De fik måske lidt mere, end de havde regnet med, nogle af de over 15.000 demonstranter, som ifølge politiet søndag eftermiddag deltog i optoget imod racisme og politivold, som begyndte foran den amerikanske ambassade på Østerbro klokken 14 og to timer senere sluttede foran Christiansborg.
I hvert fald sørgede arrangørerne - Black Lives Matter, Danmark - for i taler såvel som i de slagord, de bad menneskemængden istemme, for også at gøre optoget til en demonstration imod lidt mere end det snævre pensum nævnt ovenfor. Alt sammen i øvrigt afviklet i god ro og orden.
»I believe that love will win«, lød et af de mest vennesæle slagord, som Bwalya Sørensen, talsperson for Black Lives Matter, Danmark, lagde ud med at indøve med de forsamlede over højttaleranlægget på den parkerede blokvogn foran den amerikanske ambassade, hvor den brede Dag Hammarskjölds Allé et par hundrede meter til begge sider var pakket med mennesker.
Men kærligheden kom også i lidt mere hårdhudede varianter. I det lettere mobiliserende: »Whose street?«, råbt fra blokvognen som et spørgsmål. Og mængdens svar: »Our street«. Eller i slagordet »No justice, no peace«. Med tilføjelsen: »Prosecute (retsforfølg, red.) the police«.
Og så handlede det pludselig også lidt om indvandringspolitik, da råbet fra blokvognen lød: »Welcome refugees - from the river to the sea - Denmark is for you and me«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind