Lægen fortæller mig, at jeg har fået en depression. Jeg skal begynde på nogle piller, og hun vil gerne have mig til en psykolog. Det er gratis for unge i min alder, fortæller hun, og jeg får en henvisning.
I begyndelsen brød jeg mig ikke om ideen. Jeg er ikke meget for at snakke om mine tanker og følelser. Men efter nogle uger, måske en måned, kunne jeg godt mærke på mig selv, at det måske var nødvendigt, så jeg gennemgik listen over psykologer i min by. Desværre havde de mange ugers ventetid, eller også tog de ikke imod tilskud.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

