Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

På Tingbjerg Skole er 85 procent af eleverne to-sprogede. Skolens leder Marcus Damgaard kalder nye tal fra den årlige trivselsmåling »Enormt positivt for integrationen«.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tosprogede drenge trives godt i skolen

Det er »enormt positivt for integrationen«, at elever med ikkevestlig baggrund generelt er glade for folkeskolen, siger skoleleder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om man er dreng af ikkevestlig oprindelse, der klarer sig fagligt dårligt i skolen og ikke altid har det let derhjemme, kan man godt være rigtig glad for at gå i skole.

Politiken har hevet en række tal ud af den årlige trivselsundersøgelse, som alle elever i folkeskolen deltager i, og som Undervisningsministeriet står bag. Trækket viser, at elever med ikkevestlig baggrund på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er højest, generelt trives lige så godt som etnisk danske elever. Og at drenge med ikkevestlig baggrund ligger i toppen af trivselsbarometret. 32,3 procent af dem ligger på et trivselstal på mellem 4 og 5, mens det gælder for 31 procent af de etnisk danske drenge og 27,7 procent af de etnisk danske piger.

Sidsel Vive Jensen, der er skole- og integrationsforsker ved Vive Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, kalder det »super positivt og interessant«, at skoleelever fra ikkevestlige lande trives på samme niveau som etnisk danske.

»Det giver os en indikation af, at vi ikke har en generel udfordring med trivslen blandt elever med anden etnisk herkomst end dansk. Mig bekendt er der ikke nogen, der har undersøgt denne elevgruppes trivsel systematisk, så det er ikke noget, vi som sådan ved noget om«, siger hun.

At elever med ikkevestlig baggrund generelt trives lige så godt i folkeskolen som etnisk danske børn, kan overraske, fordi de generelt får lavere karakterer. Mens etnisk danske elever fik et snit fra folkeskolens afgangsprøve i sommer på 7,5, var det 6,4 for efterkommere og 5 for indvandrere.

»Den generelle forventning er, at man skal trives for at kunne udvikle sig. Men det betyder ikke, at bare fordi man trives, får man gode karakterer. Der skal mere til. Ligesom det heller ikke er givet, at man trives godt, når man er dygtig og får gode karakterer«, siger Sidsel Vive Jensen, der ofte bevæger sig rundt på landets folkeskoler.

Det indtryk, hun får her, bekræfter tallene fra trivselsundersøgelsen:

»Når jeg snakker med etniske minoritetsbørn, fortæller nogle af dem, at de oplever forskelsbehandling. Men de er ikke mærkbart mere kede af skolen end etnisk danske børn«, siger hun.

Bekymring i mange år

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, kalder tallene glædelige.

»Noget kan tyde på, at vi er ved at få knækket kurven. Det her er noget, vi har været bekymrede over i mange år«, siger han og understreger, at »der stadig er en elevgruppe, der har en udfordring«.

Hos Skolelederforeningen er formand Claus Hjortdal også tilfreds.

»Det er nogle rigtig gode tal. Der virkelig grøde i at ville lære noget og blive til noget blandt indvandrere. Vi ved, at der er stadig flere, der kommer igennem ungdomsuddannelserne, og færre, der begår kriminalitet. Der er nogle bevægelser i gang, som nogle – medier og politikere – har lyst til at overse for i stedet at hænge fast i nogle stereotyper«, siger Hjortdal, der vurderer, at samfundet har en »grum tendens til at generalisere« og »klaske det hele sammen i én stor pærevælling«:

»Børn fra ikkevestlige lande er lige så forskellige som danske børn«.

Det er en god historie. Men hvilke politikere har lyst til at hive den frem?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge ham er dele af den såkaldte ghettopakke, som blandt andet handler om at straffe forældre økonomisk, hvis deres barn har mere end 15 procent ulovligt fravær,symbolpolitik, der forsøger at ramme indvandrere og efterkommere. Godt 5.000 elever har et ulovligt fravær på mere end 15 procent af skoletiden. 69 procent af dem er af dansk oprindelse, mens 31 procent er indvandrere og efterkommere ifølge fagbladet Folkeskolen.

På Tingbjerg Skole i København bekræfter skoleleder Marco Damgaard trivselstallene. 85 procent af hans elever er tosprogede.

»Min oplevelse er, at elevernes trivsel her er ret høj. Mange oplever skolen som et fristed, hvor man bliver mødt og anerkendt, og hvor der er tid til at tale«, siger skolelederen og uddyber:

»Overskuddet og ressourcerne er der måske ikke altid derhjemme til at dele store etiske dilemmaer. Det er der plads til i skolen. Og så er eleverne meget glade for deres venner og de voksne på skolen«.

Det, tallene her fortæller, er, at de er glade for at gå i skole. Punktum. De siger ikke noget om, hvor integrerede de er, eller hvor gode de er til dansk

Hvad kan vi bruge tallene til?

»Til at sætte spot på, at der er en gruppe af drenge, der scorer højt på trivsel. Det er en god historie. Men hvilke politikere har lyst til at hive den frem, hvis den ikke passer ind i den politiske dagsorden?«.

»Tallene viser, at billedet ikke er sort-hvidt. Der er nuancer. Nogle børn har det svært, ja. Men de kan godt lide at være sammen i en af de mest demokratisk dannende institutioner, som vi har, folkeskolen. Det er enormt positivt for integrationen«.

Alex Ahrendtsen, folkeskoleordfører for DF, »er hverken varm eller kold over«, at børn fra ikkevestlige lande trives lige så godt som etnisk danske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi ved, at børn generelt er glade for at gå i den danske folkeskole. Og at forældrene generelt er tilfredse. Det, tallene her fortæller, er, at de er glade for at gå i skole. Punktum. De siger ikke noget om, hvor integrerede de er, eller hvor gode de er til dansk. Man skal ikke blande integration ind i det her. Tallene siger kun én ting: Børnene er glade«.

På landsplan er elevernes generelle trivsel 3,7 på en skala fra 1 til 5.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden