0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Enhedslisten vil give lavtlønnede i det offentlige mere i løn

Sygeplejersker og sosu'er kan i et forslag fra Enhedslisten se frem til cirka 1750 kroner mere om måneden.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når der til næste år skal forhandles overenskomster på det offentlige område, vil Enhedslisten afsætte en lavtlønspulje på fem milliarder kroner.

Den skal direkte målrettes lønstigninger i omsorgsfagene og andre lavtlønsgrupper i det offentlige. Det siger Pernille Skipper, der er politisk leder for Enhedslisten.

Ifølge hende har coronakrisen vist meget tydeligt, at nogle af dem, der har de mest samfundskritiske job, samtidig får en alt for lav løn. Det vil Enhedslisten ændre på.

»Under coronakrisen har der været masser af fortjent tak, klapsalver og anerkendelse til vores sundhedspersonale, sosu’er, sygeplejersker, pædagoger og mange andre«.

»Men på et tidspunkt må det også blive lidt trættende for dem at høre på«.

»Tak kan bare ikke rigtig gøre det. De skal også både have flere kolleger og en ordentlig løn«, siger Pernille Skipper.

Puljen på fem milliarder kroner vil ifølge Enhedslisten kunne hæve lønnen for offentlige ansatte, der har den laveste løn, med cirka 21.000 kroner om året, inklusiv pension og feriepenge, for en fuldtidsansat ud over de planlagte lønstigninger.

Det vil svare til en månedlig lønstigning på cirka 1750 kroner for en fuldtidsansat.

Om andre offentlige stillinger som eksempelvis politibetjente eller skolelærere vil blive omfattet af puljen, vil Enhedslisten lade være op til forhandlingerne.

»Vi foreslår en pulje på fem milliarder kroner, som man afsætter til overenskomstforhandlingerne. Det betyder, at parterne på det offentlige, herunder fagforeningerne og de ansatte selv, skal være med til at udmønte det«.

»Den eneste binding fra det politiske skal være, at den skal gå til at hæve nogle af de laveste lønninger. Hvordan man så målretter det, det må være op til forhandlingerne«, siger Pernille Skipper.

De fem milliarder kroner ønsker Enhedslisten at finde ved blandt andet at indføre en aktieomsætningsafgift eller indførelse af højere skatter for de mest velhavende.

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område ventes at starte mod slutningen af i år for siden at blive endeligt afsluttet engang i 2021.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden