Moldovas præsident anklager Rusland for hybridangreb før vigtigt valg

Moldovas præsident, Maia Sandu, anklager i en tale i EU-Parlamentet Rusland for at forsøge at påvirke det kommende parlamentsvalg i EU-kandidatlandet 28. september.

Dermed forsøger Rusland at presse Moldova væk fra at blive medlem af EU, mener Sandu:

»I dag står vi over for en ubegrænset hybridkrig i et omfang, der ikke er set før den fulde invasion af Ukraine. Kremls mål er klart: At erobre Moldova gennem stemmeurnerne, bruge det mod Ukraine og gøre os til en affyringsrampe for hybride angreb i Den Europæiske Union«.

Ved valget er Maia Sandu og hendes EU-venlige parti oppe imod en fløj, der støtter Rusland. Og som ifølge Moldovas regering henter hjælp i form af russisk propaganda og manipulation. Dermed er Moldova blevet en vigtig brik i den geopolitiske kamp mellem Rusland og EU om indflydelse i Østeuropa.

»Vores europæiske vej er ikke kun et spørgsmål om værdier, det er et spørgsmål om overlevelse. Netop fordi vi er kommet langt på denne vej, har Rusland sluppet sit arsenal af hybride angreb løs mod os«, siger Maia Sandu.

Ungarn blokerer for Ukraine

Også i Bruxelles er der bekymring for, at parlamentsvalget i Moldova i værste fald kan ende med en nyorientering mod Rusland. Det er delvist sket i Georgien, der tidligere blev regnet som en af de mest provestlige og demokratiske postsovjetiske stater. Men regeringspartiet Georgisk Drøm beskyldes nu af kritikere for at trække landet i en mere autoritær og prorussisk retning.

Det russiske pres før valget i Moldova har udløst diskussioner om, hvorvidt EU burde åbne det første forhandlingsområde med Moldova forud for valget for at indgyde vælgerne håb om EU-medlemskab. Det afviste det danske EU-formandskab dog i sidste uge.

Ligesom Ukraine har Moldova været kandidat til EU-medlemskab siden 2022, og derfor bør de to lande følges ad, sagde europaminister Marie Bjerre (V) under sidste uges møde for EU-landenes europaministre i København. Det danske EU-formandskab arbejder på at gøre Ukraine klar til EU-medlemskab i 2030.

»De to lande fik kandidatstatus på samme tidspunkt, og vi begyndte forhandlingerne på samme tidspunkt. Det vil være urimeligt over for ukrainerne, hvis vi efterlod dem alene, når landene er lige langt og har lavet de samme reformer«, sagde Marie Bjerre.

Ungarn blokerer dog for, at EU kan åbne forhandlingerne med Ukraine. Dermed må Moldova også foreløbigt blive siddende i EU’s venteværelse.

Albanien bringes tættere på EU

For et andet ansøgerland forholder det sig anderledes. Danmark vil nemlig på det kommende ministermøde den 16. september i Bruxelles åbne det femte forhandlingsområde med Albanien, siger Marie Bjerre:

»Vi håber på at kunne åbne det femte forhandlingsområde med dem i september. Vi håber også at kunne åbne det sidste af de i alt seks forhandlingsområder under vores formandskab, men det er dog mere usikkert, om det kan lade sig gøre. Men vi har ambitionen«.

Albanien kan blive medlem af EU, når landet opfylder alle 35 forhandlingskapitler fordelt på de seks forhandlingsområder.

Hvor hurtigt kan det gå, før Albanien kan blive medlem af EU?

»Det er svært at svare på, for det afhænger af dem. Albanien er ikke så langt, som Montenegro eksempelvis er. Montenegro har selv en plan om, at de kan blive medlem i 2028«, siger Marie Bjerre.

fortsæt med at læse

Ursula von der Leyen og Mette Frederiksen kiggede på hinanden, inden de svarede på spørgsmålet: »Hvad gør Europa nu?«