De to eksperter i flysikkerhed Robert Strauss og Camilla Rosenquist troede ikke deres egne ører. Deres nærmeste chef havde på et centralt møde med Københavns Lufthavns nære samarbejdspartnere netop meddelt, at der reelt aldrig havde været fare på færde, selv om lufthavnen i adskillige omgange havde fundet løsrevne og smadrede banelys på start- og landingsbaner.
»Jeg kan huske, at jeg fangede Camillas og vores tredje kollegas blik. Det var tydeligt, at de ligesom mig var chokerede. Vores chef havde lige skjult alvoren over for piloterne, hvis liv var på spil, når sikkerheden på banerne ikke var i orden«, siger Robert Strauss.
»Samtidig var det også en underkendelse af de konklusioner, vi havde nået efter måneders arbejde med sagen«, siger han.
Det centrale møde fandt sted 17. december 2019, og forummet var det såkaldte runway safety team, som består af Københavns Lufthavn og de vigtigste virksomheder, som opererer på banerne. Blandt dem er flyselskaber, eksempelvis SAS, Norwegian, Danish Air Transport, og Naviair, som står for driften på banerne, herunder kontroltårnet.
Robert Strauss og Camilla Rosenquist havde netop skrevet under på og afleveret deres hændelsesudredning om de løsrevne banelys.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her