Tvivlsomme klimaprojekter fra lande som Kina, Usbekistan, Ukraine og Mexico har i årevis været en lukrativ forretning for danske virksomheder.
Gennem en særlig klimavekselbørs i EU har Danmarks største udledere af drivhusgasser omsat klimakreditter fra udlandet til europæiske klimakvoter. Dermed har virksomhederne fået lov til enten at øge deres egen CO2-udledninger eller sælge de klimaskadelige rettigheder til andre.


























