Resolution nævner ikke en omgående frigivelse af gidsler, siger USA og retter en kritik mod Kina og Rusland.

USA nedlægger veto mod våbenhvile i Gaza

Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret kl. 20.01.

USA har nedlagt veto mod en resolution om våbenhvile i Gazastriben. Resolutionen var onsdag eftermiddag dansk tid til afstemning i FN’s Sikkerhedsråd. Det skyldes, at aftalen ikke indeholder et krav om, at den palæstinensiske Hamas-bevægelse frigiver samtlige de gidsler, der stadig er i dens varetægt. Det skal være en del af aftalen, fastslår USA.

»For os skal der være en sammenkædning mellem en våbenhvile og frigivelse af gidsler«, siger Robert Wood, der er USA’s viceambassadør i FN.

»Det har været vores principielle holdning fra starten, og det er det stadig«, siger han til nyhedsbureauet AFP.

Det udkast, USA nu har bremset med et veto, opfordrer til en »øjeblikkelig, betingelsesløs og permanent våbenhvile«. Frigivelse af gidsler er en separat del.

USA mener, at andre af Sikkerhedsrådets 15 medlemmer på kynisk vis har afvist forsøg på at nå frem til et kompromis om resolutionsteksten. De 10 medlemmer, der ikke har en permanent plads i rådet, havde fremlagt forslaget.

14 lande stemte for, mens USA affejede forslaget ved at bruge sin vetoret.

Hamas’ fungerende chef for Gaza, Khalil al-Hayya, siger i et interview med tv-stationen al-Aqsa, at der ikke kan blive tale om at frigive gidsler, før krigen slutter.

»Hvis aggressionen ikke stopper, hvorfor skulle modstandsbevægelsen og i særdeleshed Hamas så sende gidslerne tilbage?«, spørger han.

Hamas ønsker en forhandlet aftale, der afslutter krigen og indebærer frigivelse af både gidsler fra Gazastriben og palæstinensiske fanger fra israelske fængsler.

Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, holder fast i sit mål om, at Hamas skal udryddes helt, inden krigen kan erklæres afsluttet. Israels foreløbig 13 måneder lange krig i Gazastriben har dræbt næsten 44.000 mennesker og fordrevet stort set hele områdets befolkning mindst én gang.

Krigen blev indledt som svar på et angreb fra den militante palæstinensiske bevægelse Hamas, der 7. oktober 2023 trængte ind i Israel. Her dræbte den militante gruppe omkring 1.200 mennesker og tog mere end 250 gidsler.

ritzau

Hvad skal politikerne gøre for at forbedre folkeskolen? Deltag i samtalen her

Politiken har samlet et panel af kompetente skolefolk, der kommer med deres bud på, hvordan folkeskolen kan forbedres.

Men hvad mener du?

Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her