0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Storfisker fra Skagen tiltalt for stråmandsvirksomhed – Bagmandspolitiet vil konfiskere 232 millioner kroner

Bagmandspolitiet tiltaler nu ti personer, et revisionsfirma og en advokat i en omfattende sag om stråmandsvirksomhed i fiskeriet. Anklagemyndigheden kræver hele 232 millioner kroner konfiskeret.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ti personer er blevet tiltalt i den såkaldte kvotekongesag.

En af dem er ifølge Politikens oplysninger storfiskeren Henning Kjeldsen, som er en af Danmarks rigeste fiskere.

Henning Kjeldsens virksomhedskonstruktioner blev sat under særdeles kritisk lys i en rapport fra Rigsrevisionen i august 2017. Ifølge Rigsrevisionen havde Kjeldsen i flere tilfælde overtrådt reglerne, da han havde købt kvoter, som han ikke måtte.

Samtidig konstaterede revisionen, at der var fundet »indikationer på stråmandsvirksomhed« i Henning Kjeldsens selskabskonstruktioner.

Efter flere års efterforskning har Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - også kendt som Bagmandspolitiet - nu rejst tiltale mod Henning Kjeldsen, ni andre personer, et revisionsfirma og en advokat i sagen.

I sagen kræver anklagemyndigheden en bødestraf samt, at næsten 232 millioner kroner bliver konfiskeret.

»Efter en omfattende efterforskning har SØIK fundet grundlag for at rejse tiltale for forhold, der bygger på en forudsætning om, at en enkelt fisker har erhvervet fiskekvoter gennem en række selskaber, der stod registeret som ejet af stråmænd, når han ikke længere selv kunne erhverve flere fiskekvoter på grund af reglerne. Det er vores vurdering, at han er den eneste, der reelt har haft med driften af selskaberne at gøre, og at direktørerne i selskaberne alene har fungeret som stråmænd,«, siger Per Fiig, der er fungerende statsadvokat for SØIK, i en pressemeddelelse fra SØIK.

Tre år undervejs

Henning Kjeldsen er en af de mest omtalte storfiskere i den såkaldte kvotekongesag.

I DR’s dokumentarprogram om de såkaldte kvotekonger fra efteråret 2015 blev det påvist, at storfiskeren Henning Kjeldsen købte kvoter gennem familie og venner og efterfølgende udlejede dem til sig selv for på den måde at omgå kvotelofterne.

Det kaldte Landbrugs-og Fiskeristyrelsens daværende fiskerikontrolchef, Mik Jensen, »en slags stråmandsgesjæft«, men han mente ikke, at styrelsen kunne gøre noget ved det, fordi der blot var tale om »et kreativt hul« i reglerne.

Det førte til en politianmeldelse fra Greenpeace, som dog senere blev afvist. I 2017 blev sagen anmeldt til Nordjyllands Politi af Fiskeristyrelsen, da Rigsrevisionen i sin gennemgang af forvaltningen blandt andet havde fundet indikationer på stråmandsvirksomhed og dokumentfalsk.

Sagen har ført til, at tre embedsmænd blev sendt hjem eller flyttet fra styrelsen.

Politiken har også fulgt sagen om kvotekonger og kunne i 2017 blandt andet afdække, hvordan revisionsfirmaet MC Revisions direktør og ejere havde tætte forbindelser til storfiskeren John-Anker Hametner Larsen og Henning Kjeldsens virksomheder.

Fiskeri- og fødevareminister Mogens Jensen (S) mener, at sagen vedrører mistanke om »alvorlige og systematiske overtrædelser« af loven.

»Jeg er tilfreds med, at der nu kommer et retsligt opgør på baggrund af Fiskeristyrelsens politianmeldelser i 2017. Sagen sender et kraftigt signal om, at det kan få konsekvenser, hvis fiskere køber flere fiskekvoter, end man må«, siger Mogens Jensen.

Politiken har kontaktet Henning Kjeldsen. Han afviser, at han er blevet orienteret om tiltalen.

»Jeg går her og er ved at rigge noget fiskegrej til, så jeg har ikke lige haft tid til det«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…
  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (1): Hippier, rock med rock på – og kunsten at score en kasse bajere
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (1): Hippier, rock med rock på – og kunsten at score en kasse bajere

    Henter…

    Tag med på en lydrejse til Roskilde Festival i dette første afsnit af musikpodcastserien ’Roskilde i hjertet’, som fortæller om de første årtier: 1970’erne og 1980’erne. Hør første afsnit her.

Forsiden