Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningEn lang række centrale spørgsmål om aflyste møder og departementets passivitet i valgkampen står fortsat ubesvarede hen efter første halvleg af et samråd om myndighedernes omstridte håndtering af det, der opfattes som nyere tids største retsskandale.
Som konsekvens af affæren om politiets telefejl skal 11.000-12.000 straffesager gennemgås med en tættekam for mulige justitsmord. Og Folketinget har kritisk blik på, at de fejlagtige telebeviser i tre måneder frem til juni 2019 blev fortiet for domstolene, Folketinget og den daværende justitsminister Søren Pape Poulsen.
Tidligt på samrådet blev Folketingets Retsudvalg og justitsminister Nick Hækkerup (S) enige om, at spørgsmålene var for mange og ministerens svar for lange til, at affæren kunne onduleres på en time, og derfor er anden halvleg af samrådet udsat på ubestemt tid.
Nogle af de væsentlige spørgsmål, som retsordførerne stadig efterlyser svar på, kredser om de tre-fire møder, som Justitsministeriet før og under valgkampen aflyste med Rigspolitiet og Rigsadvokaten om politiets alvorlige telefejl og disses konsekvenser.
For travlt til at notere aflyste møder
Ministeren sagde på samrådet, at hans skriftlige svar redegjorde for aflysningerne af møderne før valgkampen - 27. marts og 4. april - men disse svar kaster intet lys over selve årsagen til de aflyste møder.
De aflyste møder er centrale, fordi sagens alvor her kunnet have åbenbaret sig for Justitsministeriet og muligvis fremskyndet oplysningen af sagen for justitsministeren, for Folketinget og ikke mindst domstolene, som blev orienteret med over tre måneders forsinkelse, da sagen om fejl i beviserne i potentielt tusindvis af straffesager kom frem efter folketingsvalget midt i juni.
I det ene tilfælde skriver ministeren, at »ministeriet ikke har kunnet identificere oplysninger om et møde den 27. marts 2019«.
På samrådet antydede Nick Hækkerup, at der i departementet tilsyneladende ikke er lavet notater eller andet skriftligt materiale om de aflyste møder.
»Jeg har da også tænkt, at der må ligge telefonnotater på hele lortet, ja undskyld mit sprog. Men det centrale her er, at de grundlæggende principper siger, at der skal være tale om en afgørelsessag, før der er notatpligt, og det er der ikke tale om her«, sagde Nick Hækkerup.
Han tilføjede, at embedsmændene i departementet og underliggende myndigheder har »fløjtende travlt« hver dag:
»Når dem, der er ansat i departementet, hos Rigsadvokaten og Rigspolitiet går til frokost og skal skrælle en appelsin, så har de altså ikke tid til også at pille det hvide af appelsinerne. De har travlt«, sagde ministeren og slog i bordet, »og derfor skal de, efter min mening, ikke spilde deres tid med at tage notater, med mindre det er omfattet af notatpligten«.
Støttepartier kræver svar
Regeringens tre støttepartier havde indkaldt ministeren til samrådet, og ingen af dem mener efterfølgende, at der er blevet givet fyldestgørende svar. Derfor ser de frem til anden halvleg af samrådet og flere svar i sagen fra ministeren.
»Ministeren svarer ikke rigtigt på noget af det, vi spurgte ind til. De aflyste møder er der på ingen måde redegjort for. Vi må formulere det næste samrådsspørgsmål, så vi får forklaret, hvorfor de her fire møder blev aflyst. Jeg er efterladt med, at der er blevet aflyst flere møder, end der er blevet afholdt, og at der har været mere undladelse end handling. Det har jo afgørende betydning for, hvornår der skulle være sket orientering af Folketinget og domstolene«, siger Kristian Hegaard, de radikales retsordfører.
Justitsminister Nick Hækkerup afviste efter samrådet at give flere svar i et interview. Han har efterfølgende heller ikke ønsket at svare på Politikens opfølgende skriftlige spørgsmål.
På samrådet gentog han sin »skarpe kritik« af Rigspolitiets svigt i så mange års fejlhåndtering af de vigtige telebeviser, ligesom han gentog kritikken af, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten var for sene til at reagere på de opdagede fejl og orientere domstolene.
Også departementets passivitet i sagen forud for valgudskrivelsen 7. maj gentog Hækkerup sine tidligere knubbede ord omkring. »Det forløb forventer jeg, at departementet lærer af«, sagde han.
I valgkamp skal ministeriet »trille stille og roligt videre«
Til gengæld fastholdt han, at departementet gjorde ret i at være passive i sagen efter valgets udskrivelse 7. maj. I netop denne fase blev endnu et møde med Rigspolitiet først indkaldt, dernæst udskudt og til sidst 26. maj aflyst med direkte begrundelse i valgets udskrivelse.
»I den situation (efter valgudskrivelsen, red.) har vi, hvad man kan kalde et de facto forretningsministerium, og det vil sige, at der skal også udvises tilbageholdenhed. Det, som et forretningsministerium kan foretage sig, er, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse, altså at alt triller stille og roligt videre«, argumenterede Hækkerup.
Som Politiken har beskrevet, er flere juridiske eksperter lodret uenige med justitsministeren og hans departements tolkning af statsrettens begrænsninger under en valghandling.
Det notat fra Statsministeriet, som Hækkerup også refererer til, siger netop, at embedsforretningernes uforstyrrede førelse omfatter uopsættelige sager. Og derfor, argumenterer eksperterne, var departementets passivitet og den manglende orientering af den daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i så alvorlig en sag helt forfejlet.
