0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Ifølge Nye Borgerlige har partiets indsamling, som skal betale for støtteannoncer for Inger Støjberg, modtaget bidrag for hundredtusindvis af kroner.

Myndighederne varsler politianmeldelse: Nye Borgerlige har ikke fået tilladelse til Støjberg-indsamling

Indsamlingsnævnet har indskærpet over for Nye Borgerlige, at partiets indsamling til støtte for Inger Støjberg skal anmeldes til nævnet. Men partiet nægter, fortæller pressechef.

Politik

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nye Borgerlige bakker op om Inger Støjberg.

Det har partiet senest bevist ved at oprette en hjemmeside, hvor der samles penge ind til støtteannoncer for Venstre-politikeren, hvis ministertid i øjeblikket granskes af Instrukskommissionen, der undersøger, hvordan en ulovlig instruks om tvangsadskillelser af asylpar kunne blive virkelighed.

Nye Borgerlige erklærer i sin kampagne, at »sagen mod Inger er politisk og sat i værk af venstrefløjen og Radikale Venstre for at svække kampen for danske værdier«.

Men i sin iver efter at få det budskab bredt ud, har partiet ikke overholdt indsamlingsloven.

Sådan lyder den klare vurdering fra Indsamlingsnævnet, viser dokumenter hos nævnet, som Politiken har fået aktindsigt i.

Nye Borgerlige har nemlig ikke søgt – og dermed ikke fået – en tilladelse til at samle ind fra Indsamlingsnævnet.

Der er dog ikke tale om en forglemmelse. Det er bevidst, forklarer partiets pressechef, der umiddelbart holder fast i, at Nye Borgerlige heller ikke kommer til at søge sådan en tilladelse.

»Det er helt inden for loven«, siger pressechefen Lars Kaaber.

Indsamlingsnævnet er dog af en anden opfattelse, hvilket er blevet indskærpet over for partiet flere gange.

»Nu har vi givet dem en frist om at søge en tilladelse. Sker det ikke, så vil det i sidste ende resultere i en politianmeldelse«, oplyser Indsamlingsnævnets formand, Christian Lundblad.

»Fordi vi ikke skal«

Ønsker man at starte en indsamling i Danmark, fremgår det i indsamlingsloven, at man som hovedregel skal have fået et grønt lys fra Indsamlingsnævnet, som fører tilsyn med, at alt går rigtigt til.

29. maj modtog Nye Borgerlige derfor et brev fra Indsamlingsnævnet. Her forklarede en fuldmægtig, at nævnet var blevet opmærksom på partiets indsamling til fordel for Inger Støjberg og tilføjede:

»Efter Indsamlingslovens § 3, stk. 1 kan en indsamling først iværksættes, når Indsamlingsnævnet har givet tilladelse«.

I brevet blev partiet gjort opmærksom på, at en overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde. Og samtidig blev Nye Borgerlige bedt om at indsende en ansøgning »hurtigst muligt«.

Men partiet rettede ikke ind.

Årsagen fremgår i et telefonnotat hos Indsamlingsnævnet, som stammer fra onsdag, hvor en fuldmægtig på ny kontaktede Nye Borgerlige.

»Lars Kaaber mente ikke, at der var tale om indsamling, da midlerne gik ind på partiets konto til støtte for annoncer, som partiet selv slår op«, noterede en fuldmægtig fra Civilstyrelsen, som Indsamlingsnævnet ligger under, efter samtalen.

Nye Borgerlige mener, at partiets indsamling – som ifølge partiet selv har resulteret i hundredtusindvis af kroner – hører ind under en undtagelse i loven, som siger, at indsamlinger til fordel for politiske partier ikke kræver en godkendelse fra myndighederne.

Men som Indsamlingsnævnet forklarede Lars Kaaber i telefonen onsdag, står der på partiets indsamlingsside, at pengene, der kommer ind, ikke går til Nye Borgerlige, men i stedet »ubeskåret« går til »betaling for annoncer med støtte til Inger Støjberg«.

»Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at der ikke er tale om en indsamling til fordel for partiet Nye Borgerlige. Eftersom der ikke er tale om en indsamling til fordel for partiet eller til fordel for en opstillingsberettiget kandidats valgkampagne, er indsamlingen ikke undtaget fra kravet om tilladelse i indsamlingslovens § 3, stk. 1.«, konkluderer Indsamlingsnævnet.

Men Lars Kaaber holder fast.

»Det er ret klart for os, at de annoncer, vi samler penge ind til, har et politisk formål, og det er at fremme de værdier, Nye Borgerlige står for. Men den begrundelse mener vi, at det falder inden for undtagelsen i loven«.

Men hvorfor ikke bare anmelde jeres indsamling til Indsamlingsnævnet, når nævnet nu er kommet frem til den konklusion, at I skal?

»Fordi vi ikke mener, at vi skal«

Men hvorfor ikke bare gøre det?

»Fordi vi ikke mener, at vi er omfattet«.

Nægter fortsat

Det koster et gebyr på 1.100 kroner at sende en ansøgning til Indsamlingsnævnet. Herefter er der et krav om, at man efter, indsamlingen er slut, skal indsende sit regnskab til nævnet.

Lars Kaaber henviser til, at Nye Borgerlige offentligt har lovet at offentliggøre hele sit regnskab for indsamlingen – det vil fremgå særskilt i partiregnskabet for Nye Borgerlige – og at regnskabet vil blive revideret af en statsautoriseret revisor.

»Der er altså fuld gennemsigtighed«, siger han.

Pressechefen afviser, at det er gebyret på 1.100 kroner eller eksempelvis kravet om, at Indsamlingsnævnet skal indsigt i regnskabet, som afholder Nye Borgerlige fra at anmelde sin indsamling.

Men hvad er det så, der afholder Nye Borgerlige fra bare at sende den ansøgning?

»Man skal ikke gøre noget, man ikke har pligt til. Man skal heller ikke flytte sig, hvis en parkeringsvagt siger, at man skal flytte sin bil, hvis man ikke selv mener, at man skal«.

Er Nye Borgerlige for, at man overholder dansk lovgivning?

»Ja, og det gør vi til hver en tid«.

Annonce

Indsamlingsnævnets jurister mener ikke, at I overholder dansk lovgivning...

»Og den vurdering er vi så uenige i, og derfor har jeg meddelt nævnet, at vi fortsætter indsamlingen ufortrødent. Jeg har også sagt til nævnet, at de skal fremsende deres argumentation, og så tager vi en videre dialog. Men umiddelbart ser vi ikke grund at sende den ansøgning«, siger Lars Kaaber.

En politianmeldelse

Indsamlingsnævnets formand, Christian Lundblad, mener ikke, at der er så meget at diskutere.

»Vi har jo også læst loven og er af den klare opfattelse, at sådan som den her indsamling er skruet sammen, så er den ikke undtaget loven«.

»Det er vi ret overbeviste om«, tilføjer Christian Lundblad, der også er retspræsident i Retten på Frederiksberg.

Christian Lundblad fortæller, at Indsamlingsnævnet holder fast i den frist, nævnet har udstukket, som hedder 12. juni 2020. Ligger der her ikke en ansøgning fra Nye Borgerlige, vil nævnet gå videre med sagen.

»Og det vil så blive en politianmeldelse, som er det eneste redskab, vi ellers har«, siger han.

Christian Lundblad har umiddelbart ikke et bud på, hvad der skulle afholde Nye Borgerlige for blot at indsende sin ansøgning.

»Det er svært for mig at se, hvorfor man ikke skal gøre det, som Folketingets politikere selv for relativt nylig fastsatte i en ny lov«, siger han.

»Det handler jo om, at dem, der giver penge, skal kunne se, hvad er pengene gået til. Det er et helt grundlæggende og godt princip for tilliden til indsamlinger helt generelt«, mener Indsamlingsnævnets formand.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?