Indsamlingsnævnet har indskærpet over for Nye Borgerlige, at partiets indsamling til støtte for Inger Støjberg skal anmeldes til nævnet. Men partiet nægter, fortæller pressechef.

Myndighederne varsler politianmeldelse: Nye Borgerlige har ikke fået tilladelse til Støjberg-indsamling

Ifølge Nye Borgerlige har partiets indsamling, som skal betale for  støtteannoncer for Inger Støjberg, modtaget bidrag for hundredtusindvis af kroner.  Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Ifølge Nye Borgerlige har partiets indsamling, som skal betale for støtteannoncer for Inger Støjberg, modtaget bidrag for hundredtusindvis af kroner. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Nye Borgerlige bakker op om Inger Støjberg.

Det har partiet senest bevist ved at oprette en hjemmeside, hvor der samles penge ind til støtteannoncer for Venstre-politikeren, hvis ministertid i øjeblikket granskes af Instrukskommissionen, der undersøger, hvordan en ulovlig instruks om tvangsadskillelser af asylpar kunne blive virkelighed.

Nye Borgerlige erklærer i sin kampagne, at »sagen mod Inger er politisk og sat i værk af venstrefløjen og Radikale Venstre for at svække kampen for danske værdier«.

Men i sin iver efter at få det budskab bredt ud, har partiet ikke overholdt indsamlingsloven.

Sådan lyder den klare vurdering fra Indsamlingsnævnet, viser dokumenter hos nævnet, som Politiken har fået aktindsigt i.

Fem år på tre minutter: Forstå, hvorfor Støjberg er endt i rigsretten

Nye Borgerlige har nemlig ikke søgt – og dermed ikke fået – en tilladelse til at samle ind fra Indsamlingsnævnet.

Der er dog ikke tale om en forglemmelse. Det er bevidst, forklarer partiets pressechef, der umiddelbart holder fast i, at Nye Borgerlige heller ikke kommer til at søge sådan en tilladelse.

»Det er helt inden for loven«, siger pressechefen Lars Kaaber.

Indsamlingsnævnet er dog af en anden opfattelse, hvilket er blevet indskærpet over for partiet flere gange.

»Nu har vi givet dem en frist om at søge en tilladelse. Sker det ikke, så vil det i sidste ende resultere i en politianmeldelse«, oplyser Indsamlingsnævnets formand, Christian Lundblad.

»Fordi vi ikke skal«

Ønsker man at starte en indsamling i Danmark, fremgår det i indsamlingsloven, at man som hovedregel skal have fået et grønt lys fra Indsamlingsnævnet, som fører tilsyn med, at alt går rigtigt til.

29. maj modtog Nye Borgerlige derfor et brev fra Indsamlingsnævnet. Her forklarede en fuldmægtig, at nævnet var blevet opmærksom på partiets indsamling til fordel for Inger Støjberg og tilføjede:

»Efter Indsamlingslovens § 3, stk. 1 kan en indsamling først iværksættes, når Indsamlingsnævnet har givet tilladelse«.

90.000 samler sig i protestgruppe mod Inger Støjberg

I brevet blev partiet gjort opmærksom på, at en overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde. Og samtidig blev Nye Borgerlige bedt om at indsende en ansøgning »hurtigst muligt«.

Men partiet rettede ikke ind.

Årsagen fremgår i et telefonnotat hos Indsamlingsnævnet, som stammer fra onsdag, hvor en fuldmægtig på ny kontaktede Nye Borgerlige.

»Lars Kaaber mente ikke, at der var tale om indsamling, da midlerne gik ind på partiets konto til støtte for annoncer, som partiet selv slår op«, noterede en fuldmægtig fra Civilstyrelsen, som Indsamlingsnævnet ligger under, efter samtalen.

Nye Borgerlige mener, at partiets indsamling – som ifølge partiet selv har resulteret i hundredtusindvis af kroner – hører ind under en undtagelse i loven, som siger, at indsamlinger til fordel for politiske partier ikke kræver en godkendelse fra myndighederne.

Efter 4 samråd og 200 spørgsmål: Inger Støjberg hev ukendt notat frem som sit vigtigste forsvar

Men som Indsamlingsnævnet forklarede Lars Kaaber i telefonen onsdag, står der på partiets indsamlingsside, at pengene, der kommer ind, ikke går til Nye Borgerlige, men i stedet »ubeskåret« går til »betaling for annoncer med støtte til Inger Støjberg«.

»Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at der ikke er tale om en indsamling til fordel for partiet Nye Borgerlige. Eftersom der ikke er tale om en indsamling til fordel for partiet eller til fordel for en opstillingsberettiget kandidats valgkampagne, er indsamlingen ikke undtaget fra kravet om tilladelse i indsamlingslovens § 3, stk. 1.«, konkluderer Indsamlingsnævnet.

Men Lars Kaaber holder fast.

»Det er ret klart for os, at de annoncer, vi samler penge ind til, har et politisk formål, og det er at fremme de værdier, Nye Borgerlige står for. Men den begrundelse mener vi, at det falder inden for undtagelsen i loven«.

Men hvorfor ikke bare anmelde jeres indsamling til Indsamlingsnævnet, når nævnet nu er kommet frem til den konklusion, at I skal?

»Fordi vi ikke mener, at vi skal«

Men hvorfor ikke bare gøre det?

»Fordi vi ikke mener, at vi er omfattet«.

Nægter fortsat

Det koster et gebyr på 1.100 kroner at sende en ansøgning til Indsamlingsnævnet. Herefter er der et krav om, at man efter, indsamlingen er slut, skal indsende sit regnskab til nævnet.

Lars Kaaber henviser til, at Nye Borgerlige offentligt har lovet at offentliggøre hele sit regnskab for indsamlingen – det vil fremgå særskilt i partiregnskabet for Nye Borgerlige – og at regnskabet vil blive revideret af en statsautoriseret revisor.

»Der er altså fuld gennemsigtighed«, siger han.

Den hidtil mest intense dag i retten: Kommission udfordrede Støjbergs troværdighed og skiftende forklaringer

Pressechefen afviser, at det er gebyret på 1.100 kroner eller eksempelvis kravet om, at Indsamlingsnævnet skal indsigt i regnskabet, som afholder Nye Borgerlige fra at anmelde sin indsamling.

Men hvad er det så, der afholder Nye Borgerlige fra bare at sende den ansøgning?

»Man skal ikke gøre noget, man ikke har pligt til. Man skal heller ikke flytte sig, hvis en parkeringsvagt siger, at man skal flytte sin bil, hvis man ikke selv mener, at man skal«.

Er Nye Borgerlige for, at man overholder dansk lovgivning?

»Ja, og det gør vi til hver en tid«.

Indsamlingsnævnets jurister mener ikke, at I overholder dansk lovgivning...

»Og den vurdering er vi så uenige i, og derfor har jeg meddelt nævnet, at vi fortsætter indsamlingen ufortrødent. Jeg har også sagt til nævnet, at de skal fremsende deres argumentation, og så tager vi en videre dialog. Men umiddelbart ser vi ikke grund at sende den ansøgning«, siger Lars Kaaber.

En politianmeldelse

Indsamlingsnævnets formand, Christian Lundblad, mener ikke, at der er så meget at diskutere.

»Vi har jo også læst loven og er af den klare opfattelse, at sådan som den her indsamling er skruet sammen, så er den ikke undtaget loven«.

»Det er vi ret overbeviste om«, tilføjer Christian Lundblad, der også er retspræsident i Retten på Frederiksberg.

Christian Lundblad fortæller, at Indsamlingsnævnet holder fast i den frist, nævnet har udstukket, som hedder 12. juni 2020. Ligger der her ikke en ansøgning fra Nye Borgerlige, vil nævnet gå videre med sagen.

»Og det vil så blive en politianmeldelse, som er det eneste redskab, vi ellers har«, siger han.

VU-formand i fortrolig mail: Hold mund eller angrib medierne

Christian Lundblad har umiddelbart ikke et bud på, hvad der skulle afholde Nye Borgerlige for blot at indsende sin ansøgning.

»Det er svært for mig at se, hvorfor man ikke skal gøre det, som Folketingets politikere selv for relativt nylig fastsatte i en ny lov«, siger han.

»Det handler jo om, at dem, der giver penge, skal kunne se, hvad er pengene gået til. Det er et helt grundlæggende og godt princip for tilliden til indsamlinger helt generelt«, mener Indsamlingsnævnets formand.

Carl Emil Arnfred

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her