0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Nørregaard
Tegning: Claus Nørregaard
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På tre år har fire gange så mange skrevet overgreb, omsorgssvigt eller vold i hjemmet på en underretning om et barn

Over 44.000 gange var mistanke om overgreb, omsorgssvigt eller vold i hjemmet angivet som årsag til underretninger om familier i 2018. Det er en firedobling på tre år. Socialministeren er tilfreds med udviklingen, mens andre er bekymrede.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere familier bliver udsat for mistanke og granskning, når der bliver indgivet en underretning om dem til de sociale myndigheder. På tre år er der sket en firedobling i antallet af gange, hvor omsorgssvigt, vold i hjemmet eller overgreb mod børnene er angivet som årsag til underretningerne. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2015 blev disse tre alvorlige mistanker brugt 10.588 gange i underretningssager. I 2018 var tallet 44.075. I Københavns Kommune figurerede mistankerne 886 gange i 2015, når typiske lærere eller pædagoger indgav underretninger – i 2018 over 4.000 gange. Også i Aalborg, Odense og Esbjerg er stigningen markant.

»Det er godt, hvis vi finder nogle børn, der har det skidt, og kan hjælpe dem. Det er ikke så godt, hvis vi hiver mennesker ind i socialforvaltningen, og det viser sig, at de havde klaret sig glimrende, hvis vi havde holdt os væk. Jeg frygter, at man er gået i en slags moralsk panik«, siger Frank Ebsen, der er forskningsleder på Københavns Professionshøjskole.

Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S), siger, at en af grundene bag stigningen kan være, at kommunerne er blevet bedre til at registrere underretninger og årsagerne bag. Også Danmarks Statistik siger, at det kan være en af årsagerne.

Også det samlede antal underretninger, som også omfatter de mindre alvorlige årsager, er steget drastisk. I 2018 blev der indgivet omtrent 127.000 underretninger om knap 75.000 børn. Det er en stigning på 30 procent fra 2015 og 16.000 flere børn i underretningsstatistikken.

Udviklingen skyldes blandt andet ’overgrebspakken’, der blev vedtaget i 2013 efter en række alvorlige enkeltsager. Blandt andre sagen fra Tønder, hvor to børn blev udsat for seksuelle overgreb af deres far og andre mænd. Her gik der 8 år, før børnene blev fjernet.

Alle borgere har underretningspligt, men fagpersoner, der arbejder med børn, har en skærpet pligt, der betyder, at de kan komme i fængsel, hvis de ikke underretter i tide. Sidste år blev straffen for pædagog- og skoleledere hævet fra 4 måneder til 1 års fængsel.

Man tager den sikre vej og laver en underretning, og det er måske ikke i alles bedste interesse, at man gør det, men det er sådan, det er

Ifølge Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er konsekvensen af den skærpede straframme, at man indgiver underretninger om tilfælde, der kunne have været løst med en god samtale.

»Man tager den sikre vej og laver en underretning, og det er måske ikke i alles bedste interesse, at man gør det, men det er sådan, det er. Når man skærper lovgivningen, kommer der en reaktion. Vi har fået at vide, at vi skal underrette mere, så vi underretter mere«.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er tilfreds med udviklingen.

»Jeg tror, at nogle af de meget store og meget voldsomme sager, vi har set, har været med til at skabe en opmærksomhed omkring, at vi alle sammen har et ansvar for at holde øje og reagere, når vi ser børn i mistrivsel«, siger ministeren.

Hun advarer mod at dramatisere stigningen, da en underretning blot er udtryk for en »bekymring«.

Hvor mange underretningssager, der i dag bliver vurderet grundløse, ligger hen i mørket. Tidligere skulle kommunerne oplyse til Ankestyrelsen, hvordan de fulgte op på underretningerne, men det skal de ikke længere. I 2014 blev 27 procent af underretningerne henlagt med det samme, fordi der ikke var grund til at følge op på dem. I 2015 var tallet 30 procent.

At så mange underretninger blev vurderet åbenbart grundløse, bekymrer Venstres social- og indenrigsordfører, Anni Matthiesen.

»Det tal alene er nok til, at man som minister beder sine embedsmænd om at kigge nærmere på, om tingene stadig fungerer optimalt«, siger hun og opfordrer til, at udviklingen bliver undersøgt.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden