CO2-besparelser fra et klimaprojekt med lerkomfurer til fattige i Kenya bruges til at udligne klimaaftrykket for Vestas, McDonalds og 2.500 andre selskabers hjemmesider.
På deres hjemmesider har virksomhederne et lille grønt logo med et træ, som skal vise, at hjemmesidens CO2-udledning er blevet udlignet ton for ton ved køb af klimakompensation gennem selskabet IngenCO2.dk.
Men det er stærkt tvivlsomt, om komfurerne nogensinde har leveret de CO2-besparelser, som er blevet solgt til Danmark.
Komfurerne i Kenya skulle nedbringe indbyggernes udledning af CO2 fra åbne ildsteder. Den besparelse er solgt som såkaldte klimakreditter for at kompensere for danske virksomheders hjemmesider, som ligger på servere, der kræver strøm og udleder store mængder CO2.
I alt er der uddelt 11.860 komfurer i projektet, som skulle erstatte de lokales brug af åbne ildsteder. Den CO2-besparelse, som er solgt til danske virksomheder, blev angiveligt optjent frem til sommeren 2017. Politiken besøgte i november de fem landsbyer og traf 37 lokale familier, som modtog et af komfurerne. På nær én siger de lokale, at de stort set aldrig har brugt komfurerne, siden de fik dem.
»Det idiotiske komfur«
Komfurerne, som er lavet af lermursten og mørtel, er for langsomme at varme op, lyder kritikken. De lokale, Politiken talte med, foretrækker derfor at lave mad over bål.
»Når jeg kommer hjem fra marken efter en lang dag, og ungerne skriger og er sultne, har jeg ikke tid til at varme det idiotiske komfur op. Det er ubrugeligt og for langsomt«, siger Mwanaisha Kavisa, en af dem, som modtog et komfur.
En lokal mand i Kwale siger, at han foretrak det nye komfur, indtil det gik i stykker. Resten foretrækker deres traditionelle bål. Den gælder også den lokale organisation Camp Kenya, som ellers var med til at installere flere af komfurerne i Muhaka.
Når jeg kommer hjem fra marken efter en lang dag, og ungerne skriger og er sultne, har jeg ikke tid til at varme det idiotiske komfur op. Det er ubrugeligt og for langsomt
Mwanaisha Kavisa
»Vi prøvede selv at bruge det nye komfur, men efter et par dage klagede vores kok over, at det var for langsomt. Det er det samme problem med de fleste komfurer, vi har installeret. Folk foretrækker de traditionelle bål, fordi det er hurtigere«, siger Yusra Ali fra Camp Kenya.
Det er bekymrende, siger Fiona Lambe fra forskningscenteret Stockholm Environment Institute, som i ti år har forsket i brugen af energivenlige komfurer:
»Jeg ville ikke købe klimakreditter fra projekter som det. Der er simpelthen for mange usikkerheder omkring, om det har leveret nogen reel CO2-besparelse«, siger Fiona Lambe.
En milliardindustri
Klimakreditter er blevet en milliardindustri. Idéen med kreditterne er, at man kan købe sig til kompensation for den CO2, man som forbruger eller virksomhed udleder, ved at nogle andre nedbringer deres CO2-udledning. Politiken følger i disse uger kreditterne for at se, om den solgte CO2-reduktion faktisk finder sted.
Det er et stort problem, når kreditterne ikke giver den CO2-besparelse, der loves. Ifølge eksperter på området betyder det i bedste fald, at klimakreditterne er værdiløse. I værste fald fremskynder kreditterne den globale opvarmning. Risikoen er, at selskaber og stater fastholder eller ligefrem øger deres CO2-udledning, fordi de tror, de kan kompensere med kreditter, der reelt set ikke sænker udledningen.
Det britiske selskab CO2Balance, der har uddelt komfurerne i Kenya, siger, at projektet har leveret den solgte CO2-besparelse og er certificeret efter en af de mest anerkendte standarder på markedet, Gold Standard.
»Projektet er blevet uafhængigt verificeret fem gange af både FN-akkrediterede auditører og Gold Standard, som i modsætning til jeres undersøgelse bekræfter, at folk brugte komfurerne«, skriver Co2Balance i en mail.
Politiken ville gerne have fået oplyst navnene på de lokale, som ifølge Co2Balance har brugt komfurerne. Men det britiske selskab vil ikke oplyse navnene af »privatlivsmæssige årsager«.
Co2Balance skriver i stedet, at de er bekymrede for validiteten af Politikens interview i Kenya, eftersom projektet ikke har optjent klimakreditter siden sommeren 2017. Politiken har dog netop spurgt specifikt ind til, om folk har brugt komfurerne, mens de optjente klimakreditterne.
Mersai og hendes familie i landsbyen Golini i det sydlige Kenya har et såkaldt klimakomfur, men de bruger stadig bålet.
