0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kommuner får flere penge, men de kan ikke nødvendigvis bruges

Med en ny aftale om udligning har et flertal af kommuner udsigt til flere penge. Det er dog langtfra givet, at de kan omsættes til velfærd.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Finansminister Nicolai Wammen præsenterede i går den aftale om kommunernes økonomi, som regeringen har indgået med flere partier. Her er han flankeret af Morten Østergaard (V) og Sophie Løhde.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En lang række kommuner i Danmark kan se frem til tocifrede millionbeløb i kommunekassen. Det er konsekvensen af en ny aftale om den såkaldte udligning.

Med finansminister Nicolai Wammens (S) ord handler det om at »sikre velfærden«. Alligevel er det langtfra sikkert, at de mange millioner kan bruges på vuggestuer, skoler og plejehjem.

I stedet kan det ende med, at pengene ligger ubrugte hen i kommunekassen, hvor borgerne ikke mærker noget til pengene.

»Der vil være kommuner, der ikke får mulighed for at bruge de ekstra penge på velfærd, fordi de er underlagt serviceloftet«, siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, der er ekspert i udligning.

Det er regeringen, der sammen med Venstre, de radikale, SF og Alternativet har indgået en aftale om en reform af den udligningsordning, som hvert år omfordeler penge mellem de rige og fattige kommuner.

Med den nye aftale vil flertallet af kommuner få flere penge end hidtil, fordi de målt på en række parametre anses for værdigt trængende. Til gengæld må et mindretal af kommuner afgive penge.

Når et flertal af kommuner får flere penge, skyldes det ikke kun, at nogle må afgive penge. Også statskassen bringes i spil. Som noget nyt tilføres varigt 2 milliarder kroner om året fra staten til kommunerne.

Hertil kommer 3,5 milliarder kroner i et særligt tilskud. Det har kommunerne de seneste år haft kutyme for at forhandle hjem. Nu bliver det ganske enkelt permanent.

Men trods flere midler til et flertal af kommunerne ændrer aftalen ikke på serviceloftet, der sætter et loft over kommunernes samlede udgifter.

Det er en afgørende årsag til, at hverken Dansk Folkeparti eller Enhedslisten er med i aftalen.

»Kommunerne får samlet set ikke lov til at bruge en eneste ekstra krone på velfærd«, siger gruppenæstformand Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Det omdiskuterede serviceloft betyder, at en kommune kun kan øge udgifterne, hvis en anden kommune tilsvarende sænker udgifterne.

Ganske vist skal nogle kommuner afgive penge, men det er langtfra sikkert, at de pågældende kommuner vil bruge færre penge på service. Hullet kan også lukkes med penge fra deres kassebeholdning eller ved at sætte skatten op.

På den baggrund vurderer Per Nikolaj Bukh, at skal alle kommuner have mulighed for at bruge de ekstra penge fra aftalen på velfærd, så skal servicerammen »så højt op, at den reelt er væk«.

Guldborgsund: Ikke mere velfærd

En af de kommuner, der står til at få markant flere penge, er Guldborgsund, der strækker sig over hele Falster og det østlige Lolland. Her giver aftalen omkring 120 millioner kroner ekstra i udligning.

Det glæder borgmester John Brædder fra Lokallisten. Ifølge borgmesteren betyder de nye penge, at kommunen kan undgå besparelser på visse områder for at finansiere stigende udgifter til socialt udsatte familier.

Men han tvivler på, at pengene rækker videre end det. Og skulle det være tilfældet, vil kommunen være i fare for at overskride serviceloftet.

»Det er klart, at hvis ikke man øger serviceloftet, kan vi heller ikke tilbyde mere velfærd end i dag«, siger John Brædder, der ikke ser nogen anden udvej for regeringen end at hæve loftet:

»Når man tilfører et system flere penge, som er tiltænkt mere velfærd, så undgår man heller ikke at hæve serviceloftet, hvis man vil have velfærd for pengene«.

I årsregnskabet for 2019 havde Guldborgsund Kommune serviceudgifter for 7,2 milliarder kroner. Det er kun 7 millioner kroner under loftet, som kommunen forventes at holde, hvis det samlede loft for alle kommuner skal respekteres.

Wammen: Det ser vi på

I regeringen er finansminister Nicolai Wammen (S) overbevist om, at der vil være kommuner, som kan bruge penge på service uden at komme i karambolage med serviceloftet.

Men han anerkender, at der er en problemstilling og indikerer, at regeringen er indstillet på at hæve loftet, når kommunerne inden længe skal forhandle om en økonomiaftale.

»Der er regeringens holdning den, at når der blandt andet kommer flere børn og ældre, hvilket vi alle sammen glæder os over, så skal pengene også følge med«, siger han.

V ville af med skattesmæk

Selv om fem partier står bag aftalen, er den i realiteten forhandlet på plads mellem regeringen og Venstre. Ifølge politisk ordfører Sophie Løhde (V) har det store oppositionsparti forvandlet et »skattesmæk« til et »skattestop«.

I aftalen slipper en række kommuner billigere end i regeringens oprindelige udspil. Det gælder blandt andet København, Høje-Taastrup og Gentofte.

Der er også afsat en pulje, der skal tilskynde kommuner til at sætte skatten ned. I de første fem år efter nedsættelsen sørger staten for, at kommunen kompenseres for det tabte provenu.

Endelig er det aftalt, at vælger kommunerne samlet set at sætte skatten op, så skal staten nedsætte bundskatten tilsvarende, sådan at skatterne samlet set holdes i ro.

»Betyder det så, at der ikke kommer til at ske noget med skatten i nogen kommuner i Danmark? Nej«, erkender Sophie Løhde, der ikke mener, at man kan lave en udligningsreform med den form for garanti.

Hos de konservative har man svært ved at vurdere, om det er et reelt skattestop.

»Jeg er meget skeptisk over for det«, siger finansordfører Rasmus Jarlov.

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten:
    Madsen & Magten:

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Pr-foto

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Chikane på Christiansborg, Simon Aggesens fremtid og Dan Jørgensen – er han hit eller flop?
    Madsen & Magten: Chikane på Christiansborg, Simon Aggesens fremtid og Dan Jørgensen – er han hit eller flop?

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Jens Dresling

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: DFs ledelseskrise, en syngende minister og Støjbergs #MeToo-moment
    Madsen & Magten: DFs ledelseskrise, en syngende minister og Støjbergs #MeToo-moment

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden