0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali
Foto: Philip Davali

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil gerne æde støtten til lange skoledage. "Nogle elever har haft rigtig god gavn af kortere skoledage med supplerende hjemmearbejde", siger hun nu. Arkivfoto

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uddannelsesanalyse: Rosenkrantz-Theil bestiller undersøgelse, og skriver konklusionen selv

Erfaringer fra coronaskolen skal undersøges og resultaterne bruges til fremtidens skoleudvikling. Men hvad er det, som skal undersøges?

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det gælder også de tre måneders nødundervisning under coronakrisen.

Forløbet har nemlig vist sig nyttigt for en lang række aktører i uddannelsesdebatten. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har benyttet krisen som en lejlighed til at skifte synspunkt og til at vise generel imødekommenhed over for mange lærere og forældres ønske om kortere skoledage. Andre aktører er blevet bekræftet i den opfattelse, de havde i forvejen.

Fælles er, at aktørerne jagter et fantom, som reelt ikke findes: et entydigt erfaringsgrundlag om forløbet. Det er svært at finde i det virvar af forskellige forløb fra det fremragende til det rent ud skrevet elendige.

I den gode ende af spekteret findes de varierede skoledage, som engagerede lærere og forældre med overskud har skruet sammen. Der er lavet regnestykker over surdejsbollerne, og i skolen er der blevet undervist i små hold og med korte, overkommelige skoledage. Paradoksalt nok har skolen sådanne steder været tættere på visionen om en varieret skoledag, end den har været siden reformens indførelse.

Syv års ballade og protester kunne ikke tage livet af helhedsskolen. Men det ser ud til, at coronakrisen kan

I den elendige ende findes elever, der har været overladt til sig selv, skærmen og endeløse opgaver uden lærerstøtte. Da de elever kom i skole igen, var de endnu længere bag ud på point, end før statsministeren erklærede undtagelsestilstand i Danmark. For de elever har variationen især bestået af forskellige måder at spilde tiden på.

Tæl kun de lyse timer

I den debat, som nødundervisningen har givet anledning til, har fokus på det seneste især været på den lyse side.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke forsømt nogen lejlighed til at rose lærere og pædagoger for deres store indsats. Desuden har ministeren holdt virtuelt møde med de organisationer, som leverer elever, lærere og ledere til skolen. For de gode erfaringer skal da bruges til noget. Så hvad gør en minister for at fremstå handlekraftig og forandringsparat?

Hun sætter straks gang i en evaluering. Så sker der ligesom noget. Det bliver Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der får den utaknemmelige opgave at undersøge erfaringerne fra nødundervisningen. Undersøgelsen er omfattende, for den omhandler de utallige måder, skoler og ungdomsuddannelser har tacklet lukning og genåbning på. Der er foreløbig kun tre måneder til opgaven, og resultatet ventes allerede i begyndelsen af næste skoleår. Herefter vil ministeren indkalde partierne bag folkeskolereformen til forhandlinger.

Men måske er tre måneder rigelig tid, for ministeren har allerede draget konklusionen. Om det gør opgaven lettere eller vanskeligere, må være et spørgsmål om øjnene, der ser det. Til Folkeskolen.dk har Rosenkrantz-Theil nemlig sagt, at hun tidligere har stået hårdt på, at man skal beholde de lange skoledage, men at hun nu bliver nødt til »at æde noget af det – for at sige det ligeud. Der er nogle elever, der har haft rigtig god gavn af kortere skoledage med supplerende hjemmearbejde«.

Det har ministeren sikkert ret i, at der er. Men tidligere i forløbet var der også fokus på elever, der gled under lærernes radar under nødundervisningen. For eksempel en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Lærerforening. Den viste blandt andet, at lærernes nødundervisning var mindre varieret end den almindelige undervisning, at eleverne arbejdede mere i forlagenes portaler med færdige forløb, og at mulighederne for at tilpasse undervisningen til den enkelte elev for de fleste lærere var dårligere end normalt.

Den undersøgelse tales der ikke så meget om længere. Nu skal der nemlig ses fremad, erobres nye vælgergrupper og måske vigtigst landes en arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening. Her vil det være hjælpsomt, hvis der er politisk udsigt til en kortere og fleksibel skoledag. Syv års ballade og protester kunne ikke tage livet af helhedsskolen. Men det ser ud til, at coronakrisen kan.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?