En gruppe kinesiske journalister satte sig for at teste, om der er hold i rygterne om, at mange hospitaler i Kina tænker mere på penge end på at helbrede patienter. Journalisterne afleverede urinprøver til en række hospitaler, men urinen var byttet ud med te. Resultatet blev, at seks ud af ti hospitaler i Hangzhou, hovedstaden i kystprovinsen Zhejiang, meddelte, at der var infektioner i journalisternes 'urinprøver'. Medicin til 300 kroner Fem af hospitalerne - fire af dem statslige - havde medicin klar til at få bugt med infektionen, og den medicin kostede op til 400 yuan (knapt 300 kroner), skriver det halvofficielle nyhedsbureau China News Service. »Sunde mennesker diagnosticeres som syge. Småskavanker karakteriseres som alvorlige sygdomme. Patienter er blevet pengemaskiner for hospitalerne«, kommenterede avisen Southern Metropoilis Daily onsdag. Statstilskud skåret væk Manglende sundhedsreformer og stigende omkostninger på området har ført til social utilfredshed og har også været årsag til uroligheder flere steder i verdens folkerigeste land, hvor millioner af mennesker hverken har råd til lægebesøg eller medicin. Sundhedsminister Gao Qiang har beskyldt hospitalerne for at være grådige ved at udskrive for store regninger og give unødvendig og dyr behandling. De kinesiske markedsreformer i de seneste to årtier har medført, at statstilskud til mange hospitaler er skåret ned, og det er gået hårdt ud over hele systemet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























