LÆRING. Hver fredag bliver eleverne på Ahi International School i Vanløse undervist i Koranen. Det frustrerer flere politikere - også selv om skolen har et højt karaktergennemsnit. Lærer Jasmin Schou fremhæver skolens indsats for almen oplysning.
Foto: Nanna Navntoft

LÆRING. Hver fredag bliver eleverne på Ahi International School i Vanløse undervist i Koranen. Det frustrerer flere politikere - også selv om skolen har et højt karaktergennemsnit. Lærer Jasmin Schou fremhæver skolens indsats for almen oplysning.

Uddannelse

Muslimske friskoler gør elever markant bedre end folkeskoler

Tosprogede børn i muslimske friskoler får bedre karakterer til afgangsprøven end elever med samme baggrund, der går i folkeskole. Disciplin og engagement er afgørende, siger professor.

Uddannelse

Muslimske friskoler er politisk omstridte, men skolerne er gode til det, de skal: undervise elever i dansk, matematik og andre fag.

Således får tosprogede elever med ikke-vestlig baggrund på muslimske friskoler markant bedre karakterer ved afgangsprøven i 9. klasse end tosprogede børn med samme baggrund i folkeskolen. Det viser en ny analyse fra den politisk uafhængige tænketank Kraka.

Forskellen på elevernes afgangsprøvekarakterer er 1,4 karakterpoint – fra 4,6 i gennemsnit i folkeskolen til 6,0 i muslimske friskoler.

LÆS OGSÅ

»Mange har en idé om, at muslimske friskoler er et sted, hvor man kun læser i Koranen, og at det skader integrationen. Politikerne og folkeskolerne kan tage bestik af den her viden, og måske kan de lære noget af de muslimske friskoler«, siger Nicolai Kaarsen, der er ledende økonom i Kraka og medforfatter til analysen.

Han påpeger, at børnene på muslimske friskoler ikke kommer fra mere ressourcestærke hjem, end dem der går i folkeskole. Faktisk er de mindre ressourcestærke målt på økonomi.

Også på sigt klarer eleverne fra landets 20 muslimske friskoler sig bedre. 28 procent af eleverne har gennemført en ungdomsuddannelse tre år efter 9. klasse – mod 21 procent af tosprogede børn med samme baggrund i folkeskolen.

Analysen bygger på data fra 29.000 efterkommere og indvandrere, som stammer fra 17 ikkevestlige lande, der afsluttede 9. klasse i perioden 2007 til 2014. Heraf har 1.634 gået på en muslimsk friskole.

Eleverne føler sig trygge ved de voksne. Relationer er noget af det vigtigste. Og så anerkender vi børnene. De ved, at vi kan lide dem

Niels Egelund, der er skoleforsker og professor ved DPU, Aarhus Universitet, har besøgt muslimske friskoler og har stået i spidsen for Pisa København, der blandt andet testede tosprogede elever i 9. klasse. Han forklarer muslimske friskolers gode resultater med en udpræget disciplin, som ikke findes i folkeskolen.

»Der er en helt fundamentalt anderledes respekt og en ro, som også ses i andre frie grundskoler. Eleverne ser i højere grad lærerne som en autoritet, og du ser ikke udadreagerende elever og forstyrrelser i undervisningen«, siger han.

Egelund vurderer, at selve tilvalget af en fri, selvbetalt grundskole spiller ind:

»Forældrene er ofte meget engagerede. De har virkelig tænkt sig om i valget af skole og bakker op om værdigrundlaget«.

Ifølge en analyse fra tænketanken Cepos løfter de frie grundskoler generelt eleverne mere end folkeskolerne, nemlig 0,2 karakterpoint, når der er justeret for social baggrund.

Jasmin Schou er lærer på Ahi International School i Vanløse. Hun fremhæver tillid mellem forældre, lærere og elever som afgørende.

»Eleverne føler sig trygge ved de voksne. Relationer er noget af det vigtigste. Og så anerkender vi børnene. De ved, at vi kan lide dem«, siger Jasmin Schou.

Venstre: Drop Koranen

I marts aftalte V, DF, LA og K at skærpe tilsynet med de frie grundskoler, blandt andet for at sikre, at muslimske friskoler i tilstrækkelig grad uddanner i frihed og folkestyre.

Så længe skolerne sørger for at undervise i demokratisk dannelse, »må de gøre, hvad de vil«, siger S-undervisningsordfører Anette Lind. Men skolerne bør ikke undervise i Koranen, mener Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen: »Vi har en opgave i at sikre, at der ikke skabes parallelsamfund. At karaktererne er fine, er ikke ensbetydende med, at vi drosler ned på tilsynet, slet ikke«.

Stod det til Alex Ahrendtsen, folkeskoleordfører i DF, eksisterede muslimske friskoler ikke, fordi »muslimske friskoler modarbejder integrationen«.

Også selv om de får gode karakterer:

»Hvis man har bare en smule kendskab til Koranen, så ved man, at det er det modsatte af, hvad Danmark står for«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce