0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) lukker en arbejdsgruppe, som den tidligere regering nedsatte for at få anbefalinger til, hvordan prostitueredes rettigheder kan forbedres.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen skrotter arbejde for at sikre flere rettigheder til prostituerede

Den tidligere regering så grundlæggende forkert på prostitution, mener socialminister Astrid Krag, som derfor lukker en arbejdsgruppe. Eksminister og organisation kritiserer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Prostitution skal på ingen måde betragtes som et erhverv på linje med tømrer eller folkeskolelærer. Det er derimod et socialt problem, som skal bekæmpes. Det mener social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), som nu nedlægger en tværministeriel arbejdsgruppe, der siden januar har undersøgt, hvordan arbejdsvilkår for prostituerede kan forbedres.

Skrinlægningen begrunder Astrid Krag med, at den tidligere V-LA-K-regerings opdrag om at forbedre arbejdsforholdene for landets prostituerede var grundlæggende forkert.

»For mig giver det ikke mening at gå videre ned ad det spor, hvor man anskuer prostitution på en forkert måde. Vi mener ikke, at vi skal have nogen konklusioner, der handler om, hvordan vi kan gøre prostitution til et anerkendt erhverv«, siger Astrid Krag.

Arbejdsgruppen havde bl.a. til opgave at klarlægge muligheder for at sikre prostituerede ret til arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Derudover skulle arbejdsgruppen komme med anbefalinger til en indsats, der sikrer bedre muligheder for en vej ud af prostitution.

De anbefalinger og konklusioner kommer S-regeringen imidlertid ikke til at se nærmere på. I stedet har regeringen i sit finanslovsudspil foreslået en exitpakke for prostituerede.

Det var daværende børne- og socialminister Mai Mercado (K), der nedsatte den nu opløste arbejdsgruppe. Hun ærgrer sig over sin efterfølgers beslutning.

»Det er så hyklerisk, at vi gerne vil have deres skatteindbetalinger, men vi vil ikke give dem rettigheder, som modsvarer de skatteindbetalinger. Jeg kan næsten ikke holde det ud«, siger Mai Mercado.

Hun er enig i, at sociale tilbud og exitstrategier bør forbedres, men mener samtidig, at regeringen vender ryggen til virkeligheden, når den afviser muligheden for at give prostituerede flere erhvervsmæssige rettigheder end i dag.

Hos organisationen Gadejuristen, der undervejs har bistået arbejdsgruppen, kalder man lukningen »et tilbageskridt for sexarbejdere«. Exitprogrammer alene har hidtil ikke været effektive nok, lyder det.

»Det her var en ny måde at se sexarbejde på, hvor man satte fagfolk, ngo’er og sexarbejdere sammen for at kigge på, hvordan man kan skabe bedre vilkår. Det projekt hilste vi meget velkommen. Derfor er det rigtig ærgerligt og beklageligt, at regeringen lukker det arbejde nu«, siger Maja Løvbjerg Hansen fra Gadejuristen.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden