0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kæmpestor undersøgelse: Sådan står det til med de danske børnehaver

Danmark har en generel udfordring med kvaliteten af daginstitutioner. Tre ud af fire må nøjes med bedømmelsen ’tilstrækkelig’. I seks procent er det, børnene møder, »meget beklagelige forhold«.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

75 procent af børnehaverne bliver kategoriseret som 'tilstrækkelig' i deres kvalitet. De er dermed over niveauet 'utilstrækkelig', men under niveauerne 'god' og 'fremragende'. Ingen af de undersøgte dagtilbud vurderes til at have en fremragende kvalitet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre ud af fire børn i alderen 3-5 år bruger de fleste af deres vågne timer i en kommunal børnehave. Derfor er kvaliteten af den tid, de er der af afgørende betydning.

Men langt størstedelen af institutionerne for de tre-femårige har en kvalitet, der ikke er rigtig skidt, men heller ikke er decideret god.

Det viser den første nationale undersøgelse af kvaliteten i de kommunale børnehaver i Danmark, som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, står bag.

Daginstitutionerne er blevet inddelt i fire kategorier: fremragende, god, tilstrækkelig, utilstrækkelig. Og der er blevet kigget på seks temaer under besøgene, som er interaktion mellem voksne og børn, struktur og organisering i hverdagen, sprogstimulering, læringsaktiviteter, plads og rammer samt rutiner for personlig pleje - herunder om der blandt andet er skældud og ventetid mellem aktiviteter.

Her er vi i en kategori, hvor det børnene oplever er meget beklagelige forhold. Hvor de har en dagligdag, der kan være plaget af skæld ud.

75 procent af de 88 repræsentativt udvalgte dagtilbud, der har deltaget i undersøgelsen om kvalitet i daginstitutioner for tre-femårige, har en gennemsnitlig ’tilstrækkelig’ kvalitet. 19 procent har gennemsnitligt en ’god kvalitet’. 6 procent har en ’utilstrækkelig’ kvalitet, og ingen er vurderet til at have en ’fremragende’ kvalitet.

Mikkel Haarder, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut, glæder sig over, at 19 procent af institutionerne er kategoriseret som værende gode. Forskning viser nemlig, at det kræver en god institution at løfte og udvikle børn, der kommer fra ressourcesvage hjem.

Det skal gå stærkt

Men her ophører glæden. Mikkel Haarder ser med stor alvor på, at seks procent af institutionerne har en utilstrækkelig kvalitet.

Som samfund bliver vi nødt til at sige: det går bare ikke. Det er ikke godt for børnene at gå i sådanne institutioner.

»Her er vi i en kategori, hvor det, børnene oplever, er meget beklagelige forhold. Hvor de har en dagligdag, der kan være plaget af skæld ud og ikke bliver mødt med aktiviteter og stimulering. Det er ret skidt. Vi ved jo godt, at institutioner med utilstrækkelig kvalitet findes, vi har jo alle sammen fulgt debatten fra sidste år, men jeg havde håbet, at det var færre«, siger han og tilføjer:

»Som samfund bliver vi nødt til at sige: det går bare ikke. Det er ikke godt for børnene at gå i sådanne institutioner. Seks procent er måske et par stykker i en gennemsnitskommune. Vi bliver simpelthen nødt til at finde ud af, hvor de er ude i kommunerne, og gøre noget ved det. Nogle af dem er af en sådan kvalitet, at det skal gå stærkt«.

Kvalitet i daginstitutionerne, har det seneste år været et af de helt store samfundsemner. Skjulte optagelser har dokumenteret, at personale i nogle københavnske institutioner taler hårdt til børnene og ikke giver den nødvendige omsorg. Og gennem foråret og sommeren har der været talrige demonstrationer med forældre, der kræver flere hænder til deres børn. Kravet blev afspejlet i finansloven, der næste år giver 500 millioner kroner til flere voksne.

Ingen skade, men heller intet løft

Men hvad så med den store mellemgruppe - er det godt nok, at 75 procent har en tilstrækkelig kvalitet?

»Det er vigtigt at sige, at nogle af institutionerne i den gruppe klarer sig rigtig godt på nogle af de seks temaer, men skidt på andre, så det er et gennemsnit af det hele. Meget fungerer godt, noget fungerer mindre godt. Ikke alt er skidt. Men samlet set kommer de ikke op over tilfredsstillende«.

»Konsekvensen ved at være i en institution med blot en tilstrækkelig kvalitet, og altså ikke god, er størst for ressourcesvage børn. De har især brug for at blive mødt med smil, nærvær, at få alderssvarende udfordringer og en masse andre ting. De børn får vi ikke rykket nok«, forklarer Mikkel Haarder.

Og hvad med de ressourcestærke børn?

»De børn, der i forvejen har et godt udgangspunkt, de har bedre forudsætninger for at klare sig, men jeg synes, at vi skylder alle børn, at de bliver mødt med god kvalitet«.

Kommuner bør kigge kvalitet efter

Mikkel Haarder råder nu kommunerne til at tage »et ekstra kig« på kvaliteten af deres dagtilbud:

Annonce

»På alt fra tilsyn til udviklingsarbejde og evalueringskultur på den enkelte stue. Vores undersøgelse bidrager til at sige, at ingen institutioner går fri her. Vi har generelt en udfordring her«.

Men kan man ikke med rette stille spørgsmålstegn ved undersøgelsen, for er det overhovedet muligt at måle kvalitet?

»Det værktøj vi bruger, er ikke noget vi har fundet på til lejligheden. Det har en stor, international tradition, mange kommuner bruger det, og det giver mening at fokusere på de ting, vi gør, fordi det svarer godt til, hvad der står i den pædagogiske læreplan«.

»Her er tale om et redskab, der er testet, og som vi har solidt forskningsmæssigt belæg for. Der er cirka 10 danske kommuner, der bruger det, og de bruger det i blandt andet Norge og England, så resultaterne kan man roligt tage alvorligt«.

Klarer sig bedst i interaktion

Undersøgelsen viser også, at de temaer, som institutionerne generelt klarer sig bedst i - og når helt op i kategorien ’god’ i - er interaktion mellem børn og voksne samt struktur og organisering i hverdagen.

Med andre ord: Det pædagogiske personale er i størstedelen af børnehaverne gode til at have positive interaktioner med børnene og stimulere børnenes sprog. I de fleste børnehaver formår personalet samtidig at skabe en hverdag, hvor der er tid til fri leg både i mindre og større grupper.

Men i halvdelen af børnehaverne er det en udfordring for personalet at have opmærksomhed på børnenes udvikling og læring igennem leg og voksenstyrede aktiviteter.

Læs mere:

Læs mere