Hidtil har sagen mod en 32-årig mand fra Korsør mest drejet sig om kidnapningen og voldtægten af en 13-årig pige fra Kirkerup og det uopklarede drab i 2016 på den 17-årig Emilie Meng. Men da anklageren onsdag forsøgte at få udvidet fængslingsgrundlaget mod den sigtede, tiltrak en tredje sag sig også opmærksomhed.
Inden dommeren lukkede dørene og sendte en snes journalister ud af retslokalet i Næstved, nåede specialanklager Susanne Bluhm fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi at komme med enkelte nye oplysninger, der nu begrunder et udvidet fængslingsgrundlag.


























