0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye tal fra Statens Serum Institut: Over en tredjedel af covid-19 dødsfald er plejehjemsbeboere

133 ud af de i alt 394 dødsfald relateret til covid-19 er plejehjemsbeboere. Næsten to tredjedele af dødsfaldende er blandt plejehjemsbeboere i Hovedstadsområdet. Det viser en ny rapport fra Statens Serum Institut offentliggjort fredag eftermiddag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Yves Herman/Ritzau Scanpix
Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

Selvom en tredjedel af de danske coronavirus-relaterede dødsfald er sket blandt plejehjemsbeboere, har strategien med isolation virket. Under 10 procent af de danske plejehjem har fået coronavirus indenfor døren (Arkvifoto).

Danmark

Lige over en tredjedel af coronarelaterede dødsfald i Danmark er sket blandt plejehjemsbeboere. Det viser ny statistik, som Statens Serum Institut Fredag eftermiddag offentliggjorde. Statistikken er blevet synlig ved at krydse de registrerede covid-19 dødsfald med plejehjemsadresser.

Serum Instituttet skriver desuden, at det er forventeligt:

»Det er forventeligt, at en del af de positive COVID-19-tilfælde og dødsfald relateret til COVID-19 er tilknyttet plejehjem, da beboere på plejehjem i kraft af alder og komorbiditet er i risikogruppe for alvorlig infektion«, står der i rapporten COVID-19 i Danmark Epidemiologisk trend og fokus: Plejehjem, som udkom fredag klokken 15.

Komorbiditet dækker over, at man har flere sygdomme på samme tid.

Selv om plejehjemsbeboere er nogle af de mest isolerede grupper, og selvom dødstallet kan virke voldsomt, er det stadig udtryk for, at strategien med at holde smitte ude af plejehjemmene virker, mener Satens Serum Institut, som henviser til, at covid-19 kun har fået en fod indenfor på mindre end 10 procent af landets plejehjem.

Man regner dog også med, at antallet af smittede på plejehjem vil stige i takt med, at man øger testningen. I øjeblikket er der 425 plejehjemsbeboere, der er testet positiv for covid-19. I alt er 3.414 ud af 40.473 plejehjemsbeboere indtil videre blevet testet.

Region hovedstaden værst ramt

Hovedstadens plejehjem er værst ramt. 88 ud af 133 coronadødsfald er sket på plejehjem i hovedstadsområdet. I området er der i alt 49 plejehjem, der har haft minimum én covid-19 positiv beboer, hvilket svarer til 26 procent af alle hovedstadens plejehjem.

Mens 88 ud af 133 af dødsfaldene blandt plejehjemsbeboere havde adresse i Hovedstadsområdet, fordeler resten af tallene sig nogenlunde ligeligt i de øvrige regioner.

På Sjælland er der registeret 15 dødsfald. Regions Syddanmark har registreret 9. Region Midtjylland har registeret 14 og Region Nordjylland har registeret 7 dødsfald på plejehjem.

Annonce

Annonce

For abonnenter