0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Ny undersøgelse: Hver femte chef vil have ansatte til at udføre mere hjemmearbejde efter coronakrisen

Chefer vil give medarbejderne lov til at arbejde mere hjemme, efterat coronakrisen er overstået. Ekspert mener, at det kan blive en af coronakrisens få positive effekter.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Coronakrisen har fået flere danske chefer til at skifte holdning til hjemmearbejde. Således forventer hver femte leder i en ny undersøgelse fra fagforeningen Lederne, at deres arbejdsplads vil benytte sig mere af hjemmearbejde end før coronakrisen.

I undersøgelsen, der er foretaget blandt 1.298 ledere, svarer kun 3 procent af de adspurgte, at de vil benytte sig mindre af hjemmearbejde, mens 69 procent forventer, at mængden af hjemmearbejde vil være den samme som før krisen.

Hos Lederne, der står bag undersøgelsen, mener Michael Uhrenholt også, at coronakrisen har sat gang i en udvikling, som ikke kommer til at stoppe, når virussen har sluppet sit tag i landet.

»Der er rigtig mange danskere lige nu, der får opbygget it-kompetencer og rutiner for hjemmearbejde, som de og deres arbejdsplads kan nyde godt af i de næste mange år. Jeg tror stensikkert, at konsekvensen bliver, at flere kommer til arbejde over distancen efter coronakrisen«, siger teamchef og ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt.

Henrik Holt Larsen er professor emeritus ved CBS og har forsket i ledelse og medarbejderes trivsel i mere end 30 år. Han er også overbevist om, at der vil komme mere hjemmearbejde efter coronakrisen — også selv om 7 af 10 chefer i undersøgelsen ikke tror på en ændring.

»Jeg tror, at der bliver mere hjemmearbejde, uanset hvad cheferne svarer i dag, simpelthen fordi lavinen er begyndt at rulle. Det er ikke alt arbejde, der egner sig til hjemmearbejde, og man oplever også i øjeblikket nogle af ulemperne, så måske sukker man lidt. Men min forventning er, at det vil blive mere udbredt fremover«, siger Henrik Holt Larsen.

Medarbejdere og ledere har vist, at de faktisk var flyvefærdige, da coronakrisen kom buldrende

Han tror, at en af de langtidseffekter, vi vil mærke af coronakrisen på arbejdsmarkedet, vil være, at både arbejdstagere og arbejdsgivere har fået øjnene op for, hvor meget man egentlig kan hjemmefra.

»Det, der har overrasket mig mest under coronakrisen, er, hvor gnidningsfrit omstillingen til hjemmearbejdet er gået, selv om samfundet er blevet flænset på kryds og tværs. Jeg kan bedst sammenligne det med de havfugle, der bygger rede på en klippeafsats i 20 meters højde. Ungerne bliver fodret i reden, og uden nogen mulighed for generalprøve kaster de sig en dag ud fra reden og skal kunne flyve. På samme måde har medarbejdere og ledere vist, at de faktisk var flyvefærdige, da coronakrisen kom buldrende som en tsunami«, siger Henrik Holt Larsen.

Krisen dræber myte

Der har i mange år været forudsigelser om, at arbejdsmarkedet ville ændre sig, så flere ville arbejde hjemmefra. Men indtil nu er den store revolution udeblevet. Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viste, at kun 3 af 10 beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2018.

En af grundene til, at hjemmearbejde ikke for alvor har slået igennem, kan være, at der i mange år har været en sejlivet myte om, at medarbejderne ikke laver noget, når de arbejder hjemme, snyder med deres arbejdstid og lader sig friste af overspringshandlinger.

Undersøgelsen fra Lederne bekræfter da også, at cheferne ikke regner med den store arbejdsindsats fra deres medarbejdere i øjeblikket. Mere end hver anden chef svarer i undersøgelsen, at de forventer, at medarbejdernes produktivitet under coronakrisen er lavere eller meget lavere end normalt.

Vi har set de umiddelbare fordele ved hjemmearbejde, samtidig med at myterne og fjendebillederne er blevet aflivet

Alligevel er Michael Uhrenholt og Henrik Holt Larsen enige om, at hjemmearbejde vil være mere velanset hos mange chefer, når krisen er overstået og medarbejderne ikke længere skal passe børn og arbejde samtidig. Desuden har det aldrig været meningen, at man skal arbejde hjemme hele tiden, men kun når en opgave kræver fordybelse — og det er her, hvor undersøgelser fra blandt andet Microsoft tidligere har peget på, at hjemmearbejde gør medarbejderen mere effektiv.

»Det har været den bedste redningskrans i den aktuelle situation, hvor tusinder med dags varsel blev tvunget til at arbejde hjemmefra. Vi har set de umiddelbare fordele ved hjemmearbejde, samtidig med at myterne og fjendebillederne er blevet aflivet«, mener Henrik Holt Larsen.

Flere digitale møder

Hvis du er træt af at se dine kollegaer som talende firkanter på en skærm, så har undersøgelsen dog dårligt nyt. For den tyder på, at digitale møder kan blive en større del af arbejdslivet i fremtiden. Syv ud af ti chefer mener således, at de vil holde flere møder digitalt — og det gælder både interne og eksterne møder i virksomheden.

En af dem, der har fået øjnene op for, hvordan digitale løsninger fra coronakrisen kan bruges er Lene Bryde. Hun er administrerende direktør for Aco Funki, der producerer staldsystemer til svineproducenter over hele verden.

Vi anede ikke, at det var muligt, men nu ved vi, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan bruge teknologien

Hvis nogen havde sagt til hende for en måned siden, at store dele af hendes virksomhed kunne arbejde hjemmefra — og vel at mærke stadig fungere upåklageligt — havde hun ikke troet dem. Men nu er det pludselig dagligdag.

»Vores salgspersonale har haft møder med folk i Rumænien og Rusland, hvor de har vist vores showroom med staldsystemer frem til kunderne i et videoopkald. Og vi har folk, der har undervist i økonomistyring i Frankrig ved at lave skærmdeling. Vi anede ikke, at det var muligt, men nu ved vi, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan bruge teknologien«, siger Lene Bryde.

En af de helt store nybrud for virksomheden under coronakrisen har netop været de digitale møder. Størstedelen af virksomhedens forretninger foregår i udlandet, og derfor er meget at hente på at digitalisere flere møder i fremtiden.

»Jeg tror, at vi kommer til at skære 30 procent af vores rejseaktivitet og holde mange flere møder digitalt. Det er godt for klimaet, og det sparer os for en masse udgifter og tidsspilde på rejser. Så det synes jeg er rigtig positivt«, siger Lene Bryde.

Annonce

Hjemmearbejdets mørke side

På CBS tror Henrik Holt Larsen, at mange virksomheder ligesom Aco Funki i højere grad vil give medarbejderne mulighed for at arbejde hjemme efter coronakrisen. Men det er vigtigt, at man husker de ulemper, som hjemmearbejde også kan have.

Selv om distraktioner sjældent bliver omtalt som noget positivt, er smalltalk og fredagskage den sociale smøreolie, som hører med til en velfungerende arbejdsplads. Den mangler, når man mødes via skærmen

For ud over en bedre arbejdsstation end de improviserede hjemmekontorer på spisebordet og i soveværelset, som mange sidder ved i disse dage, kræver det også noget andet af chefen og arbejdspladsen, hvis hjemmearbejdet skal blive en succes.

»Selv om distraktioner sjældent bliver omtalt som noget positivt, er smalltalk og fredagskage den sociale smøreolie, som hører med til en velfungerende arbejdsplads. Den mangler, når man mødes via skærmen. Derfor er det er udtryk for dårlig intuition, hvis en leder åbner videomødet med et stålblik og en maskingeværsætning af typen: »Vi har følgende fire ting på dagsordenen i dag ...« uden at fornemme de følelser, som befinder sig bag de øvrige skærme«, siger Henrik Holt Larsen.

Samlet set tror han, at en direkte konsekvens af coronakrisen vil blive, at vi i højere grad kommer til at arbejde hjemme — og hvis vi bruger teknologien rigtigt, kan det være en af de positive effekter af coronakrisen.

»Vi har alle oplevet hjemmearbejdets sødme, og den holder vi fast i – forhåbentlig kombineret med en bedre evne til at håndtere de iboende ulemper, som hjemmearbejdet har. For hjemmearbejde kan også føre til ensomhed, stress og rådvildhed. Men hvis vi udnytter mulighederne, kan hjemmearbejde give større autonomi, spare transporttid, og det kan i visse situationer give en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden