Når befolkningen i Moldova går til stemmeurnerne søndag, er både EU og Ruslands øjne rettet mod den tidligere sovjetstat.
For der er russiske soldater udstationeret i landets udbryderrepublik Transnistrien, som ligger ved grænsen til Ukraine. Samtidig ligger Europas største Nato-base i Moldovas vestlige naboland – EU-medlemsstaten Rumænien.
»Det, de beslutter, kan virkelig afgøre, om landet går ind i en demokratisk fremtid med muligheder i EU eller går en usikker fremtid i møde som en del af den russiske interessesfære«, mener Søren Jensen, Danmarks ambassadør i Moldova:
»Det kan betyde en hel masse for stabiliteten og sikkerheden i området, vi bor i – det er jo en del af Europa. Derfor har valget også en betydning for dansk sikkerhed«.
Og banen i Moldova er kridtet op.
På den ene side står den pro-russiske fløj, Patriotisk Valgblok (BEP), med segl og hammer i hjertet af deres røde partisymbol. Her holder kommunisterne, socialisterne og russofilerne til.
»Flere partier har en eller anden grad af forbindelse til Rusland, enten på et personligt niveau, eller fordi de har politiske standpunkter, der resonerer med Rusland«, vurderer Rasmus Greffrath Damgaard Hardt, som er fuldmægtig ved Forsvarsakademiets Center for Stabiliseringsindsatser med særlig viden om Moldova.
Modsat står den nuværende pro-EU regering, Parti for Handling og Solidaritet (PAS), som lige nu har flertal i parlamentet med 63 ud af 101 sæder. Hvis de ikke får nok stemmer, kan deres ét-partiregering ikke fortsætte.
Moldovas politiske landskab er stærkt polariseret ifølge Rasmus Greffrath Damgaard Hardt:
»Kigger man på udvalget af pro-europæiske partier til valget, er det stærkt begrænset. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at det eneste parti, der egentlig har nogle pro-europæiske meritter, er det nuværende regeringsparti, PAS«.
Russisk indflydelse
Rusland er massivt til stede i form af forskellige russiske medier og propaganda-kampagner, hvor de spreder falske budskaber for at underminere den pro-europæiske kurs, fortæller Rasmus Greffrath Damgaard Hardt og tilføjer, at tankegangen i Moskva er, at en række tidligere sovjetstater hører under »legitim, russisk indflydelsessfære«.
»Det russiske selvbillede er, at man bør have magt over – eller i en vis grad kontrol med – disse stater. Rusland vil for alt i verden undgå, at de »buffer-stater« pludselig bliver medlemmer af EU«, siger han.
Moldovas præsident, Maia Sandu, har flere gange udtalt stor bekymring over Ruslands indblanding i valget. Fra en talerstol i Strasbourg advarede hun Europaparlamentet få uger før valget:
»Hvis vores demokrati ikke kan beskyttes, er intet demokrati i Europa i sikkerhed«.
Sidste søndag afslørede BBC, hvordan et russisk finansieret netværk målrettet forsøger at underminere Moldovas parlamentsvalg. Unge bliver ifølge mediet tilbudt mere end 4.400 kroner om måneden for at poste prorussisk og anti-europæisk indhold på TikTok og Facebook op til valgkampen.
Deltagerne blev i en Telegram-gruppe instrueret i, hvad de skulle slå op. De blev bedt om at lave opslag, hvor de spredte falske anklager. De påstod alt fra, at et medlemskab af EU vil kræve, at moldoverne »skifter deres seksualitet til lgbt«, til at regeringen har planer om at snyde med valgresultatet.
Netværket har fået udbetalt løn gennem den russiske statsbank Promsvyazbank og står bag mindst 90 konti forklædt som nyhedskilder, der tilsammen har genereret over 23 millioner visninger.
»Det er virkelig alle virkemidler i den hybride værktøjskasse, Rusland bringer i spil«, vurderer Rasmus Greffrath Damgaard Hardt:
»Og så krydrer man de her ting ved en gang imellem at krænke Moldovas luftrum med droner og missiler for hele tiden at signalere, at krigen er allestedsnærværende«.
Eksperten vurderer, at Rusland taler ind i en frygt hos befolkningen, særligt i forbindelse med krigen.
»Fortællingen er, at hvis Moldova nærmer sig EU, øger man risikoen for, at landet bliver trukket ind i krigen i Ukraine – og at det vil sprede sig til Moldova«, siger han.
Vestens indblanding
Man kan ikke komme udenom, at EU også blander sig – unionen er massivt til stede, men med mere legitime midler, vurderer Rasmus Greffrath Damgaard Hardt:
»EU har strategiske interesser i, at Moldova ikke bliver mere russisk, men kommer med i den europæiske familie«.
Fra 2021 til 2025 har EU afsat knap ni milliarder kroner i tilskud til Moldova, som også får støtte af Danmark.
»Støtten går blandt andet til at hjælpe Moldova med at tilnærme sig Europa«, siger Søren Jensen:
»Vi prøver at hjælpe dem med at blive mere uafhængige af russisk energi. Vi hjælper dem på demokratiområdet med at sikre overlevelse af frie, uafhængige medier og med at sikre sig imod cyberangreb«.
Og i denne uge har Danmark lanceret en ny støttepakke, hvor der bliver sendt 150 millioner kroner til landet, oplyser Søren Jensen.
Pengene går til en stabiliseringsindsats, som både omfatter støtte til kriseberedskab, cybersikkerhed og forsvarsarbejde, hvor man hjælper Moldova med at bygge kapacitet op i deres forsvar.
»Vi vil jo gerne vise Moldova, at vi gerne vil dem«, siger ambassadøren:
»Man kan jo godt sige, der ligger noget politisk i, at vi signalerer det lige nu«.
fortsæt med at læse
