Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Årets studenter danser om storkespringvandet.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En dyr fornøjelse, der presser eleverne: Det koster 10.000 kroner at blive student

Studentertiden kan være en dyr fornøjelse for studenten og forældrene. Og det presser eleverne, fortæller elevorganisation.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med huen på hovedet og champagne under armen fylder 50.000 nyudklækkede studenter i de her dage gadebilledet landet over.

Selv om de udstråler rendyrket frihed, når de drøner skrigende rundt i en vogn eller cykler fra studentergilde til studentergilde bevæbnet med langstilkede røde roser, er glæden ikke bekymringsfri for alle. For det er dyrt at blive student, og det er ikke alle, der kan hive penge ud af budgettet til studenterhue, vognkørsel, gilde, gaver og nyt hvidt tøj til anledningen.

Det er nemlig kun en brøkdel af de udgifter, som en student forventes at bruge penge på, viser et skøn, som Politiken har lavet på baggrund af kilder på området. Men den samlede udgift i studentertiden lander på 10.000 kroner – og det kan for nogle gøre ondt på det månedlige budget.

Malte Sauerland-Paulsen, der er formand i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), fortæller, at han de seneste år har mødt flere, som har været pressede af de mange udgifter.

»Jeg har mødt folk, der har sparet op i tre i år, og folk, som har taget SU-lån for at klare studentertiden økonomisk. Jeg har også haft en ven, der kun fik en hue, fordi vi andre betalte for ham. Det er et klart eksempel på en fyr, der ikke havde råd til at gøre som flertallet. Og han er ikke den eneste«.

En åbenlys løsning ville være at lade være med at bruge flere penge, end studenten har. Men så enkelt er det ikke, forklarer han.

»Man kan ikke bare droppe vognturen eller huen, hvis man vil være en del af fællesskabet. Det er kulminationen på tre års hårdt arbejde, og der er enormt meget kultur og tradition forbundet med blive student«.

Billigere alternativer

Tilbage i 2015 stod Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea, i spidsen for en rapport, der undersøgte økonomien bag studentertiden på landsplan. Hun fortæller ligesom DGS, at det er bundet op på dyre traditioner at blive student, og derfor kan man ikke forvente at studenterne dropper det, der hører til tiden.

Men der kan spares penge, hvis studenten tænker i alternative måder at fejre sig selv på.

»De behøver eksempelvis ikke nyt hvidt tøj. Det kan også købes brugt eller billigt«, siger hun.

Politikens research viser, at vognturen koster mere end 1.000 kroner per elev for en student, mens den mest solgte studenterpakke med personlig hue, blå bog, champagneglas og kuglepen med indgraveret navn er oppe på 1.400 kroner. Selv om huen findes i billigere modeller, er det ifølge Ann Lehmann Erichsen ikke nemt at gå på kompromis.

»Hvis alle i klassen vælger den dyre løsning, kan det være svært eller umuligt at vælge det billige alternativ. I dag kan huerne ikke blive personlige nok. De er broderet med navn i guldbogstaver og ligger i en fin æske. Det er blevet enormt individualiseret«, siger hun.

Martin Salamon, som er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, peger ligeledes på, at udviklingen i samfundet kan have indvirkning på, hvor pressede studenterne er både økonomisk og kulturelt.

»For bare en generation siden var det forbeholdt de mere velhavende at tage en studentereksamen. Nu er det store dele af befolkningen fra alle samfundslag, der gør det. Der er derfor en større sandsynlighed for, at der er nogle, som har svært ved at betale de beløb, en sådan tid koster«, siger han.

Annonce

Elevorganisationerne kan hjælpe

Formand for Danske Gymnasier og rektor på Gefion Gymnasium Birgitte Vedersø siger, at der »naturligvis« vil være elever, der »bliver presset økonomisk« i studentertiden, men hun mener ikke, at det er skolernes opgave at løse problemet.

»Jeg vil ikke bestemme, hvad eleverne skal have på, eller hvad de skal foretage sig. Det ville næsten svare til, at præsten blandede sig i, hvor meget konfirmandernes tøj koster«, siger hun og tilføjer, at »vi kan godt overveje at være med til at informere om alternativer, som alle kan være med på. Det kan vi godt«.

»Det er dog elevorganisationerne, der skal være »frontløbere« på det område, hvis nogen«, siger Malte Sauerland-Paulsen fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

»Måske man kunne lave en pulje, hvor alle, der købte hue, lagde 5 procent ekstra, så de, der ikke har råd, kan få gennem puljen. Man kunne også gå forrest i at tænke alternativer og se, om man kan få en hue billigere et andet sted«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden