0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Andreas Beck/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Andreas Beck/Ritzau Scanpix

I 2017 blev 1.725 vikarer uden uddannelse placeret i et af landets klasselokaler.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næsten 2.000 vikarer uden uddannelse underviser i folkeskolen

Skolereformen har fået brugen af vikarer til at stige. Lærerne bruger mere tid på efteruddannelse.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Uanset hvor på aldersbarometret du befinder dig, har du nok oplevet det i din folkeskoletid. Læreren er syg eller fraværende, og ind i klasselokalet træder i stedet en ung, uprøvet lærervikar, der skal prøve kræfter med korrekt kommatering og kunsten at bøje franske verber.

Men brugen af timelønnede lærervikarer har nået et nyt højdepunkt. En rapport fra Rigsrevisionen viste tidligere på året, at antallet er steget med knap 47 procent siden 2014, da skolereformen blev indført.

Kommunalpolitikere er meget optagede af, at der skal bruges færre vikarer i skolen

I 2017 blev 1.725 vikarer uden uddannelse placeret i et af landets klasselokaler mod kun 1.150 i 2014. Den udvikling bekymrer Anders Bondo, der er formand for Danmarks Lærerforening.

»Det er et kæmpe problem. Vi skal ikke skyde skylden på de unge mennesker, dem vil jeg gerne rose for at gøre det så godt som muligt. Men alle ved, at det er en dårlig løsning. Konsekvenserne er, at mange elever oplever alt for mange hurtige skift, fordi mange af de her timelønnede vikarer er der i en kort periode, og så starter der en ny«.

»Kendskabet til klassen og den enkelte elev gør, at vi kan levere god undervisning. Det kan sådan en vikar umuligt gøre, fordi de ikke når at lære eleverne at kende og ikke har de faglige kompetencer. Det er en skidt kombination«, siger Anders Bondo.

Danske Skoleelever fremhæver skoledage fra 8 til 15 som den mest mærkbare konsekvens i skoleelevernes hverdag efter reformens indtog. Men formanden finder udviklingen i antallet af vikarer »ærgerlig«.

»Det svækker kvaliteten i undervisningen, fordi læreren har et bedre kendskab til det faglige stof og ved, hvor den enkelte elev befinder sig. Det kan være et frisk pust med en dygtig og kvik vikar, men som udgangspunkt skal det altid være læreren, der er der«, siger Sarah Gruszow Bærentzen, der er formand for Danske Skoleelever.

To forklaringer

Kommunernes Landsforening (KL) har to forklaringer på den eksplosive stigning.

»For det første gennemfører kommunerne en historisk stor satsning på efteruddannelse, hvor rigtig mange lærere skal have kompetence på linjefagsniveau. Ved siden af det så vi efter 2013 en stigning i sygefraværet. De to ting er de væsentligste«, siger Thomas Gyldal, der er formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg og borgmester i Herlev Kommune. Han understreger, det er et problem, som i den grad har fanget politikernes opmærksomhed.

»Kommunalpolitikere er meget optagede af, at der skal bruges færre vikarer i skolen. Ambitionen er at nedbringe sygefraværet, og det går heldigvis den rette vej. Desuden skal vi sikre en bedre organisering og planlægning af lærernes efteruddannelse. Det er vi i fuld gang med«.

Det er syv år siden, Undervisningsministeriet har undersøgt brugen af lærervikarer i folkeskolen. Derfor er en undersøgelse sat i gang. Den skal bl.a. kortlægge, hvor mange planlagte lektioner i matematik og idræt der gennemføres.

I Rigsrevisionens rapport sætter ministeriet nemlig spørgsmålstegn ved vikardækningens konsekvens for det reelle antal planlagte og gennemførte engelsktimer. Før reformen planlagde skolerne flere timer, end det var muligt at gennemføre.

Men Rigsrevisionens tal viser tydeligt, at brugen af timelønnede lærervikarer ikke alene er steget siden 2014, men også steget for hvert år, hvilket tyder på, at skolerne har sværere ved at gennemføre de planlagte timer med de fastansatte lærere.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden