Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har fyret den populære forsvarsminister Mykhajlo Fedorov, der har gennemført vidtgående reformer af det ukrainske militær. Fedorov tilskrives æren for de succesrige angreb inde i Rusland, som har ramt den russiske energiproduktion hårdt.
Beslutningen har udløst forbløffelse og forargelse i store dele af det ukrainske samfund, og tusinder gik torsdag på gaden for at protestere. Også regeringslederen er skiftet ud, men det har ikke vakt den store opsigt.