0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann (arkiv)
Foto: Martin Lehmann (arkiv)
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tesfaye giver kvoteflygtninge 1. og 2. klasses opholdstilladelser, men vil ikke forklare hvorfor

Omkring hver tredje af de særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge, Danmark har sagt ja til for 2019, får særlig opholdstilladelse, der nemmere kan inddrages igen. Støttepartier og Dansk Flygtningehjælp er kritiske.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da regeringen og dens støttepartier sidste sommer lavede det såkaldte forståelsespapir, gik regeringen med til, at Danmark allerede i 2019 så småt skulle genoptage den såkaldte kvoteflygtningeordning. Nærmere bestemt indvilgede regeringen i allerede det år at tage imod en lille gruppe særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge – normalt kaldet twenty or more-gruppen.​​

Endnu er de ikke alle kommet, og nu viser et svar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at ud af de 31, der er i gruppen, får de 20 opholdstilladelse efter paragraf 8 stk. 1 i Udlændingeloven. De resterende 11 må til gengæld nøjes med opholdstilladelse efter paragraf 8 stk. 2 i Udlændingeloven, der er nemmere for myndighederne at inddrage igen ved blot mindre forbedringer i Syrien, hvor de alle kommer fra.

Asylchef hos Dansk Flygtningehjælp Eva Singer finder det problematisk at give opholdstilladelse efter stk. 2 til kvoteflygtninge med myndighedernes nuværende praksis for inddragelse. En lovændring i 2015 gjorde det nemlig nemmere at inddrage opholdstilladelser efter stk. 2., hvilket myndighederne siden har gjort brug af over for somaliske kvoteflygtninge.

»Det, der gør det paradoksalt, er, at kvoteflygtningeordningen jo handler om genbosætning og dermed varige løsninger. Og kvoteflygtninge er jo flygtninge, som Danmark selv har inviteret«, siger hun og tilføjer:

»Man risikerer jo at tage opholdsgrundlaget fra folk på et tidspunkt, hvor situationen i hjemlandet ikke er blevet rigtig god, men bare lidt bedre. Det bør være varige løsninger for dem. Med paragraf 8 stk. 2 har de mindre sikkerhed for at kunne blive her, for de kan få ophævet opholdsgrundlaget igen, selvom de ændringer, der sker i hjemlandet, ikke er stabile, varige og fundamentale«.

Tavs minister

Også fra støttepartierne er der kritik. Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, mener, at Danmark burde gå efter flygtninge, der kan opnå paragraf 8 stk. 1-opholdstilladelse, når vi tager kvoteflygtninge. Ikke mindst når der er tale om denne særligt sårbare delgruppe.

»Der er ret mange mennesker på flugt, så det burde være muligt at vælge nogle, der kunne opnå status af at være konventionsflygtninge. Vi tager kun 30, og så burde vi som minimum tage nogle, der var beskyttet af flygtningekonventionen«, siger hun.

Hun henviser dermed til, at man som paragraf 8 stk. 1-flygtning har beskyttelse efter flygtningekonventionen, mens man som paragraf 8 stk. 2-flygtning ’kun’ har efter menneskerettighedskonventionen. Hører man under stk. 2, betyder det, at selv mindre forbedringer i hjemlandet kan medføre, at man får inddraget opholdstilladelserne igen.

»I sig selv er det problematisk, at vi kun tager 30, og at de 30 så ikke alle er nogle, som vi kan give maksimal beskyttelse, er stærkt problematisk«, mener Rosa Lund, der bakkes op af den radikale udlændingeordfører, Andreas Steenberg.

»Det giver ingen mening«, mener Steenberg, der finder det urimeligt, hvis nogle af de pågældende for eksempel er handikappede og efter nogle år i Danmark skal igennem en proces om måske at miste opholdstilladelsen igen.

»De her burde man give en opholdstilladelse, som er varig«, siger han.

Politiken har siden før påske bedt udlændinge- og integrationsminister Matias Tesfaye (S) om et interview om sagen, men det ønsker han ikke, oplyser ministeriet.

Fra SF er udlændingeordfører Carl Valentin »ret skuffet over den linje, som det umiddelbart ser ud til, at Mattias Tesfaye lægger i den her sag«:

»Når man tager imod kvoteflygtninge, er det med henblik på genbosætning«.

Spørgsmålet om kvoteflygtninge har ofte været omdiskuteret, siden daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i 2016 indførte et midlertidigt stop. Traditionelt har Danmark hvert år indtil da modtaget omkring 500 kvoteflygtninge fra alverdens flygtningelejre. Mennesker, som fordeles via UNHCR, og som altså i modsætning til såkaldt spontane asylansøgere ikke selv finder vej til Danmark og beder om asyl.

Annonce

SF: Tesfaye må komme med plan

I det såkaldte forståelsespapir fra sidste sommer aftalte regeringen og støttepartierne som nævnt, at Danmark som en start på en tilbagevenden til ordningen skulle modtage den lille særligt behandlingskrævende delgruppe allerede i 2019 – delgruppen er dog først begyndt at ankomme i 2020, og endnu er alle de 31 ikke ankommet.

I forståelsespapiret blev det også understreget, at det er op til den siddende minister at afgøre, om vi for 2020 skal modtage den oprindelige kvote på omkring 500.

Dette vil han først beslutte til sommer, lød svaret fra Tesfaye, da han i sidste måned blev mødt af krav fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr, om, at han umiddelbart efter påske – altså nu – skulle præsentere en plan for modtagelse af 500 i år, så de også kunne nå at ankomme i år.

Det står med andre ord fortsat uklart, om Danmark vil modtage kvoteflygtninge for 2020. Og selv hvis ministeren til sommer beslutter sig for at modtage 500 for i år, er det også usikkert, om det er et realistisk scenarium, at de alle eller nogle af dem først ankommer et stykke inde i året efter, som det skete med 2019-kvoten. Heller ikke det har ministeren ønsket at svare på over for Politiken.

Carl Valentin fra SF undrer sig over, at Tesfaye ikke bare kommer med en plan nu for 500 kvoteflygtninge i år:

»Det virker faktisk ikke, som om – bare for at sige det ærligt – at Mattias Tesfaye og hans ministerium er lagt ned af opgaver i forbindelse med corona. Danmark tager jo praktisk talt ikke imod nogen mennesker lige nu«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden