USA’s præsident, Donald Trump, mener, at det vil være klogt af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, at give afkald på magten i det sydamerikanske land, siger Trump mandag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters på et pressemøde i Mar-a-Lago, der ligger i den amerikanske delstat Florida.
Trump har på det seneste lagt massivt pres på den venezuelanske præsident og har indsat den amerikanske flåde i Caribien, hvor militæret også har angrebet skibe, som den amerikanske præsident påstår, fragter narkotika til USA. Flere end 100 personer er ifølge Reuters blevet dræbt i angrebene.
Under pressemødet natten til i dag blev Trump spurgt, om han har som mål at tvinge Maduro til at træde tilbage.
»Det er op til ham, hvad han vil gøre. Jeg tror, at det ville være klogt af ham at gøre det. Men igen, det finder vi ud af. Hvis han vil gøre noget, hvis han spiller hård, bliver det sidste gang, han er i stand til at spille hård«, sagde Trump.
Båd omsluttet af flammehav
Så sent som i nat dansk tid har USA atter angrebet et skib i internationalt farvand. Det fremgår af et opslag på det sociale medie X, som det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, har delt. Én mand har mistet livet i angrebet, skriver kommandoen, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.
Ingen amerikanske soldater kom noget til i forbindelse med angrebet.
»Efterretninger har bekræftet, at fartøjet bevægede sig langs ruter, der er kendte for narkohandel, i den østlige del af Stillehavet og var involveret i smugling af narkotika«.
Forsvarsminister Pete Hegseth har beordret angrebet, lyder det videre. Opslaget fra Southcom er ledsaget af en kort video, som angiveligt viser angrebet. Her ses først en voldsom og pludselig brusen i havet nogle meter til venstre for skibet. Herefter ændres kameraretningen en smule, inden den bagerste del af skibet tilsyneladende bryder i brand.
Få sekunder efter sker igen en voldsom brusen i havet omkring båden, der umiddelbart herefter omsluttes af et flammehav. Det fremgår ikke, præcis hvor angrebet er blevet udført.
Den dræbtes nationalitet oplyses heller ikke, ligesom det ikke står klart, hvilket flag skibet sejlede under.
Maduro svarer igen i tv-tale
Den amerikanske præsident meddelte i sidste uge, at hans regering har indført en blokade mod alle sanktionsramte olietankskibe, der sejler til og fra Venezuela.
Sidenhen har USA beslaglagt mindst to olietankere i internationalt farvand ud for Venezuelas kyst.
»Måske sælger vi det, måske vi beholder det«, siger Trump mandag aften, da han blev spurgt om, hvad der skal ske med den beslaglagte olie«.
Den amerikanske præsident tilføjer, at olien eventuelt kan bruges til at genopfylde USA’s strategiske oliereserver.
I en tv-transmitteret tale natten til tirsdag siger Maduro ifølge nyhedsbureauet AFP, at USA bør fokusere på sine egne indenrigspolitiske spørgsmål i stedet for at true Venezuela.
»Han (Donald Trump, red.) ville være bedre stillet i sit eget land med hensyn til de økonomiske spørgsmål, og han ville være bedre stillet i verden, hvis han tog sig af sit eget lands anliggender«, siger Maduro.
Maduro har tidligere hævdet, at USA viser militære muskler i Caribien som led i en større plan om at vælte hans regering og overtage landets store olieforekomster.
Tidligere i december afviste Trump i et interview med Politico at udelukke, at USA vil sende soldater ind i Venezuela som led i at vælte Maduro.
Nederlag i retten
Præsidenten led dog et juridisk nederlag i aftes. USA’s regering skal nemlig inden for de næste to uger fremlægge en plan for 137 venezuelanske mænd, der i marts blev deporteret fra USA til et megafængsel i El Salvador. Sådan lyder det mandag i en ordre fra distriktsdommer James Boasberg, skriver mediet CBS News.
Regeringen skal ifølge Boasberg sikre, at mændene får mulighed for at anfægte regeringens påstand om, at de er bandemedlemmer.
»Retten konkluderer, at denne gruppe blev nægtet deres ret til en retfærdig rettergang, og derfor vil regeringen blive pålagt at muliggøre, at de kan få et retsmøde. Vores lov kræver intet mindre«, skriver Boasberg.
De venezuelanske mænd skal ifølge distriktsdommerens ordre enten hentes tilbage til USA eller på anden vis sikres et retsmøde, hvor de kan anfægte Trump-administrationens påstand. USA’s regering har hævdet, at de venezuelanske mænd tilhørte banden Tren de Aragua. Mændene blev deporteret i henhold til den 227 år gamle lov Alien Enemies Act. Den er fra 1798 og er historisk blevet brugt i krigstid.
ritzau
fortsæt med at læse
