0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Data fra populær og udskældt facebook-gruppe skal hjælpe myndigheder med corona-mørketal

Sundhedsmyndigheder håber på at kunne overføre data indsamlet via facebookgruppen ’Danmarks mørketal – Covid-19 (Corona)’. Det vil give værdifuld viden til at kunne styre sig godt igennem epidemien.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Over 489.000 facebookbrugere er på kun seks dage blevet medlem af gruppen ’Danmarks mørketal – Covid–19 (Corona)’, hvor man opfordres til at dele oplysninger om, hvordan ens helbredstilstand har været den seneste tid, blandt andet om man har hostet eller haft feber.

Intentionen er, at data kan hjælpe sundhedsmyndighederne med at få et overblik over hvor mange danskere, der reelt har - eller har haft coronavirus. Lørdag formiddag er 2.201 personer konstateret smittet med coronavirus i Danmark. Det er 155 flere end fredag eftermiddag. 459 personer er indlagt.

Rådgiver og foredragsholder om dataetik Pernille Tranberg advarede i første omgang i Ekstra Bladet på det kraftigste mod at dele sundhedsdata på Facebook.

»Dine sundhedsdata, som du giver til Facebook, vil blandt andet ryge ind i profilen om dig. Det vil være en vigtig brik i det store profilpuslespil over dig. Så kan de målrette budskaber mod dig, hvad enten det er politiske, sundhedsmæssige eller økonomiske budskaber«, sagde hun.

Data skal overføres

Nu har facebook-gruppen forsøgt at imødekomme kritikken ved at skabe en digital platform, der indsamler data på en sikker måde. De data vil sundhedsmyndighederne meget gerne have et samarbejde omkring.

Hvis vi taler om data fra flere hundrede tusinde danskere, vil det være en meget vigtig brik i vurderingen af hvor mange, der har eller har haft sygdommen.

»Vi er meget interesserede i at kigge i de data. Vi håber, at vi kan kanalisere de data, der er blevet indsamlet over i et mere professionelt og officielt system. Men der er noget jura og nogle aftaler, der skal være i orden først, men vi gør det så hurtigt, vi overhovedet kan«, siger Steen Ethelberg, der er afsnitsleder ved Infektionsepidemiologi og Forebyggelse under Statens Serum Institut.

En vigtig brik

Hvor stor betydning kan det få for vores viden om den reelle udbredelse af coronavirus hos danskerne?

»Hvis vi taler om data fra flere hundrede tusinde danskere, vil det være en meget vigtig brik i vurderingen af hvor mange, der har eller har haft sygdommen, men som ikke kommer i kontakt med sundhedsmyndighederne. Den gruppe har vi ikke meget viden om nu«, siger Steen Ethelberg og uddyber:

»Den viden er vigtig for at kunne forstå epidemiens omfang og forløb. Det ville være helt fantastisk, hvis man kunne vide, hvornår folk er blevet smittet, hvem der derfor er immune, og hvem, der stadig er i risiko. Så ville man have et vigtigt ekstra redskab til at kunne styre sig godt igennem sådan en epidemi«.

Så sikker som NemID

Dataindsamlingen er flyttet ud af Facebook og over på en side med en krypteret linje. Det er sket i samarbejde med patientorganisationen James Lind Institute, der driver patientfællesskabet, Forskningspanelet i Danmark. Instituttets direktør Henrik Vincentz er desuden næstformand i Lungeforeningens bestyrelse.

Jeg kan selv være med så langt, at jeg ved, at når man deler informationer på Facebook, så er det data, der kan bruges til andre formål.

»Det vil sige, at når man sender data afsted fra sin mobiltelefon for at svare på spørgeskemaet, bliver den linje hele tiden brudt op til ukendelighed. Når data når over på den anden side, bliver det genskabt igen«, siger Henrik Vincentz og forklarer videre:

»Det er ligesom, når man går ind på Netbank. Mens data ryger frem og tilbage, kan de ikke opsnappes. Vi har implementeret samme sikkerhedsniveau i vores spørgeskema for at beskytte folks sundhedsdata. Det er en helt sikker linje«.

Non-profit

Henrik Vincentz kontaktede selv opretterne af facebook-siden, fordi han gerne ville hjælpe til, at folks data bliver behandlet i overensstemmelse med de gældende GDPR-regler og lovgivningsmæssigt forsvarligt. Han understreger, at eneste formål med samarbejdet er at bidrage til at skabe tryghed hos danskerne.

»Det er fuldstændig non-profit, alle arbejder gratis, og vi vil ikke sælge noget data videre, men forære dem til sundhedsmyndighederne«, siger han og tilføjer, at godt 20.000 danskere indtil videre har svaret på spørgeskemaet om deres sundhedstilstand.

Skepsis hos SF

På trods af, at der nu er en sikker linje at sende sine sundhedsinformation afsted på, er SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen stadig skeptisk, ligesom hun har været de seneste par dage. Man bør ikke dele sine data, mener hun, da oplysningerne kan føre til, at firmaer bedre kan målrette indsatser mod andre.

Annonce

Det er ligesom, når man går ind på Netbank. Mens data ryger frem og tilbage, kan de ikke opsnappes.

»Jeg vil bede Datatilsynet om at kigge på det, fordi det er dem, der kan gennemskue, om det så er tilstrækkeligt. Jeg kan selv være med så langt, at jeg ved, at når man deler informationer på Facebook, så er det data, der kan bruges til andre formål, og det var det, min advarsel i første omgang gik på. Vi vil gerne undgå, at borgerne risikerer, at deres data bruges i erhvervsøjemed«, siger hun og tilføjer:

»Jeg synes stadig, at opfordringen er relevant. De informationer, man har delt, bør man gå ind og få slettet, hvis man kan. Jeg har lyttet mig til, at nogle har problemer med at slette, og det er stærkt problematisk«.

Bifalder skulderkig

Henrik Vincentz kalder det »en rasende god idé« at lade Datatilsynet vurdere sikkerheden bag spørgeskemaet og indsamlingsmetoden.

»Det kan jeg kun bifalde, vi har et rigtig godt samarbejde med Datatilsynet, og jeg er helt sikker på, at det vi gør, er fuldstændig i overensstemmelse med gældende GDPR-lovgivning«, siger han.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?