0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gyldendals direktør: »Det vil være historieforfalskning at give kvinder mere betydning, end de de facto havde«

Lærere, unge og eksperter vil have ændret danskfagets obligatoriske litterære kanonliste, som i dag omfatter én kvindelig forfatter ud af 14. Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl, sad med i ekspertudvalget, der sammensatte folkeskolens og gymnasiets kanonliste i 2004. Modsat undervisningsministeren mener han, at listen bør opdateres. Men der skal bestemt ikke tages hensyn til flygtige politiske strømninger og ’wokeness’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stine Bidstrup/Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup/Stine Bidstrup
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Bør man, som undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener, holde fast i kanonlisterne fra 2004?

»Nej, ideen med kanonlisten var, at man fremhævede de mest væsentlige forfattere, der i særlig grad har formet vores samfund og kultur litterært. Det var væsentligt, at elever på tværs af land og sociale skel fik en fælles reference dertil. Dog er det virkelig vigtigt at diskutere listen hele tiden og forholde sig til, hvorfor det skal være den ene forfatter frem for den anden. Listen har været tænkt som en dynamisk størrelse, der skulle være genstand for en løbende diskussion af, hvorvidt det ene forfatterskab er af højere kvalitet end det andet. Derfor var det også forventningen, at senere tiders kanonudvalg ville kigge på listen og nænsomt rette til. Men jeg tror aldrig, man kommer til at rette op på den kønsmæssige repræsentation på en historisk liste«.

Der er gået 17 år, siden du og kanonudvalget sammensatte kanonen. Bør den ikke tilpasses 2021?

»Man skal helt bestemt kigge på den igen, men med et roligt åndedræt. Tove Ditlevsen burde være på listen. Hun er et meget godt eksempel på en forfatter, der har fået en status, og som nu også oplever et internationalt gennembrud, fordi man kan se, at hendes forfatterskab var en dybt original og sofistikeret gengivelse af et kvindeliv. Og det havde vi ikke det helt samme blik for dengang. Jeg mener til gengæld, det er indlysende, at forfattere som Ludvig Holberg og Henrik Pontoppidan bevarer deres plads, da det er så vigtigt, skolen sikrer, at vi alle får et forhold til dem«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter