Vestas, McDonalds og 2.500 andre firmaer har sænket klimaaftryk via lerkomfurer, som kenyanere ikke bruger

CO₂-besparelser fra et klimaprojekt med lerkomfurer til fattige i Kenya bruges til at udligne klimaaftrykket for Vestas, McDonalds og 2.500 andre selskabers hjemmesider. ​​

På deres hjemmesider har virksomhederne et lille grønt logo med et træ, som skal vise, at hjemmesidens CO₂-udledning er blevet udlignet ton for ton ved køb af klimakompensation gennem selskabet IngenCO2.dk.

Men det er stærkt tvivlsomt, om komfurerne nogensinde har leveret de CO₂-besparelser, som er blevet solgt til Danmark.

Komfurerne i Kenya skulle nedbringe indbyggernes udledning af CO₂ fra åbne ildsteder. Den besparelse er solgt som såkaldte klimakreditter for at kompensere for danske virksomheders hjemmesider, som ligger på servere, der kræver strøm og udleder store mængder CO₂.

I alt er der uddelt 11.860 komfurer i projektet, som skulle erstatte de lokales brug af åbne ildsteder. Den CO₂-besparelse, som er solgt til danske virksomheder, blev angiveligt optjent frem til sommeren 2017. Politiken besøgte i november de fem landsbyer og traf 37 lokale familier, som modtog et af komfurerne. På nær én siger de lokale, at de stort set aldrig har brugt komfurerne, siden de fik dem.

»Det idiotiske komfur«

Komfurerne, som er lavet af lermursten og mørtel, er for langsomme at varme op, lyder kritikken. De lokale, Politiken talte med, foretrækker derfor at lave mad over bål.

»Når jeg kommer hjem fra marken efter en lang dag, og ungerne skriger og er sultne, har jeg ikke tid til at varme det idiotiske komfur op. Det er ubrugeligt og for langsomt«, siger Mwanaisha Kavisa, en af dem, som modtog et komfur.

En lokal mand i Kwale siger, at han foretrak det nye komfur, indtil det gik i stykker. Resten foretrækker deres traditionelle bål. Den gælder også den lokale organisation Camp Kenya, som ellers var med til at installere flere af komfurerne i Muhaka.

»Vi prøvede selv at bruge det nye komfur, men efter et par dage klagede vores kok over, at det var for langsomt. Det er det samme problem med de fleste komfurer, vi har installeret. Folk foretrækker de traditionelle bål, fordi det er hurtigere«, siger Yusra Ali fra Camp Kenya.

Det er bekymrende, siger Fiona Lambe fra forskningscenteret Stockholm Environment Institute, som i ti år har forsket i brugen af energivenlige komfurer:

»Jeg ville ikke købe klimakreditter fra projekter som det. Der er simpelthen for mange usikkerheder omkring, om det har leveret nogen reel CO₂-besparelse«, siger Fiona Lambe.

En milliardindustri

Klimakreditter er blevet en milliardindustri. Idéen med kreditterne er, at man kan købe sig til kompensation for den CO₂, man som forbruger eller virksomhed udleder, ved at nogle andre nedbringer deres CO₂-udledning. Politiken følger i disse uger kreditterne for at se, om den solgte CO₂-reduktion faktisk finder sted.

Det er et stort problem, når kreditterne ikke giver den CO₂-besparelse, der loves. Ifølge eksperter på området betyder det i bedste fald, at klimakreditterne er værdiløse. I værste fald fremskynder kreditterne den globale opvarmning. Risikoen er, at selskaber og stater fastholder eller ligefrem øger deres CO₂-udledning, fordi de tror, de kan kompensere med kreditter, der reelt set ikke sænker udledningen.

Det britiske selskab CO2Balance, der har uddelt komfurerne i Kenya, siger, at projektet har leveret den solgte CO₂-besparelse og er certificeret efter en af de mest anerkendte standarder på markedet, Gold Standard.

»Projektet er blevet uafhængigt verificeret fem gange af både FN-akkrediterede auditører og Gold Standard, som i modsætning til jeres undersøgelse bekræfter, at folk brugte komfurerne«, skriver Co2Balance i en mail.

Politiken ville gerne have fået oplyst navnene på de lokale, som ifølge Co2Balance har brugt komfurerne. Men det britiske selskab vil ikke oplyse navnene af »privatlivsmæssige årsager«.

Co2Balance skriver i stedet, at de er bekymrede for validiteten af Politikens interview i Kenya, eftersom projektet ikke har optjent klimakreditter siden sommeren 2017. Politiken har dog netop spurgt specifikt ind til, om folk har brugt komfurerne, mens de optjente klimakreditterne.

Foto: Peter Hove Olesen

Vestas trækker sig

Det er det danske selskab IngenCO2.dk, som har købt CO₂-besparelser fra projektet i Kenya og videresolgt dem til danske firmaer, som får en »CO₂-neutral hjemmeside«. Der er i alt indkøbt 64.261 klimakreditter fra projektet, svarende til knap 5.500 danskeres årlige CO₂-udledning. Det udgør 65 pct. af alle de certificerede kreditter, IngenCO2.dk har lagt dokumentation frem for på sin hjemmeside.

IngenCO2.dk’s initiativtager Erik Sommer siger, at han tager Politikens oplysninger »meget alvorligt« og nu vil bede om en redegørelse. Men selv hvis Kenya-projektet ikke har leveret en CO₂-besparelse, er de danske selskabers hjemmesider mere end bare CO₂-neutrale, mener han.

»Der skal være plads til, at et projekt kører skævt, så vi har fra starten investeret i flere projekter og købt flere kreditter, end vi har haft brug for. Dermed er vores kunder også dækket ind, selv om et projekt teoretisk set måtte falde«, siger Erik Sommer.

Den grønne tænketank Concito rådgiver normalt danskere i, hvordan de bør klimakompensere. Men Concito har også selv købt en klimaneutral hjemmeside via IngenCO2.dk. Concito’s projektleder Michael Minter vil nu have dokumentation for den samlede effekt af projekterne hos IngenCO2.

»Det er godt, at IngenCO2 overkompenserer, da der altid vil være en vis usikkerhed ved klimaeffekten af kompensationsprojekter. På grund af den store usikkerhed om effekten af komfurprojekterne vil vi nu efterspørge yderligere dokumentation for den samlede reduktionseffekt af projekterne hos IngenCO2. Hvis den ikke kan tilvejebringes, anser vi det ikke for rimeligt at skilte med CO₂-neutral hjemmeside«, siger Michael Minter.

McDonalds oplyser, at selskabet nu vil gå i dialog med IngenCO2.dk om sagen. Vestas har valgt at afbryde samarbejdet og har fjernet det klimaneutrale logo fra sin hjemmeside.

»Det ligger i Vestas’ DNA at bekæmpe klimakrisen, dels ved at udbrede vedvarende energi, dels ved at gøre vores egen drift bæredygtig. For at sikre, at vores hjemmeside også kører på grøn strøm, indgik vi i sin tid en aftale med IngenCO2.dk, men på baggrund af den tvivl, som Politikens afdækning har skabt, har vi valgt hverken at promovere eller forlænge samarbejdet«, siger Lisa Ekstrand, der er bæredygtighedschef hos Vestas.