Vælgerne i seks amerikanske stater benytter valgdagen tirsdag til at give sig selv eller nogle af medborgerne lønforhøjelse.
De skal nemlig ud over at vælge medlemmer af Kongressen også tage stilling til et forslag om at hæve mindstelønnen fra 5,15 dollar i timen til 6,15 dollar, svarende til 36 kroner. »Det er et populært forslag, som sikkert går igennem alle steder«, siger Jennie Bowser fra the National Conference of State Legislatures til USA Today. Bag forslaget står det demokratiske parti, der er bekymret over, at 37 millioner amerikanere ifølge nye, officielle tal defineres som fattige. Mange af dem er mennesker, der kun tjener mindstelønnen, og som arbejder på deltid, hvad flere og flere amerikanere gør. Men demokraterne har også aktuelle, politiske bagtanker med folkeafstemningerne om mindstelønnen. De lokale folkeafstemninger om mindsteløn, som staterne kan hæve ud over det minimum, der gælder på landsplan, har også den konsekvens, at der kommer fokus på økonomien. Og det kan hjælpe demokraterne i stater som Ohio, Montana og Missouri, hvor der bliver tæt løb mellem demokrater og republikanere. Økonomien er ellers ikke hovedemnet i årets valgkamp. Men partierne tør ikke ignorere den. »Irak er det store tema for mange. Men underliggende handler de fleste valg jo om folks tegnebog og om, hvordan den ser ud om et år eller to«, siger en ung mand, der fører valgkamp for den republikanske senator George Allen i Crystal City i Virginia. Umiddelbart ser det godt ud. USA har nydt godt af høj økonomisk vækst, ejendomsmarkedet har været ved at eksplodere, og beskæftigelsen er i top. Arbejdsløsheden er faldet I går kom en af valgkampens få gode nyheder for præsidenten med oplysningen fra det amerikanske arbejdsministerium om, at arbejdsløsheden faldt fra 4,6 pct. i september til 4,4 pct. i oktober. Det svarer stort set til fuld beskæftigelse, for en stor del af de fire pct. er arbejdssøgende eller mennesker, der ikke er i stand til at finde et normalt job. For lønmodtagerne betyder det også, at de har bedre muligheder for at stille lønkrav, når de søger et nyt job. Men præsident Bush er også ramt af en stribe dårlige nyheder. Ifølge de officielle tal var væksten i sidste kvartal kun 1,6 pct. Det er for lidt og langt under de godt tre pct., amerikanerne har været vant til. Bilindustrien, som direkte og indirekte beskæftiger millioner af mennesker, har det skidt. I første halvår af 2006 tabte Ford 1,5 milliarder dollar. De øvrige amerikanske bilfabrikker fyrer folk, og det er tvivlsomt, om et opsving i bilsalget i oktober som følge af de lavere benzinpriser varer ved. I det hele taget er amerikanerne usikre, når det gælder den økonomiske fremtid. Priserne falder En af forklaringerne får vi foran ejendomsmæglerens skab med tilbud om huse og lejligheder i Crystal City i Virginia, og ægteparret Tom og Jennifer ser tilfredse ud. Lejligheden, de går efter, er nemlig billigere end for bare en måned siden. Sælgerne er sikkert knap så begejstrede, og selv Tom og Jennifer bliver lidt betænkelige. »De høje priser afspejlede jo også det forhold, at økonomien bare kører. Det gør den endnu, men alle taler om afmatning. Fremtiden er usikker«, siger den 32-årige edb-konsulent. Eksperterne er også urolige over faldet i ejendomspriserne. Prisstigningerne har ganske vist været for høje og i visse perioder helt urealistiske – som i Danmark. De høje priser har haft samme effekt som i Danmark: Amerikanerne har lånt massivt i deres friværdier, og pengene er brugt til forbrug, som har været med til at stimulere væksten. De næste år vil boligerne falde i værdi. »Det er købers marked«, lød en overskrift i sidste uge i USA Today, og de tørre tal viser prisfald over hele landet. I nordøst og i den vestlige del af landet er boligerne faldet med 5,1 pct. i forhold til sidste år. I sydstaterne er faldet mere beskedent, nemlig 1,6 pct. »Vi kan konstatere det ved, at vi nu har set de samme lejligheder til salg i flere måneder hos de samme ejendomsmæglere«, siger Tom og Jennifer – og indenfor bekræfter ejendomsmægleren tendensen på trods af den stærke befolkningstilvækst i det nordlige Virginia. Økonomerne er uenige om, hvor stærkt det vil slå igennem på resten af økonomien. Men virkningen kommer, og den kommer hurtigt, for amerikanerne vil spare på nye biler, fladskærme og udlandsrejser, vurderede flere økonomer forleden i Wall Street Journal. Lønninger på vej nedad Men det er ikke kun boligpriserne, der falder. Det samme gør lønningerne. The Census Bureau, den officielle statistik, offentliggjorde i august en række tal, som viser, at mænds gennemsnitsløn faldt 1,8 pct. sidste år. For kvindernes vedkommende var det 1,3 pct. Alligevel steg familiernes samlede indkomst en smule. Men det skyldes udelukkende, at lønmodtagerne arbejdede flere timer – eller havde flere job. Et stadig større antal amerikanere måtte opgive at indbetale penge til pensionsopsparinger. De sorte amerikaneres indtægt faldt også, mens asiaternes steg markant. Samlet viser tallene, at 37 millioner amerikanere eller 12,6 pct. af befolkningen lever på den officielle fattigdomsgrænse.
