Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkivfoto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix
København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Privatskolerne på retur: Eleverne strømmer til Københavns folkeskoler - men det er dyrt for kommunen

Over 700 flere børn end beregnet vælter ind i den københavnske folkeskole, mens færre går i friskole. Det koster kommunen millioner, som findes ved at skære i udgiften per elev.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den københavnske folkeskole er ved at vinde terræn tilbage fra fri- og privatskolerne.

Alene i de første tre kvartaler af i år steg antallet af børn fra 0. til 9. klasse i Københavns Kommunes skoler med 714 flere børn, end der var budgetteret med. Det fremgår af tal fra kommunens børne- og ungdomsforvaltning.

En del af fremgangen skyldes, at friskolernes andel af byens elever på et par år er faldet fra 25 til 24 procent, og det glæder mange politikere på Rådhuset. Men det giver dem også panderynker. For udgifterne til at huse og undervise de ekstra elever betyder, at kommunens skolevæsen mangler over 40 millioner kroner i år.

I det kommende år betyder de øgede udgifter efter en politisk beslutning i Borgerrepræsentationen, at hver folkeskole får cirka 1 procent mindre per elev fra kommunekassen at undervise for.

Socialdemokratiets politiske ordfører i København, Jonas Bjørn Jensen, glæder sig over folkeskolens fremgang, men de medfølgende forringelser ærgrer ham samtidig: »Vi får flere elever ind i et folkeskoletilbud, der bliver dårligere netop på grund af elevtilstrømningen«, konstaterer han.

På landsplan har andelen af børn i privat- og friskoler i en årrække ellers været stigende, og chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl glæder sig over den nye udvikling i hovedstaden, som også ses andre steder:

»Privatskolerne i de tættest befolkede områder har ikke længere har et stigende antal af de mindste elever. Jeg forventer, at strømmen i landets øvrige byer på et tidspunkt går samme vej som i København«, siger hun.

Folkeskolens fremgang i København skyldes ifølge politisk ordfører Jonas Bjørn Jensen blandt andet en milliardsatsning på renovering af skoler og investering i moderne skolebyggerier i byens nybyggerområder. Og så er et par muslimske friskoler lukket af myndighederne, og ved den sidste lukning havnede halvdelen af eleverne i folkeskolen.

S: Noget er galt

Men Jonas Bjørn Jensen mener, at når Københavns folkeskolesucces giver kommunen økonomiske problemer, er der noget galt med statens støttesystem.

Københavns Kommunes udgift til en elev i en fri- eller privatskole er 36.000 kroner, mens kommunen bruger 64.400 kroner per folkeskoleelev. En ekstraregning på 28.400 kroner, hver gang folkeskolen vokser med én elev i forhold til fri-og privatskolerne, viser kommunens beregninger.

»Politikerne på Christiansborg opfordrer os til at styrke folkeskolen, men resultatet af, at det er lykkedes København som en af de eneste kommuner i landet at få flere elever i folkeskolen, er, at vi skal svække folkeskolen igen ved at skulle spare et stort millionbeløb«, siger Jonas Bjørn Jensen.

Han finder det »vigtigt at finde en model, der gør det udgiftsneutralt at få flere børn over i folkeskolen« og kalder det problematisk, at regeringen de senere år endda har hævet statstilskuddet til fri- og privatskoler.

Medlem af Københavns Kommunes børne- og ungdomsudvalg for SF, Klaus Mygind, har selv tidligere som skoleleder været med til at kæmpe for, at forældre på Nørrebro i højere grad valgte folkeskolen. Han mener også, at der burde ske en omlægning af det offentliges støtte til fri- og privatskoler, som kunne frigøre flere midler til folkeskolen.

»Men i den store sammenhæng synes jeg, at det trods alt er vigtigere, at det er lykkedes os at gøre folkeskolen mere attraktiv«, siger Klaus Mygind.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) lægger i et mailsvar til Politiken ikke op til ændringer af finansieringen af folkeskolen:

»Folkeskolerne ligger under kommunerne, der selv fastsætter, hvor stor en del af det kommunale budget der skal gå til skoleområdet. Sådan er det under denne regering, og sådan var det også under den socialdemokratisk ledede regering«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden