0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Google-søgning kan spænde ben for elever

Google giver elever det, de har søgt på i forvejen. Det bliver man åndeligt doven af, siger forsker. Google: Vi er vores ansvar bevidst.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Gymnasieeleverne i 3. g på Sankt Annæ Gymnasium i Valby bruger dagligt computer i skolen til blandt andet materialesøgning. Snart skal de skrive studieretningsprojekt, hvor det også kræver, at de indsamler materiale på nettet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søgninger på musik, sociale medier eller kendisser kan være en hæmsko for, at man som elev kan løse en opgave på et tilstrækkelig højt niveau.

Det, man har med sig hjemmefra, former, hvad det er muligt for en elev at opnå gennem sine søgninger

Søgninger på ord som ’borgerrettigheder’ og ’Shakespeare’ giver ofte andre hits for en lærer, der har søgt på ordene mange gange før og klikket på de akademiske hits, end det gør for en elev med et andet søgemønster. Det fremgår af den nye bog ’Afledte effekter’, som sociolog Annette Prehn står bag.

»Familiens sociale og kulturelle kapital, det vil sige det, man har med sig hjemmefra, former i væsentlig grad, hvad det er muligt for en elev at opnå gennem sine søgninger«, siger hun og tilføjer, at problematikken er underbelyst i vores skole- og uddannelseskultur, hvor det »forventes, at eleverne i de ældste klasser medbringer egne computere«.

Vi har at gøre med et problem, der kommer til udtryk, hver eneste gang en elev skal søge information på internettet. Det, der driver problemet, er, at viden markedsgøres på en måde, vi ikke har set tidligere

Lærere får andre hits

Når eleverne sidder med større opgaver og skal søge efter materialer, siger de tit, at de ikke kan finde noget, fortæller Mads Olsen, der er gymnasielærer på Slagelse Gymnasium. Det kan lærerne ikke forstå.

»Når man så prøver at lave den samme søgestreng på elevernes computere, får de nogle helt andre hits. Fordi den algoritme, der ligger bag Google, sørger for at give dem det, de har søgt på i forvejen«, siger læreren og forklarer videre:

»Og hvis de ikke har søgt på noget akademisk, får de ikke nogen akademiske hits. Derfor ender de tit med at få helt andre informationer, end vi får, når vi søger på det samme«.

Når man så prøver at lave den samme søgestreng på elevernes computere, får de nogle helt andre hits. Fordi den algoritme, der ligger bag Google, sørger for at give dem det, de har søgt på i forvejen


Niels Jakob Pasgaard, der er lektor ved Via University College og forsker i brugen af it i undervisningen, bekræfter, at ’filterbobler’ eksisterer og er et problem.

Eleven søger nok viden, men eleven er selve produktet, og søgningen tilpasses derefter. Det er en bombe under hele vores opfattelse af vidensbegrebet