Da regeringen og dens støttepartier sidste sommer lavede det såkaldte forståelsespapir, gik regeringen med til, at Danmark allerede i 2019 så småt skulle genoptage den såkaldte kvoteflygtningeordning. Nærmere bestemt indvilgede regeringen i allerede det år at tage imod en lille gruppe særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge – normalt kaldet twenty or more-gruppen.
Endnu er de ikke alle kommet, og nu viser et svar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at ud af de 31, der er i gruppen, får de 20 opholdstilladelse efter paragraf 8 stk. 1 i Udlændingeloven. De resterende 11 må til gengæld nøjes med opholdstilladelse efter paragraf 8 stk. 2 i Udlændingeloven, der er nemmere for myndighederne at inddrage igen ved blot mindre forbedringer i Syrien, hvor de alle kommer fra.
Asylchef hos Dansk Flygtningehjælp Eva Singer finder det problematisk at give opholdstilladelse efter stk. 2 til kvoteflygtninge med myndighedernes nuværende praksis for inddragelse. En lovændring i 2015 gjorde det nemlig nemmere at inddrage opholdstilladelser efter stk. 2., hvilket myndighederne siden har gjort brug af over for somaliske kvoteflygtninge.
»Det, der gør det paradoksalt, er, at kvoteflygtningeordningen jo handler om genbosætning og dermed varige løsninger. Og kvoteflygtninge er jo flygtninge, som Danmark selv har inviteret«, siger hun og tilføjer:
»Man risikerer jo at tage opholdsgrundlaget fra folk på et tidspunkt, hvor situationen i hjemlandet ikke er blevet rigtig god, men bare lidt bedre. Det bør være varige løsninger for dem. Med paragraf 8 stk. 2 har de mindre sikkerhed for at kunne blive her, for de kan få ophævet opholdsgrundlaget igen, selvom de ændringer, der sker i hjemlandet, ikke er stabile, varige og fundamentale«.
Tavs minister
Også fra støttepartierne er der kritik. Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, mener, at Danmark burde gå efter flygtninge, der kan opnå paragraf 8 stk. 1-opholdstilladelse, når vi tager kvoteflygtninge. Ikke mindst når der er tale om denne særligt sårbare delgruppe.
»Der er ret mange mennesker på flugt, så det burde være muligt at vælge nogle, der kunne opnå status af at være konventionsflygtninge. Vi tager kun 30, og så burde vi som minimum tage nogle, der var beskyttet af flygtningekonventionen«, siger hun.
Hun henviser dermed til, at man som paragraf 8 stk. 1-flygtning har beskyttelse efter flygtningekonventionen, mens man som paragraf 8 stk. 2-flygtning ’kun’ har efter menneskerettighedskonventionen. Hører man under stk. 2, betyder det, at selv mindre forbedringer i hjemlandet kan medføre, at man får inddraget opholdstilladelserne igen.
»I sig selv er det problematisk, at vi kun tager 30, og at de 30 så ikke alle er nogle, som vi kan give maksimal beskyttelse, er stærkt problematisk«, mener Rosa Lund, der bakkes op af den radikale udlændingeordfører, Andreas Steenberg.
»Det giver ingen mening«, mener Steenberg, der finder det urimeligt, hvis nogle af de pågældende for eksempel er handikappede og efter nogle år i Danmark skal igennem en proces om måske at miste opholdstilladelsen igen.
»De her burde man give en opholdstilladelse, som er varig«, siger han.
Politiken har siden før påske bedt udlændinge- og integrationsminister Matias Tesfaye (S) om et interview om sagen, men det ønsker han ikke, oplyser ministeriet.
Fra SF er udlændingeordfører Carl Valentin »ret skuffet over den linje, som det umiddelbart ser ud til, at Mattias Tesfaye lægger i den her sag«:
»Når man tager imod kvoteflygtninge, er det med henblik på genbosætning«.
Spørgsmålet om kvoteflygtninge har ofte været omdiskuteret, siden daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i 2016 indførte et midlertidigt stop. Traditionelt har Danmark hvert år indtil da modtaget omkring 500 kvoteflygtninge fra alverdens flygtningelejre. Mennesker, som fordeles via UNHCR, og som altså i modsætning til såkaldt spontane asylansøgere ikke selv finder vej til Danmark og beder om asyl.
