Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Grafik: Jens Herskind

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skævt! Næsten halvdelen af de videregående uddannelser har en stor overvægt af det ene køn

På 43 procent af de videregående uddannelser er der skæv kønsfordeling. Det er svært at ændre, mener forsker.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De videregående uddannelser i Danmark er præget af skæv kønsfordeling. Hele 43 procent af uddannelserne har stor overvægt af det ene køn. Det viser beregninger, Politiken har lavet på baggrund af antallet af optagne studerende på alle de 884 forskellige videregående uddannelser i 2019. Rådata stammer fra Den Koordinerede Tilmelding.​​​​

I vores beregning har en uddannelse en skæv kønsfordeling, når der enten er mindre end 25 procent kvindelige studerende eller mere end 75 procent kvindelige studerende.

Ifølge kønsforsker og lektor emerita Karen Sjørup er der nogle fag, der i højere grad tiltrækker det ene køn frem for det andet. Og ser man nærmer på tallene for optaget af studerende, er det tydeligt, hvilke typer af uddannelser der tiltrækker kvinder og mænd.

I 2019 var der ingen kvinder, der blev optaget på f.eks. datamatikeruddannelsen i Aalborg og maskinmesteruddannelsen i Aarhus og Esbjerg. Faktisk var der hele 31 uddannelser, hvor der i 2019 ikke blev optaget kvinder. For mændene gjaldt det 7 uddannelser, blandt andet jordemoder.

»Kvinderne vandt for alvor ind på de videregående uddannelser i 1990’erne og opefter. I første omgang var det humaniora, kvinder søgte ind på, og siden var det samfundsvidenskab og i øvrigt også medicin, der også er blevet et stort kvindefag«, siger Karen Sjørup og fortsætter:

»Vi er alle sammen med til at genskabe nogle kønsstereotype forestillinger. Det sker blandt andet gennem en kønsarbejdsdeling, i og med at det for eksempel typisk er mødre, der sidder og laver uddannelsesvejledning for deres børn. Det er så nemt at sige, at det ligger i kvinders natur at udvise omsorg, og det ligger i mændenes natur at lave tekniske løsninger. Det, ved vi jo godt, er en sandhed med store modifikationer«, siger Karen Sjørup.

Jo længere din uddannelse er, jo mere bliver du hævet over kønnet

Udviklingen står stille

Hvis man ser på kønsfordelingen på de 30 største uddannelser, er der intet, der peger på, at billedet har ændret sig afgørende over de sidste 10 år.

I 2009 var andelen af kvinder, der blev optaget på sygeplejerskeuddannelsen, 94 procent, mens andelen var 93 procent i 2019. På en mere teknisk uddannelse som civilingeniør var 31 procent af de optagne i 2009 kvinder, hvor tallet i 2019 var 32 procent.

Det er altså en udvikling, der står forholdsvis stille, uanset om man ser på de klassiske omsorgsfag eller de mere tekniske.

»Men man må sige, at der er kommet mere ligestilling på den måde, at der generelt er flere kvinder på de lange videregående uddannelser«, siger Karen Sjørup.

Det er så nemt at sige, at det ligger i kvinders natur at udvise omsorg, og det ligger i mændenes natur at lave tekniske løsninger. Det, ved vi jo godt, er en sandhed med store modifikationer

Netop længden af uddannelser kan være med til at forklare udviklingen for antallet af kvinder, der søger om optagelse på datalogi, der er en lang videregående uddannelse, og datamatiker, der er en mellemlang. På datalogi udgjorde de kvindelige studerende 7 procent i 2009, hvilket var vokset til 13 procent i 2019. På datamatikeruddannelsen er andelen af kvinder faldet fra 13 procent i 2009 til 11 procent i 2019.

»Datamatiker er en mellemlang uddannelse, og vi ser, at der er større udjævning af kønsforskelle på de lange videregående uddannelser, end der er på de mellemlange. Der er for eksempel større kønsudjævning blandt læger end blandt sygeplejersker. Jo længere din uddannelse er, jo mere bliver du hævet over kønnet«, siger Karen Sjørup og fortsætter:

»Datalogi er en lang videregående, hvor datamatiker er en mellemlang, og derfor er det mere sandsynligt, at kvinder vil vælge datalogiuddannelsen«, siger Karen Sjørup.

Annonce

Ifølge Karen Sjørup er der kommet mange flere uddannelser til, så der er ikke en opfattelse af, at det er noget særligt at komme ind på en teknisk uddannelse. Det er generelt ikke noget, der taler til kvinder i vores tid.

Medicin er et af de få eksempler på et fag, hvor kønsfordelingen gennem længere tid har ændret sig. Før i tiden var læger i høj grad mænd, men i dag er hovedparten af de studerende på medicin kvinder. Det kan have noget at gøre med, at faget har høj prestige, siger Karen Sjørup:​

»Min opfattelse er, at kvinder har haft store valgmuligheder i forhold til at søge uddannelse, og man søger jo primært efter interesse, hvis man så kommer ud med en god studentereksamen, jamen så søger man måske uddannelser som medicin eller psykologi, som kræver høje gennemsnit«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts