På tre år har fire gange så mange skrevet overgreb, omsorgssvigt eller vold i hjemmet på en underretning om et barn

Flere familier bliver udsat for mistanke og granskning, når der bliver indgivet en underretning om dem til de sociale myndigheder. På tre år er der sket en firedobling i antallet af gange, hvor omsorgssvigt, vold i hjemmet eller overgreb mod børnene er angivet som årsag til underretningerne. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2015 blev disse tre alvorlige mistanker brugt 10.588 gange i underretningssager. I 2018 var tallet 44.075. I Københavns Kommune figurerede mistankerne 886 gange i 2015, når typiske lærere eller pædagoger indgav underretninger – i 2018 over 4.000 gange. Også i Aalborg, Odense og Esbjerg er stigningen markant.

»Det er godt, hvis vi finder nogle børn, der har det skidt, og kan hjælpe dem. Det er ikke så godt, hvis vi hiver mennesker ind i socialforvaltningen, og det viser sig, at de havde klaret sig glimrende, hvis vi havde holdt os væk. Jeg frygter, at man er gået i en slags moralsk panik«, siger Frank Ebsen, der er forskningsleder på Københavns Professionshøjskole.

Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S), siger, at en af grundene bag stigningen kan være, at kommunerne er blevet bedre til at registrere underretninger og årsagerne bag. Også Danmarks Statistik siger, at det kan være en af årsagerne.

Også det samlede antal underretninger, som også omfatter de mindre alvorlige årsager, er steget drastisk. I 2018 blev der indgivet omtrent 127.000 underretninger om knap 75.000 børn. Det er en stigning på 30 procent fra 2015 og 16.000 flere børn i underretningsstatistikken.

Udviklingen skyldes blandt andet ’overgrebspakken’, der blev vedtaget i 2013 efter en række alvorlige enkeltsager. Blandt andre sagen fra Tønder, hvor to børn blev udsat for seksuelle overgreb af deres far og andre mænd. Her gik der 8 år, før børnene blev fjernet.

Alle borgere har underretningspligt, men fagpersoner, der arbejder med børn, har en skærpet pligt, der betyder, at de kan komme i fængsel, hvis de ikke underretter i tide. Sidste år blev straffen for pædagog- og skoleledere hævet fra 4 måneder til 1 års fængsel.

Ifølge Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er konsekvensen af den skærpede straframme, at man indgiver underretninger om tilfælde, der kunne have været løst med en god samtale.

»Man tager den sikre vej og laver en underretning, og det er måske ikke i alles bedste interesse, at man gør det, men det er sådan, det er. Når man skærper lovgivningen, kommer der en reaktion. Vi har fået at vide, at vi skal underrette mere, så vi underretter mere«.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er tilfreds med udviklingen.

»Jeg tror, at nogle af de meget store og meget voldsomme sager, vi har set, har været med til at skabe en opmærksomhed omkring, at vi alle sammen har et ansvar for at holde øje og reagere, når vi ser børn i mistrivsel«, siger ministeren.

Hun advarer mod at dramatisere stigningen, da en underretning blot er udtryk for en »bekymring«.

Hvor mange underretningssager, der i dag bliver vurderet grundløse, ligger hen i mørket. Tidligere skulle kommunerne oplyse til Ankestyrelsen, hvordan de fulgte op på underretningerne, men det skal de ikke længere. I 2014 blev 27 procent af underretningerne henlagt med det samme, fordi der ikke var grund til at følge op på dem. I 2015 var tallet 30 procent.

At så mange underretninger blev vurderet åbenbart grundløse, bekymrer Venstres social- og indenrigsordfører, Anni Matthiesen.

»Det tal alene er nok til, at man som minister beder sine embedsmænd om at kigge nærmere på, om tingene stadig fungerer optimalt«, siger hun og opfordrer til, at udviklingen bliver undersøgt.

fortsæt med at læse

Per Schultz Jørgensen arbejdede for at få afskaffet revselsesretten. Nu ser han en bekymrende udvikling i underretningssager