Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Undervisningsminister Merete Riisager (LA)
Foto: Joachim Ladefoged

Undervisningsminister Merete Riisager (LA)

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Merete Riisager: Overbeskyttende voksne og mangel på struktur skaber mistrivsel hos unge

Undervisningsminister siger, at svaret på mistrivsel skal findes uden for skolerne. Men det er en fralægning af ansvar, mener Danske Skoleelever.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Lad os endelig beholde karaktererne og præstationerne – fjerner vi dem, vil de unge først for alvor gå ned med flaget, den dag de præsenteres for krav og forventninger i den virkelige verden«.

Det skriver undervisningsminister Merete Riisager (LA) i et debatindlæg i Politiken.

Svaret på skolevægring, angst, psykologbesøg og generel mistrivsel blandt børn og unge skal ikke findes i skolerne, men uden for skolerne, i relationerne til mor, far og vennerne, mener undervisningsministeren.

Sarah Gruszow Bærentzen, formand for Danske Skoleelever, som er en organisation for skoleeleverne i Danmark, er ikke enig.

»Hun fralægger sig sit ansvar som undervisningsminister, når hun siger, at svaret på mistrivsel skal findes uden for skolen«, siger formanden.

Prøv at tage en tur på en legeplads i nutidens Danmark. Her kan man finde velmenende og bekymrede forældre, der sidder med helt nede i sandkassen og vogter over, at Emil ikke får sand i øjnene

Undervisningsministeren henviser i debatindlægget til Børnerådets seneste undersøgelse fra maj 2018, som viser, at mange unge føler sig pressede og bekymrede. Hver femte af de unge i 8. klasse føler sig pressede ofte eller hele tiden, og over halvdelen er pressede en gang imellem. Undersøgelsen viser, at de pressede unge lider under symptomer på fysisk, psykisk og social mistrivsel.

Overbeskyttende forældre er årsagen

Børnerådets undersøgelse viser dog også, at 61 procent af de unge i undersøgelsen peger på, at presset kommer fra skolen.

Men ifølge Riisager skyldes de unges mistrivsel i stedet overbeskyttende forældre og voksne og mangel på struktur.

Børn og unge skal have nogle »knubs« en gang imellem:

»Prøv at tage en tur på en legeplads i nutidens Danmark. Her kan man finde velmenende og bekymrede forældre, der sidder med helt nede i sandkassen og vogter over, at Emil ikke får sand i øjnene, eller de løfter Sofie over alle forhindringer«, skriver Merete Riisager i debatindlægget.

Der er helt klart noget, som ikke stemmer overens i hendes politik

Det er ikke kun overbeskyttende forældre, der alene skal have skylden for mistrivslen blandt unge, mener formanden i Danske Skoleelever.

Perfekthedskulturen er den store synder.

»Eleverne rækker sjældent hånden op i timerne, fordi de er bange for, at svaret er forkert. Man giver ikke sig selv lov til at fejle, selv om det netop er det, som gør os robuste«, siger Sarah Gruszow Bærentzen, som mener, at det også er skolernes ansvar at gøre eleverne robuste og ikke yderligere sårbare.

Stemmer ikke overens med politik

At skolerne ikke skal fjerne karakterer og præstationer, stemmer ikke overens med resten af den politik, Merete Riisager fører, pointerer Sarah Gruszow Bærentzen.

»For tre dage siden meldte undervisningsministeren ud, at hun synes, at trivselsmålingerne skal være frivillige. Det er altså også struktur, som hun siger mangler. Der er altså helt klart noget, som ikke stemmer overens i hendes politik«, siger hun.

Elev-formanden er dog enig i, at karaktererne ikke skal fjernes, da de er med til at give gode rammer. Men Riisager skal have fat i det store billede. Stressdebatten bør handle om meget mere end karakterer og tests. I stedet for at skyde skylden for mistrivsel på manglende struktur og overbeskyttende forældre, savner Danske Skoleelever konkrete løsninger fra undervisningsministeren.

Mulige løsninger fra Sarah Gruszow Bærentzen lyder på; handlingsplaner for stressramte, penge til individuel vejledning til alle skoler, og så klasselærerne tilbage igen.

Og hvis det ikke er nok løsninger, så lover formanden i Danske Skoleelever at komme op med en masse initiativer, som kan øge trivslen blandt børn- og unge.

»Ministeren kan bare give et kald«, siger Sarah Gruszov Bærentzen.


Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden