0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

PET var sidste år i aktion flere steder i hovedstaden for at afværge en mulig terroraktion. Hvis det står til regeringen skal politiet fremover have mulighed for at rykke ud i terrordømtes hjem - også uden en retskendelse.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Røde lamper blinker hos dommere og advokater: I op til 10 år vil regeringen lade politiet gå ind i dømtes hjem uden retskendelse

Her går man for vidt, lyder det fra blandt andet dommerforening og støttepartier.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der sker en langsom, men sikker udhuling af retssikkerheden, når regeringen vil give politiet lov til uden en retskendelse at gå ind i dømte fremmedkrigeres hjem i en periode på op mod 10 år. Sådan lyder advarslen fra Den Danske Dommerforening, der ligesom flere andre organisationer har sendt særdeles kritiske kommentarer til et lovforslag fra regeringen. ​

Forslaget indebærer, at personer dømt for terror også kan idømmes et kontaktforbud, der betyder, at de ikke må kontakte bestemte personer hverken fysisk eller digitalt. Men forslaget giver også politiet nye muligheder for uden retskendelse at holde øje med, om forbuddet bliver overholdt.

»Jeg har ikke nogen særlig sympati for fremmedkrigere, men det er en glidende overgang, at politiet som en del af en kontrol nu ifølge lovforslaget må åbne skuffer og gemmer, må kigge i computere og i lommer og må komme, når det skal være, for at se, om en person har kontakt til nogen. Der er ikke langt fra det og så til en mistanke om noget kriminelt, som kræver en retskendelse«, siger formanden for Dommerforeningen, landsdommer Mikael Sjöberg.

Et flertal i Folketinget besluttede før nytår, at politiet på samme måde uden retskendelse skal kunne holde øje med pædofilidømte.

»Retssikkerheden kan komme i fare, fordi vi ser et skred. Hvad bliver det næste? Pludselig har vi gjort det her for en større og større gruppe, og så har man helt udhulet det meget fine system, vi har i Danmark om, at hvis man for eksempel vil ind på folks bopæl, skal man have en dommerkendelse«, siger Mikael Sjöberg.

Støttepartier imod

I Advokatrådet, der også har sendt et høringssvar, finder man det også »yderst betænkeligt, at et så omfattende tilsyn kan gennemføres alene på baggrund af den tidligere dom og uden noget krav om mistanke om tilbagefald til ny kriminalitet«. Også Institut for Menneskerettigheder er skeptisk. Når det i lovforslaget ikke er nærmere uddybet, hvornår politiet må kontrollere, åbner det for en »uforudsigelig og usikker retstilstand«, lyder det i høringssvaret herfra.

Venstre kan sikre regeringen et flertal, og umiddelbart bakker Morten Dahlin, medlem af retsudvalget, op om forslaget.

I SF er man enig i behovet for kontaktforbud, men retsordfører Karina Lorentzen deler organisationernes bekymring.

»Her er nogen, som vi alle sammen kan blive enige om, at vi ikke kan lide. Men selv om vi ikke bryder os om dem, så må der være nogle retsgarantier. De skrider«, siger hun.

Et lille skridt væk fra retsstaten og et lille skridt i retning af en politistat

SF har ikke gjort op, hvorvidt partiet stemmer for forslaget, men Lorentzen hælder til et nej. Radikale Venstre kommer til at stemme imod, siger retsordfører Kristian Hegaard.

»Når man fjerner nogle beføjelser, som domstolene har i dag, og giver politiet mulighed for at skyde genvej uden om domstolene, så er det et lille skridt væk fra retsstaten og et lille skridt i retning af en politistat«, siger han.

I Enhedslisten kan retsordfører Rosa Lund ikke forestille sig, at partiet kommer til at støtte forslaget, som hun kalder et brud på grundlæggende rettigheder. Justitsminister Nick Hækkerup havde onsdag ikke tid til at stille op til interview, men retsordfører Jeppe Bruus (S) afviser bekymringen.

»Det er et hårdt middel at sige, at nu har man ret til som politi at føre tilsyn uden retskendelse. Og så er det helt fair og legitimt, at der selvfølgelig er bekymringer omkring det. Men jeg mener ikke, at det er en glidebane, for det beror sig på, at det er en dommer, der pålægger det her kontakt- og opholdsforbud«, siger han.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden