0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny forskning viser præcis, hvor meget bedre: Flere timer i skolen giver bedre karakterer

Især børn fra lavt-uddannede hjem har gavn af mere undervisning, viser ny forskning. Regeringen vil forkorte skoleugen med 1,8 timer.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Antallet af undervisningstimer i folkeskolen har en direkte betydning for, hvor gode karakterer eleverne får til afgangsprøverne i 9. klasse.

For første gang nogensinde har forskere afdækket effekten af flere undervisningstimer over et helt skoleforløb fra 1. til og med 9. klasse. Undersøgelsen kommer, netop som regeringen har offentliggjort et folkeskoleudspil, der vil forkorte skoleugen med i snit 1,8 timer ved at give flere timer til naturfag og markant færre timer til understøttende undervisning, som er timer, der skal skabe variation i skoledagen.

1 times undervisning mere om ugen i dansk eller matematik vil over et helt skoleforløb give en højere karakter på 0,21 karakterpoint i snit for alle elever målt på 9.-klasses afgangsprøver. 2 timer mere om ugen vil øge karakteren med 0,42 karakterpoint. »Effekten er statistisk set meget stærk og signifikant, så vi kan med stor sikkerhed sige, at flere timer gavner eleverne«, siger Eskil Heinesen, der er økonom og forskningsleder ved Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Han har gennemført undersøgelsen sammen med forskere fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Især elever fra hjem uden uddannelse ud over folkeskolen lærer mere af flere timer på skemaet. Deres karakterer stiger i snit med 0,29 karakterpoint med en ekstra time per uge, mens drenge med ikkevestlig baggrund oplever den største høst af en ekstra undervisningstime om ugen med 0,36 højere karakterpoint. Børn af forældre med videregående uddannelser får en stigning på 0,17 karakterpoint.

»Det er væsentligt at vide, at flere timer giver bedre læring og bedre resultater. Og at det især gælder børn, hvis forældre har lave uddannelser. Undersøgelsen underbygger, at en ekstra indsats især har betydning for børn, der kommer i skole med lidt svagere forudsætninger«, forklarer Eskil Heinesen. Undersøgelsen bygger på data fra 68.551 elever, der startede i folkeskolen i årene 2003-05 og afsluttede 9. klasse i 2012-14. Eleverne i undersøgelsen forlod dermed folkeskolen, umiddelbart før folkeskolereformen trådte i kraft i 2014. Med den fik danske elever flere timer, eksempelvis blevtimetallet for indskolingen hævet fra knap 22 til 30 timer.

Effekten af flere undervisningstimer har været meget omdiskuteret. Forskning baseret på enkelte skoleår peger i samme retning som den nye fra Rockwool Fonden og Vive. Men Peter Allerup, der er professor i pædagogisk statistik ved Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, fastholder, at antallet af undervisningstimer ikke har en effekt på elevernes præstationer. Han henviser til de såkaldte PIRLS- og TIMMS-undersøgelser fra 2011, som han står bag, og er kritisk over for den nye undersøgelse.

»En effekt på 0,21 karakterpoint er måske statistisk signifikant, men den er så lille, at man næsten ikke kan få øje på den. Derfor har den ikke stor pædagogisk betydning«.

Professor Simon Calmar Andersen ved Institut for Statskundskab under Aarhus Universitet betegner omvendt undersøgelsen som »metodisk solid«. Han har påvist, at flere timer gavner eleverne mere end to lærere i klassen, hvis undervisningen har kvalitet og er varierende.

»På baggrund af den nye undersøgelse og egen forskning, vil jeg råde regeringen til ikke at skrue ned for timetallet«, siger forskeren. Den kritik påvirker ikke undervisningsminister Merete Riisager (LA).

»Vi lægger netop til flere fagtimer. Der er ikke belæg for at sige, at det er de sidste understøttende undervisningstimer, som bringer os helt i top. Det handler mere om at have dygtige lærere og en undervisning, der fungerer godt«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden