0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Se alle ulæste
|
Se læste
Se alt du følger

Næste:
Næste:
Ofte søgte emner:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Log ind Køb abonnement

Forslag om Reagan-statue vækker debat: »Det er lige præcis det, vi prøver at gøre op med«

De konservative har fremsat et forslag om at sætte en Ronald Reagan-statue op i byen. Useriøst midt i debatten om, at vores statuer ikke repræsenterer dagens Danmark, lyder det fra partier.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix
Foto: Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix

En statue af Ronald Reagan er rejse i Berlin - som her bliver beundret af nuværende udenrigsminister, Mike Pompeo, og formanden for Ronald Reagan Presidential Library Foundation, Fred Ryan. Skal København have en lignende statue af den tidligere amerikanske præsident? Det mener de konservative i København.

København 21. jun. 2020 kl. 16.50

Lisa Seidelin

Journalist
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
København 21. jun. 2020 kl. 16.50

Lisa Seidelin

Journalist
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var 1989. Året, hvor Berlinmuren faldt, og den kolde krig lakkede mod enden. Det var også året, hvor Ronald Reagans tid som præsident sluttede efter en periode præget af nedrustningsforhandlinger med Mikhail Gorbatjov, den sidste leder af Sovjetunionen, som kollapsede få år efter.

Ronald Reagan kunne høste en del af æren for – sammen med Gorbatjov – at bringe den kolde krig til ophør.

Nu vil de konservative i Københavns Kommune sætte 600.000 kroner af til at hædre den tidligere amerikanske præsident i forbindelse med 75-året for Danmarks befrielse af Nazitysklands besættelse.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Er du under 30 år og udeboende? Få halv pris her

Allerede abonnent? Log ind


Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

  • Lær at fermentere: Du skal kun bruge råvarer fra dit lokale supermarked og redskaber fra et hverdagskøkken.

    Udkommer 27. august

  • Hør podcast: »Jo flere lag man skræller af, jo vildere bliver historien om mordet på Stine Geisler«

    Men hvorfor har netop det mord på en 18-årig pige sat sig så dybe spor hos så mange?

    Hør podcasten her
  • Politiken Plus

    Kampagnetilbud fra H.W.Larsen: Få ekstra rabat på slibning af dine knive

    Som Politiken abonnent får du altid 15% rabat på hele sortimentet samt slibning af dine knive ved H.W.Larsen. I hele august får du yderligere 10% ekstra rabat på hele regningen ved køb for minimum 1.000 kr.

    Læs mere
  • Tage Christensen

    Samarbejde og modstand: Vi bliver aldrig færdige med at diskutere den danske samarbejdspolitik

    Danmarks regering opgav allerede efter et par timer modstanden mod de invaderende tyske styrker 9. april 1940. I stedet for at tage kampen op valgte man en ikke særligt ærefuld samarbejdslinje over for det nazistiske regime.

    Hør podcasten her

Annonce

Podcasts

Forsiden