Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Københavns Kommune
Foto: Københavns Kommune

Flertallet i Borgerrepræsentationens teknik- og miljøudvalg sagde ja til at fælde træer langs Vesterfælledvej og inde på den gamle Carslberggrund.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alternativet sagde ja til at fælde københavnske træer - DF sagde nej

Det blev et særegent udfald, da de københavnske politikere skulle tage stilling til fældningen af flere bevaringsværdige træer i Carlsbergbyen. Begge partier efterlyser andre løsninger end at gribe efter motorsaven.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En håndfuld bevaringsværdige træer skal nu fældes i Carlsbergbyen.

Det har delt politikerne i Borgerrepræsentationen, hvor blandt andre Dansk Folkeparti ikke vil være med til at hugge dem ned, mens Alternativet stemte ja til at sætte motorsavene i gang.

Under arbejdet med at omdanne Carlsbergs gamle område til en tæt ny bydel har Københavns Kommune udpeget 330 træer som bevaringsværdige. 169 af dem skal have lov at stå - hvis de vel at mærke ikke står i vejen for byggeplaner eller biler.

Ved det seneste møde i teknik- og miljøudvalget var fældningen af flere af de bevaringsværdige træer på dagsordenen. Et flertal besluttede, at de nogle af gamle træer skal fjernes, så de ikke står i vejen for indretningen af den nye bydel.

Blandt andet ryger nogle træer i rækken langs Vesterfælledvej for at gøre plads til biler i krydset ved Ny Carlsberg Vej.

En af de politikere, der stemte nej tak til forslaget, var Dansk Folkepartis Finn Rudaizky. Alternativets Fanny Broholm stemte til gengæld for fældningerne.

Jeg repræsenterer borgerne og kan ikke bare gå med til det med, at der bliver hugget træer ned, fordi forvaltningen synes, at det er det bedste.

Rudaizky er ikke tilfreds med, at det tilsyneladende ikke var blevet undersøgt, om det var muligt at undgå at fælde træerne.

Og Broholm er i dag ikke glad for beslutningen.

DF: Var der andre løsninger end at fælde træerne?

Begge borgerrepræsentanter savner alternative løsninger, som kunne betyde, at træerne ikke skal fældes.

»Der var ikke fra forvaltningens side fremlagt nogen beskrivelse af, hvordan man kunne gennemføre planerne uden at fælde de træer. Jeg bliver kun bedt om at tage stilling til fældningen, men får ingen forklaring på, om det kan løses på en alternativ måde. Så jeg føler mig en smule ført bag lyset«, siger Finn Rudaizky.

»Jeg repræsenterer borgerne og kan ikke bare gå med til det med, at der bliver hugget træer ned, fordi forvaltningen synes, at det er det bedste«, tilføjer han.

Rudaizky undrer sig over, at Alternativet stemte for fældningerne og hæfter sig ved, at det sker lige efter partiet nej til at støtte en udvidelse af metroen til Sydhavnen.

»Det er en mystisk stemmeafgivning, de kommer med. De har hevet valget hjem på en grøn politik og det første, der sker er, at de først stemmer mod en metrolinje til Sydhavnen og nu fældningen af de her træer«, lyder hans kommentar.

Jeg er ked af, at jeg ikke gik længere for at få belyst alternativer til at fælde træerne.

DF-borgerrepræsentantens opfattelse kan Alternativets medlem af teknik- og miljøudvalget ikke genkende.

»Vi sagde, at vi ville have store, sammenhængende naturområder. Der er forskel på dét og vejtræer. Men i fremtiden vil vi gå langt for at bevare hvert enkelt træ«, siger Fanny Broholm.

Alternativet har fortrudt

Broholm lægger ikke skjul på, at hun ikke føler sig tilstrækkeligt orienteret af det materiale, der blev lagt foran de folkevalgte.

»Jeg er meget enig med Finn. Det blev fremlagt, som om et nej til dispensationen var et nej til øget trafiksikkerhed i området. For så var der ikke plads til svingbanen. Det var min vurdering, at det var bedst at være pragmatisk i det tilfælde og prioritere trafiksikkerheden. Det så ikke ud til, at der var alternative muligheder. Min forudsætning for at stemme som jeg gjorde var, at der ville blive en usikker trafikal situation, hvis de træer ikke blev fældet«, siger hun om afstemningen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg er ked af, at jeg ikke gik længere for at få belyst alternativer til at fælde træerne«.

Træer skal ryge for at give plads til bilerne

Nogle af de træer, der var på teknik- og miljøudvalgets dagsorden, står i vejen for en ændring af et af vejkrydsene ind til den nye bydel. Andre skal fjernes for at give plads til en ny vej gennem den forhenværende bryggerigrund. Og et enkelt træ skal væk, fordi selskabet bag Carlsbergbyen skal opføre en ny bygning på stedet.

Lokalplanen forudsætter, at der plantes nye træer på området til erstatning for dem, man vælger at fælde.

Et enkelt af de træer, som flertallet i udvalget sagde ja til at fjerne, er fredet. Derfor skal naboerne nu høres, inden det fældes. De øvrige er udelukkende betegnet som bevaringsværdige. Dermed skal der ikke være nogen nabohøring i spørgsmålet om deres fældning.

Ud over Dansk Folkeparti stemte Enhedslisten og de radikale imod fældningen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til afstemningen og det materiale, der blev fremlagt for borgerrepræsentanterne, fra teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden