0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU melder hus forbi: Danmark er selv skyld i, at tusindvis af virksomheder ikke har fået støtte siden i sommer

Det er regeringen, ikke EU, der har valgt en indviklet og langsommelig model for støtte til coronaramte virksomheder. EU vil nu forlænge og forhøje støttemulighederne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Danmark

Den danske regering har valgt at indføre 55 forskellige og detaljerede støtteordninger til coronaramte virksomheder, som alle har skullet gennem en EU-godkendelse, før virksomhederne kan få støtte for deres omfattende tab under krisen.

Det overgås i EU kun af Italien, der har ansøgt om at få godkendt 71 forskellige ordninger.

Danmark og Italien adskiller sig dermed fra de fleste EU-lande, der har valgt at basere deres støtte til virksomhederne på et mindre antal bredere støtteordninger.

Det oplyste EU’s danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, på et videopressemøde med danske journalister mandag.

Tusindvis af danske virksomheder har ikke modtaget støtte siden i sommer, selv om der i august blev indgået politiske aftaler om hjælp til de ramte virksomheder. Regeringen har flere gange forklaret forsinkelsen med, at det tager tid at få godkendt støtteordningerne i EU, men Margrethe Vestager afviser, at det er EU, der forsinker udbetalingen af støtte til danske virksomheder.

»Vi gør os ekstremt umage med at være hurtige«, siger Margrethe Vestager.

Da regeringen gennemførte en omfattende nedlukning af det danske samfund i marts sidste år, blev der indført en generel støtteordning til virksomhederne, som kunne få dækket en del af deres lønudgifter og få tilskud til de faste udgifter. Sådanne generelle støtteordninger blev godkendt af EU-Kommissionen i alle EU-lande, fordi der var tale om en katastrofesituation, hvor regeringen med sin nedlukning afskar virksomhederne fra at tjene penge.

I Danmark bidrog det til, at mange virksomheder kunne holde skindet på næsen frem til sommeren. Men da regeringen gradvist begyndte at hæve restriktionerne, kunne reglen om katastrofehjælp ikke længere bruges. I stedet skulle EU-landene bruge en regel om midlertidig hjælp til virksomhederne.

Mens nogle EU-lande valgte at lave et mindre antal bredere støttemodeller, valgte den danske regering at indføre detaljerede hjælpepakker for hver branche. I alt 55, kun overgået af Italien med 71.

»Det er de absolutte højdespringere«, sagde Margrethe Vestager om de to lande.

Hun ville ikke tage stilling til, om det var en uklog strategi, men sagde, at regeringen kunne have truffet et andet valg.

Jeg kan bare se, at de fleste lande har valgt en anden strategi

»Vi har ingen mening om, at man burde have gjort det anderledes i Danmark«, sagde hun.

»Jeg kan bare se, at de fleste lande har valgt en anden strategi, hvor man har haft bredere ordninger«.

Rejsebranchen ønsker tysk model

Arbejdet med at få alle 55 støtteordninger beskrevet og derefter godkendt i EU har skabt problemer for en række små og mellemstore virksomheder og for rejsebranchen.

»Den politiske aftale om støtte til rejsebranchen blev indgået 26. august, men ordningen blev først åbnet i lørdags«, siger Lars Thykier, der er direktør i Dansk Rejsebureau Forening. »Jeg har sagt, at vi gerne vil have en ordning, der svarer til den tyske rammeaftale«.

Politiken har spurgt fungerende erhvervsminister, Dan Jørgensen (S), hvorfor regeringen har valgt en bureaukratisk og langsommelig model med 55 forskellige ordninger.

Dan Jørgensen forklarer i et skriftligt svar, at da smitteniveauet i foråret begyndte at falde, »advarede en bred kreds af fagøkonomer om, at hvis de brede kompensationsordninger blev fastholdt for længe, kunne det skade dansk økonomi«.

»Blandt andet på baggrund af økonomernes råd gik man i stedet over til en række målrettede kompensationsordninger til de restriktionsramte virksomheder, i takt med at vi nåede sommer, hvor coronaen i en periode slap lidt af sit tag«.

Regeringen håbede dengang, at »det værste var overstået«, men »sådan blev det desværre ikke«, skriver ministeren. Derfor har regeringen i december, da den store nedlukning gik i gang, genindført de generelle kompensationsordninger.

Et andet problem med ordningerne, der skal hjælpe virksomheder, der har haft store tab fra sommeren til december, er, at en virksomhed højest må få udbetalt godt 22 millioner kroner. Dette loft vil mange større virksomheder hurtigt støde imod. For eksempel har Clarion Hotel i Københavns Lufthavn tabt 80 procent af en årlig omsætning på over 200 millioner kroner.

EU-Kommissionen vil derfor i denne uge sende et forslag, der forøger støttemulighederne i høring hos medlemslandene, oplyste Margrethe Vestager.

»Vores fornemmelse er, at der er brug for mere støtte«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere