Lyt til artiklen
Da Andy Burnham i 1980’erne lå på sit teenageværelse og lyttede til Steven Morrisseys vibrerende stemme og så socialrealistiske dramaer om tvangsfjernelser af børn og ledighedens desperation på familiens tv, vidste han, at han ville gå ind i politik. Han ville kæmpe for arbejderen.
Som den første i familien bevægede han sig, sammen med sin bror, ind i det akademiske miljø, fordi Burnhams far havde sagt, at han aldrig ville komme til at kæmpe med at få et job, hvis han læste på det prestigefyldte Cambridge University.
