Nytårstalen er ny, men meget er det samme, når dronning Margrethe klokken 18 holder sin 51. tale til den danske befolkning fra modtagelsesværelset i Christian IX’s Palæ på Amalienborg.
Kongehuset har selv løftet lidt at sløret, så vi alle kan få et kig ind bag kulisserne.
Samme lokale
Med ganske få undtagelser (i 1979, 1980, 2014, 2015 og 2018) har dronning Margrethe altid holdt sin nytårstale i modtagelsesværelse i Christian IX’s Palæ på Amalienborg, hvor hun normalt modtager statsministeren og udenrigsministeren. I undtagelsesårene blev talen afholdt i Havesalen på Fredensborg Slot.
Altid en direkte tale
Ulig andre lande er regentens nytårstale direkte transmitteret. Første gang var i 1941, da Christian 10.s nytårstale kunne høres live i radioen. Den første tv-transmitterede tale afviklede Danmarks Radio nytårsaften 1958, som dronningens far, Frederik den 9., afholdt.
I 2010 blev dronningens nytårstale for første gang sendt til hele verden live via dr.dk, så danskere i udlandet også kunne se og høre med.
Svær produktion
Tv-holdet omdanner fra nytårsmorgen modtagelsesværelset til et tv-studie med lamper, mikrofoner, kamera og andet udstyr.
Der bruges altid kun ét kamera, der langsomt zoomer ind på dronningen. Men der står altid et nødkamera klar, hvis det andet skulle gå i stykker. Der er dog aldrig sket. Endnu.
Kameraet er placeret i døråbningen, og lokalet har knap så meget plads, så der er kun plads til en kameramand og en anden fra tv-holdet, der præcis klokken 18 giver signal til dronningen om, at nu er der ’hul igennnem’. Og talen kan begynde.
Myte
Nej, dronning Margrethe har aldrig sendt en hilsen til »søens folk«. Det er en myte. Men hun sender derimod altid hilsner til danskere i udlandet og i hele Rigsfællesskabet.
Efter talen
Kort efter talen er slut, bliver der taget fotografi af dronningen. Så ønsker hun tv-holdet godt nytår og tager selv videre til sin private nytårsfest. Alle involverede fra tv-holdet får champagne og kransekage, hvor også repræsentanter fra hoffet er med.
Baggrunden
I 1880’erne holdt Christian den 9. en »skåltale til fædrelandet«. Under Frederik den 8. begyndte aviserne at trykke talen. Disse skåltaler blev holdt ved nytårstaflet 1. januar – ikke som i dag 31. december.
Tupilakker
Der står altid to små grønlandske figurer på skrivebordet, såkaldte tupilakker, der betyder ’forfædrenes sjæl’.
Blomster
Blomsterbuketten på skrivebordet, hvor dronningen holder sin tale, matcher altid dronningen tøj. Derfor ved dronning Margrethe aldrig, hvilke blomster, der står ved hendes side.
Livgardens æresbevisning
Kort før nytårstalen begynder Den Kongelige Livgardes såkaldte æresbevisning, hvor vagten ’træder til gevær’ og står trådt an med fane og to tambourer. Sådan står de under hele talen. Bagefter spilles ’Kong Christian stod ved højen mast’.
»Gud bevare Danmark«
Det var Frederik den 8., der første gang i 1909, afsluttede sin tale med at sige: »Gud bevare Danmark«. Det genoptog Frederik den 9, og det er nu standardafslutningen på dronningen tale.
Dronningens farfar Christian den 10. sluttede sine taler med en bøn om velsignelse af nationen, der fik en særlig betydning for befolkningen under den tyske besættelse af Danmark, 1940-1945.
fortsæt med at læse
