Ved valget i 1957 genvinder socialdemokraten H.C. Hansen efter drøje forhandlinger statsministerposten.
Dengang leverede Gallup - som eneste analyseinstitut - syv meningsmålinger.
Klip frem til valget i 2011, hvor antallet af meningsmålinger i mellemtiden er eksploderet. Her overgår institutterne sig selv og sætter rekord med hele 126 meningsmålinger under valgkampen. For hele året begår de i alt 240 målinger.
Det viser en analyse, som Politiken har lavet på baggrund af meningsmålinger, som valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har indsamlet i samarbejde med Altinget.
God måling, gode spørgsmål
At medierne de seneste 60 år har bestilt mindst 3.130 meningsmålinger skyldes, at vi tillægger målingerne stor betydning for, hvilke chancer man har som politiker.
»Alle er sådan set enig i, at meningsmålinger ikke altid repræsenterer virkeligheden. Omvendt er man også enig i, at de betyder rigtig meget både internt i et parti, for omdømmet i befolkningen og måden journalisterne går til politikerne«, siger medieforsker og leder af det journalistiske studie ved Roskilde Universitetscenter, Mark Ørsten, og uddyber:
»Det vil sige, at ligger man som politiker godt i målingerne, får man bedre spørgsmål. Ligger man dårligt, siger journalisterne: Du har jo tabt, det siger meningsmålingerne«.
Talgymnastik
For at sætte meningsmålingernes tempo i perspektiv blev halvdelen af alle meningsmålinger, 1.574, lavet mellem 1957 og 2011. Det tog 44 år.
Til sammenligning tog det kun 15 år - 2001 til i dag - at nå samme mængde målinger. Det er tre gange så hurtigt.
LÆS MERE Dødt løb: Rød blok indhenter de blås årelange forspring
Ser man på andelen af valgkampsmeningsmålinger, fordeler det sig således:
Mellem 1957 og 2001 blev der foretaget 107 valgkampsmålinger. Fra 2001 til i dag er det tal 408.
Det eksploderer på valgnatten!
Meningsmålingerne er ifølge Mark Ørsten blevet en »nem, hurtig og billig måde for medierne at lave politiske historier på«.
Alene i år har medierne bragt 90 målinger. Og tallet tikker hurtigere og hurtigere, jo nærmere vi kommer valget.
Populær K-borgmester
Populær K-borgmester: Det nuværende niveau er en »katastrofe«»Det hele er med at sætte en ramme, vi kalder et horse race: Hvem fører, hvem vinder, og hvem klarer sig bedst? På Politikens hjemmeside har I eksempelvis både meningsmålinger og et ur, der tæller ned. Det er lige før, det hele eksploderer til sidst«, siger han.
Målingerne kan sætte dagsordenen
De mange målinger skyldes også, at danske medier bruger forskellige analyseinstitutter: Politiken og TV 2 bruger Megafon, Berlingske har Gallup, DR Epinion, Ritzau Voxmeter, Børsen Greens og Jyllands-Posten bruger Rambøll/Wilke.
»Målingerne er en måde for medier at sætte politikerne under pres, få dem til at stille op til interview og sætte dagsordnen«, siger Mark Ørsten.
Men de mange målinger kan også give anledning til forvirring.
PROGNOSE
Prognose: Pape kommer lige akkurat i Folketinget trods konservative vælgertæskSom i går, hvor Jyllands-Posten først skriver, at Helle Thorning-Schmidt (S) for første gang er foran. Lidt efter skriver DR, at »Blå blok fastholder lille forspring«.
Mark Ørsten medgiver, at målingerne enkeltvis kan forvirre. Men, siger han:
»Det gode ved, at alle medier bruger forskellige institutter er, at institutterne bruger forskellige metoder. Nogen ringer op på telefon, andre laver spørgeskemaer over nettet. Og ser man på en vægtet måling af samtlige målinger over en uge, kan det give et ret præcist billede af virkeligheden«.
Hvad er de negative konsekvenser af alle de her meningsmålinger?
»Hvis meningen med målingerne er at engagere folk, kan det godt forsvinde, fordi det i høj grad bliver et strategisk spil mellem medier og politikere - og så kan befolkningen kigge lidt på og konstatere, at det finder man nok alligevel ud af på valgdagen«.
Se 58 års meningsmålinger visualiseret
Som I kan se i nedenstående figur, er antallet af meningsmålinger steget kraftigt siden 1957. Hver firkant er en meningsmåling, og hvert måleinstitut har sin egen farve. Målingerne ligger i kronologisk rækkefølge nedad siden, så alle gallups 7 målinger i 1957 ligger efter hinanden i første række.
I 70’erne begynder en række nye måleinstittuter at komme til, og rækken af meningsmålinger om året bliver efterhånden meget lang.
fortsæt med at læse
