Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Det samlede antal it-systemer, der ikke taler sammen og jævnligt udskiftes, driver de ansatte i staten til vanvid

Næsten halvdelen af statens ansatte oplever, at deres it-systemer taler så dårligt sammen, at de skal taste det samme ind i flere systemer og registre.

Staten har tusindvis af forskellige it-systemer, som hver dag gør arbejdet surt for de ansatte, der skal manøvrere rundt i dem.

Det fremgår af en rundspørge blandt godt 900 statsligt ansatte, som Politiken har lavet i samarbejde med fagforbundet Djøf. Her svarer 47 procent, at de ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ oplever, at it-systemerne taler sammen.

Det resulterer i en del dobbeltarbejde, vurderer Pernille Kræmmergaard, stifter af digitaliseringsinstituttet og professor i it-ledelse på Aalborg Universitet.

»Det koster på effektiviteten, og der er større risiko for fejl, når tingene skal tastes flere gange«, siger hun.

Pernille Kræmmergaard bakkes op af Jan Pries-Heje, professor i datalogi på Roskilde Universitet og forsker i organisatoriske aspekter af it-udvikling. Han mener, at årsagen til problemet er manglende planlægning, når det handler om statens it.

»Staten har rigtig mange systemer, og der er ikke rigtig nogen, som har ansvaret for at sikre, at der bliver taget hensyn til helheden«, siger han.

Hver sit hus

Siden staten begyndte at bruge computere, er der udviklet 9.263 it-systemer og registre. Omkring 2.500 af dem er kommet til inden for de seneste fem år.

Hvis der ikke bliver taget hensyn til helheden, hver gang der tilføjes et nyt, går det galt, advarer Jan Pries-Heje og sammenligner det med byplanlægning:

»Forestil dig, at 25 mennesker bygger hver sit hus uden at tage hensyn til hinanden. Det kan godt være, at det enkelte hus bliver lækkert, men man bliver nødt til at have en overordnet plan for at skabe sammenhæng«.

I Ankestyrelsen, der behandler borgerklager på social- og beskæftigelsesområdet, kender de alt til de mange systemer. Da de for så år siden fik nye systemer, lammede opstartsproblemer behandlingen af borgernes klager.

Der var enkelte dage, hvor næsten 400 ansatte slet ikke kunne arbejde, siger tillidsrepræsentant Mads Fløe Holm.

»Selv om det måske kun var en enkelt dag, hvilket ikke lyder af meget i det store billede, så er det sammenlagt næsten to årsværk, der går tabt, når 400 mennesker ikke kan arbejde en hel dag«, siger han.

De værste fejl er nu renset ud af systemet, men til efteråret sendes det på pension, når styrelsen ruller et nyt system ud, der ventes at være endnu mere effektivt.

Mens toget kører

Siden valget har både V-regeringen og den nuværende regering haft en målsætning om at professionalisere statens brug af it. Derfor præsenterede Sophie Løhde (V), som nytiltrådt minister i det nyoprettede Ministerie for Offentlig Innovation, et kasseeftersyn af statens it.

I eftersynet skønner Digitaliseringsstyrelsen, at staten driver over 4.200 it-systemer, men det fremgår også, at der ikke er overblik over antallet af aktive systemer i staten, og hvordan de arbejder sammen.

Eftersynet fokuserer dog primært på driftssikkerhed, kvalitet og omkostninger og nævner ikke problemerne med at få systemerne til at spille sammen.

Det undrer Pernille Kræmmergaard fra Aalborg Universitet, som i øvrigt roser initiativet til kasseeftersynet.

»Når nu medarbejderne så klart giver udtryk for, at det er så stort et problem, så synes jeg, det er bemærkelsesværdigt, at det ikke er undersøgt«, siger hun.

I forlængelse af kasseeftersynet vil regeringen efter sommerferien præsentere en ny strategi for statens it. Og står det til formanden for de offentligt ansatte i Djøf, Sara Vergo, bør ministeren her tage hånd om problemerne med systemer, der ikke er kompatible.

»Det er vigtigt at undersøge, hvordan vi får dem til at spille bedre sammen. Specielt når Sophie Løhde jo siger, at vi skal køre længere på literen i det offentlige«, siger hun og advarer imod at begynde at fyre medarbejdere, før systemerne rent faktisk virker og har leveret effektiviseringerne: »Hvis du vil lægge skinnerne, imens du kører, men ikke rigtig har nogen til at gøre det, så går det altså langsomt. Og i værste tilfælde går det galt. Det var noget lignende, vi så ske hos Skat«.

Ansvaret ligger hos den enkelte myndighed

Det har ikke været muligt at få inovationsminister Sophie Løhde i tale, men i et skriftligt svar til Politiken, skriver ministeren: »Det ærgrer mig, når dygtige medarbejdere oplever, at regler og systemer er en hindring for at udføre deres arbejde godt og effektivt«.

Når det handler om ansvaret for at få systemerne til at tale bedre sammen peger ministeren i retning af institutionerne.

»Det er den enkelte myndigheds opgave at sikre, at de systemer, de udvikler, er tænkt godt sammen med de arbejdsfunktioner, de skal anvendes til, og den sammenhæng, systemerne skal indgå i«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce