0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Gymnasieeleverne i 3. g på Sankt Annæ Gymnasium i Valby bruger dagligt computer i skolen til blandt andet materialesøgning. Snart skal de skrive studieretningsprojekt, hvor det også kræver, at de indsamler materiale på nettet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Google-søgning kan spænde ben for elever

Google giver elever det, de har søgt på i forvejen. Det bliver man åndeligt doven af, siger forsker. Google: Vi er vores ansvar bevidst.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Søgninger på musik, sociale medier eller kendisser kan være en hæmsko for, at man som elev kan løse en opgave på et tilstrækkelig højt niveau.

Det, man har med sig hjemmefra, former, hvad det er muligt for en elev at opnå gennem sine søgninger

Søgninger på ord som ’borgerrettigheder’ og ’Shakespeare’ giver ofte andre hits for en lærer, der har søgt på ordene mange gange før og klikket på de akademiske hits, end det gør for en elev med et andet søgemønster. Det fremgår af den nye bog ’Afledte effekter’, som sociolog Annette Prehn står bag.

»Familiens sociale og kulturelle kapital, det vil sige det, man har med sig hjemmefra, former i væsentlig grad, hvad det er muligt for en elev at opnå gennem sine søgninger«, siger hun og tilføjer, at problematikken er underbelyst i vores skole- og uddannelseskultur, hvor det »forventes, at eleverne i de ældste klasser medbringer egne computere«.

Vi har at gøre med et problem, der kommer til udtryk, hver eneste gang en elev skal søge information på internettet. Det, der driver problemet, er, at viden markedsgøres på en måde, vi ikke har set tidligere

Lærere får andre hits

Når eleverne sidder med større opgaver og skal søge efter materialer, siger de tit, at de ikke kan finde noget, fortæller Mads Olsen, der er gymnasielærer på Slagelse Gymnasium. Det kan lærerne ikke forstå.

»Når man så prøver at lave den samme søgestreng på elevernes computere, får de nogle helt andre hits. Fordi den algoritme, der ligger bag Google, sørger for at give dem det, de har søgt på i forvejen«, siger læreren og forklarer videre:

»Og hvis de ikke har søgt på noget akademisk, får de ikke nogen akademiske hits. Derfor ender de tit med at få helt andre informationer, end vi får, når vi søger på det samme«.

Når man så prøver at lave den samme søgestreng på elevernes computere, får de nogle helt andre hits. Fordi den algoritme, der ligger bag Google, sørger for at give dem det, de har søgt på i forvejen


Niels Jakob Pasgaard, der er lektor ved Via University College og forsker i brugen af it i undervisningen, bekræfter, at ’filterbobler’ eksisterer og er et problem.

Eleven søger nok viden, men eleven er selve produktet, og søgningen tilpasses derefter. Det er en bombe under hele vores opfattelse af vidensbegrebet

»Tidligere kunne man vælge at læse bestemte aviser. I dag har man ikke længere indflydelse på, hvilken viden der filtreres fra. Det, du klikker på, får du mere af. Det betyder, at eleverne ikke lærer at forholde sig til alt det, de ikke ser«, siger forskeren og uddyber:

»I uddannelsesmæssig sammenhæng er det et problem, fordi eleverne sidder med forskellige kilder. Som samfund er det et problem, at vi ikke længere ser de samme ting, når vi søger oplysninger. Du bliver ikke udfordret på dine holdninger, men bliver åndeligt doven, fordi du udelukkende præsenteres for den verden og de holdninger, du kender bedst«.

Hvem har ansvaret for det?

»Spørgsmålet er, om staten kan regulere en virksomhed som Google. Man skal nok nærmere appellere til, at Google tager et demokratisk ansvar på sig og ikke kun præsenterer brugerne for det, de gerne vil have, men også det, de har brug for. Uddannelserne skal også gøre eleverne bevidste om, at nettet filtrerer, hvad de ser«.

Der har gymnasiet en udfordring, siger Martin Mejlgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning:

»Kildekritik arbejder man allerede med i for eksempel historie og dansk. Men jeg tror, at vi skal være meget bedre til at sætte unge mennesker i stand til at forstå, hvad er det for nogle algoritmer, der påvirker den måde, vi søger på«.

Thomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, ser med alvor på algoritmernes betydning.

Som samfund er det et problem, at vi ikke længere ser de samme ting, når vi søger oplysninger. Du bliver ikke udfordret på dine holdninger, men bliver åndelig doven

Annonce

»Vi har at gøre med et problem, der kommer til udtryk, hver eneste gang en elev skal søge information på internettet. Det, der driver problemet, er, at viden markedsgøres på en måde, vi ikke har set tidligere«, siger han og tilføjer:

»Eleven søger nok viden, men eleven er selve produktet, og søgningen tilpasses derefter. Det er en bombe under hele vores opfattelse af vidensbegrebet. For tør vi betragte den viden, vi kan finde på internettet, som objektiv?«.

Ifølge gymnasielærerformanden skal uddannelsesinstitutionerne, der har et »alment dannende formål«, gøre eleverne bevidste om algoritmernes indflydelse og give dem mulighed for at forholde sig kritisk til det.

»Men det er en vanskelig opgave. Samtidig med at vi er ved at få øjnene op for algoritmernes betydning for vores liv, rulles digitale løsninger ud over hele uddannelsessektoren,samtidig med at skolebiblioteker bliver fjernet eller ikke bliver suppleret op«, siger han.

I et skriftligt svar skriver Christine Sørensen, der er politiske chef for Google i Danmark, at der aldrig har været så meget viden tilgængelig for så mange mennesker som nu, og at Google tager deres ansvar for at videregive troværdig information meget alvorligt:

»Derfor forbedrer vi algoritmen dagligt. Det sagt skal man altid forholde sig kritisk til sine informationskilder, det skal vi lære vores børn, og det skal vi være bevidste om som voksne«.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden