Ny undersøgelse: Hver femte chef vil have ansatte til at udføre mere hjemmearbejde efter coronakrisen

Coronakrisen har fået flere danske chefer til at skifte holdning til hjemmearbejde. Således forventer hver femte leder i en ny undersøgelse fra fagforeningen Lederne, at deres arbejdsplads vil benytte sig mere af hjemmearbejde end før coronakrisen.

I undersøgelsen, der er foretaget blandt 1.298 ledere, svarer kun 3 procent af de adspurgte, at de vil benytte sig mindre af hjemmearbejde, mens 69 procent forventer, at mængden af hjemmearbejde vil være den samme som før krisen.

Hos Lederne, der står bag undersøgelsen, mener Michael Uhrenholt også, at coronakrisen har sat gang i en udvikling, som ikke kommer til at stoppe, når virussen har sluppet sit tag i landet.

»Der er rigtig mange danskere lige nu, der får opbygget it-kompetencer og rutiner for hjemmearbejde, som de og deres arbejdsplads kan nyde godt af i de næste mange år. Jeg tror stensikkert, at konsekvensen bliver, at flere kommer til arbejde over distancen efter coronakrisen«, siger teamchef og ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt.

Henrik Holt Larsen er professor emeritus ved CBS og har forsket i ledelse og medarbejderes trivsel i mere end 30 år. Han er også overbevist om, at der vil komme mere hjemmearbejde efter coronakrisen — også selv om 7 af 10 chefer i undersøgelsen ikke tror på en ændring.

»Jeg tror, at der bliver mere hjemmearbejde, uanset hvad cheferne svarer i dag, simpelthen fordi lavinen er begyndt at rulle. Det er ikke alt arbejde, der egner sig til hjemmearbejde, og man oplever også i øjeblikket nogle af ulemperne, så måske sukker man lidt. Men min forventning er, at det vil blive mere udbredt fremover«, siger Henrik Holt Larsen.

Han tror, at en af de langtidseffekter, vi vil mærke af coronakrisen på arbejdsmarkedet, vil være, at både arbejdstagere og arbejdsgivere har fået øjnene op for, hvor meget man egentlig kan hjemmefra.

»Det, der har overrasket mig mest under coronakrisen, er, hvor gnidningsfrit omstillingen til hjemmearbejdet er gået, selv om samfundet er blevet flænset på kryds og tværs. Jeg kan bedst sammenligne det med de havfugle, der bygger rede på en klippeafsats i 20 meters højde. Ungerne bliver fodret i reden, og uden nogen mulighed for generalprøve kaster de sig en dag ud fra reden og skal kunne flyve. På samme måde har medarbejdere og ledere vist, at de faktisk var flyvefærdige, da coronakrisen kom buldrende som en tsunami«, siger Henrik Holt Larsen.

Krisen dræber myte

Der har i mange år været forudsigelser om, at arbejdsmarkedet ville ændre sig, så flere ville arbejde hjemmefra. Men indtil nu er den store revolution udeblevet. Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viste, at kun 3 af 10 beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2018.

En af grundene til, at hjemmearbejde ikke for alvor har slået igennem, kan være, at der i mange år har været en sejlivet myte om, at medarbejderne ikke laver noget, når de arbejder hjemme, snyder med deres arbejdstid og lader sig friste af overspringshandlinger.

Undersøgelsen fra Lederne bekræfter da også, at cheferne ikke regner med den store arbejdsindsats fra deres medarbejdere i øjeblikket. Mere end hver anden chef svarer i undersøgelsen, at de forventer, at medarbejdernes produktivitet under coronakrisen er lavere eller meget lavere end normalt.

Alligevel er Michael Uhrenholt og Henrik Holt Larsen enige om, at hjemmearbejde vil være mere velanset hos mange chefer, når krisen er overstået og medarbejderne ikke længere skal passe børn og arbejde samtidig. Desuden har det aldrig været meningen, at man skal arbejde hjemme hele tiden, men kun når en opgave kræver fordybelse — og det er her, hvor undersøgelser fra blandt andet Microsoft tidligere har peget på, at hjemmearbejde gør medarbejderen mere effektiv.

»Det har været den bedste redningskrans i den aktuelle situation, hvor tusinder med dags varsel blev tvunget til at arbejde hjemmefra. Vi har set de umiddelbare fordele ved hjemmearbejde, samtidig med at myterne og fjendebillederne er blevet aflivet«, mener Henrik Holt Larsen.

Flere digitale møder

Hvis du er træt af at se dine kollegaer som talende firkanter på en skærm, så har undersøgelsen dog dårligt nyt. For den tyder på, at digitale møder kan blive en større del af arbejdslivet i fremtiden. Syv ud af ti chefer mener således, at de vil holde flere møder digitalt — og det gælder både interne og eksterne møder i virksomheden.

En af dem, der har fået øjnene op for, hvordan digitale løsninger fra coronakrisen kan bruges er Lene Bryde. Hun er administrerende direktør for Aco Funki, der producerer staldsystemer til svineproducenter over hele verden.

Hvis nogen havde sagt til hende for en måned siden, at store dele af hendes virksomhed kunne arbejde hjemmefra — og vel at mærke stadig fungere upåklageligt — havde hun ikke troet dem. Men nu er det pludselig dagligdag.

»Vores salgspersonale har haft møder med folk i Rumænien og Rusland, hvor de har vist vores showroom med staldsystemer frem til kunderne i et videoopkald. Og vi har folk, der har undervist i økonomistyring i Frankrig ved at lave skærmdeling. Vi anede ikke, at det var muligt, men nu ved vi, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan bruge teknologien«, siger Lene Bryde.

En af de helt store nybrud for virksomheden under coronakrisen har netop været de digitale møder. Størstedelen af virksomhedens forretninger foregår i udlandet, og derfor er meget at hente på at digitalisere flere møder i fremtiden.

»Jeg tror, at vi kommer til at skære 30 procent af vores rejseaktivitet og holde mange flere møder digitalt. Det er godt for klimaet, og det sparer os for en masse udgifter og tidsspilde på rejser. Så det synes jeg er rigtig positivt«, siger Lene Bryde.

Hjemmearbejdets mørke side

På CBS tror Henrik Holt Larsen, at mange virksomheder ligesom Aco Funki i højere grad vil give medarbejderne mulighed for at arbejde hjemme efter coronakrisen. Men det er vigtigt, at man husker de ulemper, som hjemmearbejde også kan have.

For ud over en bedre arbejdsstation end de improviserede hjemmekontorer på spisebordet og i soveværelset, som mange sidder ved i disse dage, kræver det også noget andet af chefen og arbejdspladsen, hvis hjemmearbejdet skal blive en succes.

»Selv om distraktioner sjældent bliver omtalt som noget positivt, er smalltalk og fredagskage den sociale smøreolie, som hører med til en velfungerende arbejdsplads. Den mangler, når man mødes via skærmen. Derfor er det er udtryk for dårlig intuition, hvis en leder åbner videomødet med et stålblik og en maskingeværsætning af typen: »Vi har følgende fire ting på dagsordenen i dag ...« uden at fornemme de følelser, som befinder sig bag de øvrige skærme«, siger Henrik Holt Larsen.

Samlet set tror han, at en direkte konsekvens af coronakrisen vil blive, at vi i højere grad kommer til at arbejde hjemme — og hvis vi bruger teknologien rigtigt, kan det være en af de positive effekter af coronakrisen.

»Vi har alle oplevet hjemmearbejdets sødme, og den holder vi fast i – forhåbentlig kombineret med en bedre evne til at håndtere de iboende ulemper, som hjemmearbejdet har. For hjemmearbejde kan også føre til ensomhed, stress og rådvildhed. Men hvis vi udnytter mulighederne, kan hjemmearbejde give større autonomi, spare transporttid, og det kan i visse situationer give en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv«.