0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Historisk«: Folketinget vedtager samtykkelov

Ny lov medfører, at det er voldtægt, hvis der ikke er givet samtykke til samleje.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Radikale Venstres retsordfører kalder vedtagelsen af samtykkelov for historisk.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Partierne i Folketinget har torsdag enstemmigt vedtaget en ny lov, der bygger på samtykke. Det betyder, at det i fremtiden er voldtægt, hvis man har samleje med en person, der ikke har givet samtykke til det.

På talerstolen i Folketingssalen siger retsordfører hos De Radikale Kristian Hegaard, at det er en historisk dag.

»Fremover vil samleje være noget, der forudsætter samtykke fra begge parter eller flere for den sags skyld. At alle skal være med på den. Jeg ved godt, at det lyder som en selvfølgelighed, men sådan har loven hidtil ikke været skruet sammen«, siger han.

Ifølge Kristian Hegaard har netop dette udfordret voldtægtsofres retssikkerhed, og det rettes der nu op på.

Flere tiltag på vej

Justitsminister Nick Hækkerup (S) meddeler efter vedtagelsen, at der lanceres en række initiativer, der skal forebygge voldtægt og forbedre ofres forhold i retssystemet. Eksempelvis er der afsat 20 millioner kroner årligt i 2021 og 2022 på den nye finanslov til at styrke bistandsadvokatordningen. Ifølge tal fra Det Kriminalpræventive Råd modtog politiet 1.662 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2019.

Det kan dog stadig være svært at løfte bevisbyrden i en sag om voldtægt. Det fremgår af en bemærkning til den nye lov, som Den Danske Dommerforening – på opfordring af Justitsministeriet – er kommet med.

»Dommerforeningen finder anledning til at understrege, at uanset om man indfører et frivilligheds- eller samtykkekriterium, vil det i praksis fortsat kunne give anledning til betydelige bevismæssige vanskeligheder at bevise gerningsmandens forsæt«, fremgår det.

Loven træder i kraft 1. januar 2021.

ritzau

Læs mere: