0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flere børn i udsatte boligområder går i dagtilbud efter indgreb

Andel af forældre, der sender børn i dagtilbud, er steget klart i flere kommuner efter lov, viser rundspørge.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde

I Odense havde kommunen også længe forsøgt at få flere børn fra blandt andet Vollsmose i vuggestue.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tilslutningen til dagtilbud i udsatte områder er steget, efter at en omstridt lov trådte i kraft.

Det skriver Jyllands-Posten.

Folketinget vedtog i 2018 som en del af ghettopakken, at alle etårige i udsatte boligområder skal gå i dagtilbud. Tiltaget blev af kritikere udråbt til at være et unødvendigt tvangsindgreb mod forældrene.

En rundspørge foretaget af Jyllands-Posten viser, at andelen af forældre, der sender deres børn i dagtilbud, er steget mærkbart i flere kommuner, efter at loven blev indført.

Samtidig er tvangsindgreb næsten ikke blevet anvendt, skriver Jyllands-Posten.

I København er andelen af småbørn, der er indmeldt i dagtilbud, steget fra 76 procent til 85 procent i de udsatte boligområder.

I Odense er andelen steget fra 70 procent til 92 procent, og i Aarhus peger pilen samme vej.

»Loven var et wakeupcall. Det er helt sikkert, at det har været med til at flytte tallene«, siger borgmester for børn og unge i København Jesper Christensen (S) til Jyllands-Posten.

Han forklarer, at loven fik kommunen til at ’intensivere’ arbejdet med at få forældrene til at sende deres børn i dagtilbud.

I Odense havde kommunen også længe forsøgt at få flere børn fra blandt andet Vollsmose i vuggestue.

»Men jeg er nødt til at indrømme, at loven skubbede gevaldigt på den indsats«, siger rådmand Susanne Crawley Larsen (R) til Jyllands-Posten.

Loven fra 2018 betyder, at børn fra udsatte boligområder skal ind i et ’obligatorisk læringstilbud’, når barnet fylder et år, hvis ikke forældrene selv sørger for at få barnet i dagtilbud.

Det skal sikre, at børnene lærer dansk og introduceres for dansk kultur og demokrati.

Udsatte boligområder er i lovgivningen blandt andet defineret ved, at en stor andel af beboere er uden job eller har et lavt uddannelsesniveau. Blandt områderne er også de boligområder, der i loven er defineret som ghettoer.

Først lød vurderingen, at op mod 700 børn kunne ende i tvungen vuggestue.

Men en evaluering viser, at det er sket for 35 børn, et år efter at loven trådte i kraft. 15 familier blev trukket i børneydelse, fordi de ikke ville følge reglerne.

Enhedslisten har kaldt loven ’symbolpolitik’. Og børneordfører Jakob Sølvhøj fastholder kritikken, selv om flere børn nu går i dagtilbud.

»Jeg er overbevist om, at man kunne have nået de samme – eller bedre – resultater uden at true forældrene med tvang«, siger han til Jyllands-Posten.

ritzau