Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark har brugt 1,4 milliarder på tvivlsom klimakompensation

Over halvdelen af de klimaprojekter, som staten og danske selskaber har investeret i for at reducere deres CO2-udledninger, er nyttesløse. Det vurderer tre af verdens førende eksperter på området.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ørsted købte svindelkreditter fra en kemifabrik i Rusland, mens Aalborg Portland prøvede at sænke sit klimaaftryk med ukrainsk kul. Og de seneste ugers afsløringer af dybt kritisable klimaprojekter, som er finansieret med danske penge, er kun toppen af isbjerget. Det vurderer tre af verdens førende eksperter i klimaprojekter.​

Politikens kortlægning af Danmarks brug af klimakompensation viser, at staten og danske selskaber tilsammen overførte 31,5 millioner klimakreditter under FN’s Kyoto-aftale. Den danske stat har isoleret set brugt omkring 1,4 milliarder kroner på køb af klimakreditter, oplyser Energistyrelsen. Dertil kommer et ukendt, men formodentlig tilsvarende højt milliardbeløb, som danske selskaber købte kreditter for.

Verdens lande diskuterer i disse måneder, om der skal etableres et nyt marked for handel med klimakreditter, som lande og selskaber kan bruge frem mod 2030. Derfor er det relevant at evaluere, hvordan handlen gik sidste gang, markedet var aktivt. Martin Cames og Lambert Schneider, som er henholdsvis afdelingschef og researchkoordinator på det anerkendte tyske forskningsinstitut Öko-Institut, har gennemgået det danske klimaregnskab. De vurderer, at 58 procent af alle kreditterne er »højt problematiske« eller kun med »lav sandsynlighed« har ført til reelle CO2-reduktioner.

»Skaden er dobbelt: For det første betyder det, at Danmark formelt nåede sin Kyoto-målsætning, men der skete en øget CO2-udledning i atmosfæren. Og for det andet er en signifikant del af de penge, som staten Danmark og danske selskaber har brugt på de her kreditter, spildt. Årsagen er, at klimaprojekterne sandsynligvis ikke har leveret faktiske CO2-reduktioner«, siger Lambert Schneider.

De to forskere er medforfattere til to omfattende rapporter om klimaprojekter under Kyoto-aftalen, som blev offentliggjort i 2015 og 2016. Rapporten i 2016 blev udført for EU-Kommissionen og analyserede mere end 5.000 FN-godkendte klimaprojekter. Rapporterne afdækker, hvordan mange typer klimaprojekter, som intuitivt lyder klimavenlige, rummer flere alvorlige fejl og risici.

Den metode har forskerne brugt til at gennemgå Danmarks klimaregnskab i perioden 2008-12, forklarer Martin Cames. Kun 5 procent af de danske kreditter får det ’grønne’ stempel, som betyder, at de med høj sandsynlighed har leveret den solgte CO2-besparelse.

»Ud fra vores forskning tilskriver vi en risikovurdering til de forskellige projekttyper. Det betyder ikke, at hvert eneste projekt ikke har haft en klimaeffekt. Måske har nogle af projekterne virket. Det er tilfældet for næsten alle projekter i den grønne kategori, mens der i den røde kategori kun er tale om få projekter, der har leveret ægte CO2-besparelser«, siger Cames.

Mængden af troværdige projekter kan være højere, da 10 procent af de danske kreditter stammer fra projekter, som Cames og Schneider ikke har kunnet risikovurdere.

Politiken har forelagt Danmarks klimaregnskab og Öko-Instituttets analyse for Barbara Haya, som leder Berkeley Carbon Trading Project på universitetet Berkeley i USA. Hun er enig i Öko-Instituttets konklusioner.

»I det omfang, Danmark har brugt kreditterne til at opnå sine klimamålsætninger, har I ikke opnået de reduktioner, I påstår«, siger Haya.

Klimaet er den store taber

De danske selskaber og statens kreditter stammer fra 379 forskellige projekter, de fleste fra Kina, Rusland og Ukraine.

Staten har ikke forvaltet sine penge bedre end industrien, vurderer forskerne. De placerer 55 procent af statens kreditoverførsler i den røde kategori, hvor der kun er »lav sandsynlighed« for, at de har leveret en faktisk CO2-besparelse.

Annonce

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) tager de nye oplysninger meget alvorligt.

»Klimaet er den store taber, hvis danske virksomheder og tidligere regeringer ikke har fået den forventede klimagevinst ved internationale CO2-kreditter. Vi må ganske enkelt erkende, at de globale regler simpelthen ikke har været gode nok. Vi skal sikre mere robuste regler i FN’s klimaforhandlinger. Det er en hovedprioritet for mig«, siger Dan Jørgensen, som samtidig understreger, at regeringen ikke har planer om at bruge klimakreditter for at opnå målsætningen om en 70-procents reduktion i 2030.

»Vi fokuserer i stedet på stærke nationale mål og virkemidler« siger han. ​

I Dansk Industri kalder branchedirektør for energi Troels Ranis det »rystende at konstatere, at danske virksomheder er blevet taget ved næsen, når de har købt klimakreditter i udlandet«.

»Når det er sagt, må vi ikke slippe muligheden for at bistå med CO2-reduktioner andre steder i verden. De kan være lige så vigtige at gennemføre, men der skal selvfølgelig være garantier for, at der ikke er fup og bedrag bag«.​

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden