Søgninger på musik, sociale medier eller kendisser kan være en hæmsko for, at man som elev kan løse en opgave på et tilstrækkelig højt niveau.
Det, man har med sig hjemmefra, former, hvad det er muligt for en elev at opnå gennem sine søgninger
Annette Prehn, sociolog og forfatter
Søgninger på ord som ’borgerrettigheder’ og ’Shakespeare’ giver ofte andre hits for en lærer, der har søgt på ordene mange gange før og klikket på de akademiske hits, end det gør for en elev med et andet søgemønster. Det fremgår af den nye bog ’Afledte effekter’, som sociolog Annette Prehn står bag.
»Familiens sociale og kulturelle kapital, det vil sige det, man har med sig hjemmefra, former i væsentlig grad, hvad det er muligt for en elev at opnå gennem sine søgninger«, siger hun og tilføjer, at problematikken er underbelyst i vores skole- og uddannelseskultur, hvor det »forventes, at eleverne i de ældste klasser medbringer egne computere«.
Vi har at gøre med et problem, der kommer til udtryk, hver eneste gang en elev skal søge information på internettet. Det, der driver problemet, er, at viden markedsgøres på en måde, vi ikke har set tidligere
Thomas Kepler, formand for gymnasielærerne
Lærere får andre hits
Når eleverne sidder med større opgaver og skal søge efter materialer, siger de tit, at de ikke kan finde noget, fortæller Mads Olsen, der er gymnasielærer på Slagelse Gymnasium. Det kan lærerne ikke forstå.
»Når man så prøver at lave den samme søgestreng på elevernes computere, får de nogle helt andre hits. Fordi den algoritme, der ligger bag Google, sørger for at give dem det, de har søgt på i forvejen«, siger læreren og forklarer videre:
»Og hvis de ikke har søgt på noget akademisk, får de ikke nogen akademiske hits. Derfor ender de tit med at få helt andre informationer, end vi får, når vi søger på det samme«.
Når man så prøver at lave den samme søgestreng på elevernes computere, får de nogle helt andre hits. Fordi den algoritme, der ligger bag Google, sørger for at give dem det, de har søgt på i forvejen
Mads Olsen, gymnasielærer
Niels Jakob Pasgaard, der er lektor ved Via University College og forsker i brugen af it i undervisningen, bekræfter, at ’filterbobler’ eksisterer og er et problem.
Eleven søger nok viden, men eleven er selve produktet, og søgningen tilpasses derefter. Det er en bombe under hele vores opfattelse af vidensbegrebet
Thomas Kepler, formand for gymnasielærerne
»Tidligere kunne man vælge at læse bestemte aviser. I dag har man ikke længere indflydelse på, hvilken viden der filtreres fra. Det, du klikker på, får du mere af. Det betyder, at eleverne ikke lærer at forholde sig til alt det, de ikke ser«, siger forskeren og uddyber:
»I uddannelsesmæssig sammenhæng er det et problem, fordi eleverne sidder med forskellige kilder. Som samfund er det et problem, at vi ikke længere ser de samme ting, når vi søger oplysninger. Du bliver ikke udfordret på dine holdninger, men bliver åndeligt doven, fordi du udelukkende præsenteres for den verden og de holdninger, du kender bedst«.
Hvem har ansvaret for det?
»Spørgsmålet er, om staten kan regulere en virksomhed som Google. Man skal nok nærmere appellere til, at Google tager et demokratisk ansvar på sig og ikke kun præsenterer brugerne for det, de gerne vil have, men også det, de har brug for. Uddannelserne skal også gøre eleverne bevidste om, at nettet filtrerer, hvad de ser«.
Der har gymnasiet en udfordring, siger Martin Mejlgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning:
»Kildekritik arbejder man allerede med i for eksempel historie og dansk. Men jeg tror, at vi skal være meget bedre til at sætte unge mennesker i stand til at forstå, hvad er det for nogle algoritmer, der påvirker den måde, vi søger på«.
Thomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, ser med alvor på algoritmernes betydning.
Som samfund er det et problem, at vi ikke længere ser de samme ting, når vi søger oplysninger. Du bliver ikke udfordret på dine holdninger, men bliver åndelig doven
Niels Jakob Pasgaard, lektor
