0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen: Fremmedkrigere skal nægtes hjælp i udlandet

Danske fremmedkrigere skal ikke længere kunne få støtte fra danske repræsentationer i udlandet, lyder det i et kommende lovforslag fra regeringen. Venstre bakker op.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det skal ikke længere være muligt for fremmedkrigere fra Danmark at rejse ud og kæmpe imod, hvad Danmark er og står for og så efterfølgende få adgang til den danske stats hjælp i udlandet.

Det mener regeringen, som er på vej med ny lovgivning rettet mod de danske statsborgere, der rejser ud for at kæmpe for eksempelvis Islamisk Stat. Ifølge Politikens oplysninger informerede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i slutningen af denne uge flere partier om det kommende udspil, og Kofod bekræfter forslaget - omend det ikke er færdigskrevet.

»Fremmedkrigere, der er rejst til Syrien og Irak for at kæmpe for IS, skylder vi absolut ingenting. Derfor griber vi nu ind overfor fremmedkrigeres adgang til konsulær bistand fra Udenrigsministeriet og danske repræsentationer i udlandet«, lyder det i en skriftlig kommentar fra udenrigsministeren.

Han understreger, at lovforslaget endnu ikke er færdigt.

Adspurgt, hvor mange han skønner indgrebet vil omfatte, samt hvilken specifik konsulær bistand, de pågældende ikke længere skal kunne få, svarer Kofod:

»For mig er det nok, at man bare har været i konfliktområdet – eksempelvis i Irak og det nordøstlige Syrien – uden et anerkendelsesværdigt formål. Den konsulære bistand består normalt i fængselsbesøg, dialog med myndighederne om de tilbageholdtes vilkår og/eller at følge en evt. verserende rettergang. Med en lovændring vil vi ikke længere være forpligtet til at yde fremmedkrigere den samme hjælp og bistand som den, der ydes til danskere, der er blevet f.eks. fængslet eller tilbageholdt i udlandet«.

Han svarer kort og godt »ja« på spørgsmålet, om man kan gennemføre planen uden at komme i konflikt med vores internationale forpligtelser og Grundloven.

På spørgsmålet, om det både gælder danske statsborgere, der måtte opholde sig i et fængsel nær Syrien, og danske statsborgere, der selv måtte opsøge danske myndigheder derude, lyder svaret fra Kofod:

»Som sagt, for mig er det nok, at man har været i konfliktområdet uden anerkendelsesværdigt formål. Det er intentionen. Og så arbejder vi på at finde en afgrænsning, der er klar og til at forstå«.

På Christiansborg spørger flere politikere sig selv, hvordan en dansk udsendt embedsmand i situationen skal kunne vurdere, om der vitterligt er tale om en fremmedkriger, når embedsmanden skal beslutte, om vedkommende kan få konsulær bistand. Til dette svarer Jeppe Kofod:

»Der bliver tale om en konkret og individuel vurdering. I praksis vil vi navnlig afskære konsulær bistand i tilfælde, hvor vi kan lægge os op ad andre myndighedsafgørelser, fx hvor en person har fået inddraget sit pas og/eller har opholdt sig i en konfliktzone«.

V bakker op: Så må man bevise, at man ikke er fremmedkriger

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, erklærer sig »meget, meget positiv« over for det kommende lovforslag fra regeringen, som dermed ser ud til at have flertal for forslaget.

»For os er det vigtige at sende det klarest mulige signal om, at når du vender Danmark ryggen og tager ned og kæmper for ISIL på den ene eller anden måde, så er du også ude af det danske samfund«, siger Michael Aastrup Jensen.

Han mener, at embedsmænd på danske ambassader og konsulater skal have mulighed for at vurdere, om en person er fremmedkriger og dermed nægte vedkommende konsulær bistand.

»Der må være nogle deciderede lister, nogle formodninger og så videre, hvor man kan underbygge, at vedkommende er fremmedkriger. Ellers må man jo modbevise det, at man ikke er fremmedkriger«.

Det plejer at være omvendt. At man er uskyldig, til det modsatte er bevist?

»Ja, det forstår jeg også godt. Og jeg anerkender, at det her er en unik situation. Men vi har en bred støtte i Folketinget, der siger, at vi ønsker at gøre alt, hvad vi kan for at holde de her mennesker ude af landet. Det her er et af skridtene, og det støtter jeg«, siger Michael Aastrup.

Flere stramninger på vej

Situationen i grænseområdet mellem Syrien og Tyrkiet fik for en måned siden regeringen til at fremrykke et initiativ, der skulle gøre det muligt for den siddende udlændinge- og integrationsminister at frakende et statsborgerskab administrativt. Det kræver dog, at den pågældende fremmedkriger har dobbelt statsborgerskab.

Annonce

Til trods for en række kritiske høringssvar, der stillede sig undrende over for, at der ikke skal en domstol indover beslutningen, blev lovforslaget hastebehandlet og vedtaget af et flertal i Folketinget på ganske få dage. Radikale Venstre og Enhedslisten stemte imod forslaget, men regeringen fik opbakning fra oppositionen.

Efterfølgende har Mattias Tesfaye oplyst, at der i øjeblikket ligger tre sager om frakendelse af statsborgerskab på hans bord.

Også i denne uge har fremmedkrigere og mere specifikt deres eventuelle børn været debatteret på Christiansborg. Med et nyt udkast til et lovforslag lægger regeringen op til, at børn af danske forældre, der fødes i områder, hvor en terrororganisation er parti i en væbnet konflikt, ikke længere automatisk skal blive danske statsborgere. Det har dog også affødt en række kritiske høringssvar fra eksempelvis Institut for Menneskerettigheder, og derfor overvejer Mattias Tesfaye fortsat forslaget, sagde han tidligere på ugen til Ritzau.

»I går modtog jeg en række bekymrede høringssvar. Og jeg vil gerne indrømme, at jeg også er bekymret over, at børn kan risikere at ende i konfliktzoner uden forældre og uden statsborgerskab. Derfor går jeg med overvejelser om, hvordan vi sikrer, at børn ikke ender i den situation. Det vil blive afspejlet, når vi fremlægger det endelige lovforslag«, lød det fra ministeren.

Da der tidligere på ugen var spørgetime i folketingssalen, bebudede statsminister Mette Frederiksen, at der kan være flere initiativer på vej.

»Jeg har bedt justitsministeren om at gå tilbage og se på, om vi kan stramme lovgivningen endnu mere. Kan vi skærpe straffen, og hvilke spor har vi at gå ned af. De her mennesker hører ikke hjemme i Danmark«, sagde hun ifølge DR.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden