Selv de mest banale rutiner som at binde snørebånd bærer vægten af liv og død i en militær hverdag, hvor intet overlades til tilfældighederne, forklarer Martin Tamm Andersen. Her ses en konstabel i en af sovesalene i Clifton i Helmand.   Arkivfoto: Ditte Valente

Pludselig, en skæbnesvanger dag for 25 år siden, stoppede vestlige missioner med at handle om fred. Der var krig, og det forandrede den danske soldats identitet for altid.

Den officielle fortælling var terrorbekæmpelse og demokrati. Men krigen blev også et identitetsprojekt

Selv de mest banale rutiner som at binde snørebånd bærer vægten af liv og død i en militær hverdag, hvor intet overlades til tilfældighederne, forklarer Martin Tamm Andersen. Her ses en konstabel i en af sovesalene i Clifton i Helmand. Arkivfoto: Ditte Valente

I årtier var den danske fortælling om soldaten indhyllet i en form for godmodig folkelighed.

I farcen ’Soldaterkammerater’ fra 1958 var den danske hær et hyggeligt mikrokosmos af klodsede rekrutter i den bleggrønne M58-uniform, skråhuen skævt placeret på hovedet og med smil tilsvarende skævt placeret på munden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her