Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Henriette Dæhli
Foto: Henriette Dæhli

Nørre Fælled Skole er ifølge nye tal fra Københavns Kommune gået fra at have 90 procent tosprogede i 2010 til 53 procent i 2019. Her er det skolernes motionsdag. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ti års indsats for at fordele tosprogede elever bærer nu frugt

En mere blandet elevsammensætning skal højne integrationen og fagligheden. Grænsen for, hvor mange tosprogede en skole kan bære, er uvis.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ti års indsats for at fordele tosprogede elever bedre på hovedstadens folkeskoler bærer nu frugt. Størstedelen af de skoler, der i 2010 havde en overvægt af tosprogede elever, har fået færre. Og skoler, der før havde få tosprogede, har fået flere.​

I 2010 havde 16 skoler, svarende til hver fjerde folkeskole i København, en elevsammensætning med over 50 procent tosprogede. I dag gælder det for 9 skoler. Det viser en ny opgørelse fra kommunen. ​

Vi tror på, at det har en stor effekt i forhold til integration

Elevsammensætningen er ifølge kommunen vigtig, fordi mange tosprogede børn ikke klarer sig lige så godt i skolen som etnisk danske.

»Det er en meget glædelig udvikling. Vi vil gerne have, at København er en by, hvor man både bor mere blandet og går i daginstitutioner og skoler mere blandet. Vi tror på, at det har en stor effekt i forhold til integration og chancelighed«, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).

Han peger på flere årsager til den mere blandede elevsammensætning. Dels vokser byen især med børn af dansk oprindelse. Dels betyder den såkaldte københavnermodel, at sprogligt udfordrede børn kan få plads på en anden skole end distriktsskolen, hvis den i forvejen har mange udfordrede børn. Modellen flytter primært tosprogede børn fra Nørrebro til Østerbro.

En tredje forklaring er et etnisk optagelseskriterium. Kriteriet betyder eksempelvis, at hvis en elev med anden etnisk baggrund end dansk søger en anden skole end distriktsskolen, kommer eleven forrest i rækken, hvis altså den søgte skole har mindre end 50 procent tosprogede.

»Det er vigtigt, at vi ikke ender med at have skoler, hvor forældrene ikke vil ind i forhold til den deroute og den kamp, det er at tiltrække lærere, holde sammen på en forældregruppe og tro på, at man kan få eleverne godt videre. Her spiller blandingseffekten en rolle«, vurderer Jesper Christensen

Men det er ikke nødvendigvis kun positivt, når der kommer flere tosprogede på en skole, mener Steen Brastrup, der er formand for skolebestyrelsen på Øster Farimagsgades Skole. Skolen er gået fra at have få procent til 25 procent siden 2010.

»Hvis formålet i sig selv var, at der skulle være flere tosprogede elever på Øster Farimagsgades Skole, er det nået. Men vi savner, at nogle af de tosprogede forældrene også deltager aktivt i skolens liv og især sociale arrangementer som hytteture, pizzaaftener og afslutning før jul. Det er der, det gode forældresamarbejde opstår, som er afgørende for den gode klassetrivsel«, siger han.

Også på landsplan er der et politisk ønske om at sikre en mere blandet fordeling af eleverne. Sidste forår udtalte nuværende integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), da han var udlændingeordfører, at Socialdemokratiet mener, at der højst må være 30 procent tosprogede elever i en klasse.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ingen kommentarer, men Undervisningsministeriet oplyser, at det »stadig er ambitionen, at fordelingen af elever skal afspejle befolkningssammensætningen på en bedre måde«.

Annonce

Ifølge ministeriet var der i 2017 37 skoler i landet med mindst 40 procent elever med ikkevestlig baggrund.

Kritisk grænse er uvis

Præcis hvor stor en andel af tosprogede elever en skole kan have, før det får negative konsekvenser for fagligheden, findes der meget lidt europæisk forskning på. Det fortæller Mikkel Høst Gandil, der er adjunkt på Økonomisk Institut ved Universitetet i Oslo. Dansk forskning fra 2011 peger dog på, at når andelen af indvandrerbørn i en klasse overstiger 50 procent, påvirker det karaktersnittet negativt.

En Pisa-undersøgelse fra samme år konkluderede også, at elever uden indvandrerbaggrund, som går på skoler med flere end 40 procent tosprogede, klarer sig »signifikant dårligere« end elever på skoler med under 10 procent tosprogede. Tallene florerede flere år i medierne. Men, siger forskeren:

»Jeg ville ikke turde fortolke de tal som effekten af at gå med mange tosprogede. Folk bor ikke tilfældige steder, og de elever, der går på en skole med over 40 procent indvandrere, er ikke de samme elever som dem, der går en skole med under 5 procent indvandrere«, siger Mikkel Høst Gandil og forklarer videre: »Undersøgelsen kan altså ikke give svar på, om en specifik elev ville klare sige bedre, hvis indvandrerandelen i hendes skole faldt«.

Vi ser, at især de ressourcestærke forældre fravælger skoler med mange indvandrere

Økonomen påpeger, at resultatet forsvinder, når forskerne i Pisa-analysen tager højde for, at eleverne på skoler med mange indvandrere har en anden social baggrund end dem på skoler med få indvandrere.

I 2018, da han var ansat ved Københavns Universitet, afleverede han et ph.d.-projekt skrevet med kollegaen Andreas Bjerre-Nielsen og delvist finansieret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Projektet undersøgte skolemønstre for 580.000 børn og viser blandt andet, at svage elever bliver påvirket positivt af at komme på en stærkere skole. De stærkere elever ser derimod ikke ud til at klare sig dårligere på en skole med en stor andel af elever med svag baggrund.​

Ifølge Mikkel Høst Gandil er der formentlig en grænse for, hvor stor en andel af tosprogede elever forældrene vil tolerere på den skole, hvor deres barn hører til. Nogle forskere taler om 40 procent.​

»Vi ser, at især de ressourcestærke forældre fravælger skoler med mange indvandrere. Jeg kan sagtens forstille mig, at der for denne gruppe af forældre findes en grænse for, hvor mange tosprogede elever de vil acceptere, før de alle vælger distriktsskolen fra. Men vi ser dog ikke tegn på en skarp grænse omkring 40 procent i vores data«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden